Bør vi skamme os over at handle på Black Friday? Forskerne er uenige
black_friday.jpg

Bør man skamme sig over at handle på Black Friday?  Foto: Shutterstock

Bør man skamme sig over at handle på Black Friday?  Foto: Shutterstock

Kilde: 
28 november 2019

Fredag sker det. Der er penge at spare, mens tilbuddene vælter ind, og folk står i kø for at få de bedste tilbud. Det er Black Friday.

Men skal man egentlig skamme sig? For er dagen ikke bare et symbol på overforbruget, eller er den vigtig for at holde i økonomien i gang?

På NMBU, Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, har de spurgt en række fagfolk om, hvad de mener om Black Friday. 

Lektor ved NMBU Handelshøjskolen Stig Aleksander Aune mener, at detailhandlen har behov for sådan nogle dage.

»Black Friday er blandt tiltagene, som kan udsætte den langsomme butiksdød i Norge, da de fysiske butikker er presset af internationale netbutikker, som for eksempel Amazon, der spiser sig igennem branche efter branche som en Pacman. Derfor kan du ikke angribe tiltag som Black Friday,« mener Stig Aleksander Aune.

LÆS OGSÅ: Professor: Dit forbrug kan være med til at redde verden

Det er Astrid Sinnes uenig i. Hun er professor ved sektion for læring og læreruddannelse på NMBU.  

»Vi bruger nu flere ressourcer end Jorden tåler. Vores førsteprioritet bør derfor være at få forbruget ned, og hele idéen med Black Friday er at forbruge mere,« siger hun.

Men selvom Astrid Sinnes gerne vil have forbruget ned, så mener en økonomiprofessor ved NMBU Handelshøjskolen, at økonomien er afhængig af, at folk bruger penge.

»Konsekvenserne kan blive ganske store, hvis vi stopper med at handle. Når vi handler mindre, er der nogen, som taber på det. Og enten er det den lokale butik eller tøjproducenten på den anden side af kloden,« siger Atle Gormsen.

LÆS OGSÅ: 4 ting, du skal overveje, før du køber nyt tøj

Problemet er, at dage som Black Friday er skabt for at få os til købe noget, som vi ikke mangler. Det mener i hvertfald professor i udviklingsspørgsmål på NMBU, Morten Jerven.

»Menneskene er indstillet til ikke at ville købe sko til 1.000 kroner, medmindre at de før har kostet 2.000 kroner. Når vi møder et godt tilbud, får vi følelsen af, at det haster, og vi derfor skal slå til på det gode tilbud,« udtaler Morten Jerven.

I stedet mener han, at det havde været bedre for forbrugerne, hvis butikkerne solgte til den samme pris hele året. Så handler man kun, når man mangler.  

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

LÆS OGSÅ: Kødforbrug, ferierejser og biler: Handler vi efter vores klimaværdier?

tb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.