Britisk forsker: Vi kan lære af Christianias ‘modvækst’-kultur
Christianitternes modvilje mod vækst gør, at de kan træde ud af det hamsterhjul, der tvinger os andre til at arbejde for at kunne betale vores stigende forbrug. Og det kan vi allesammen lære af, argumenterer engelsk docent.
Christiania modvækst degrowth bevægelse befolkningstæthed alternativ økonomisk spekulation hamsterhjul indkomst bolig staten mainstream menneskelige relationer markedsrelationer fællesskab samhørighed social retfærdighed kloden

Christiania har haft en kontroversiel tilværelse, og forfatteren mener, at vi kan tage ved lære af fristadens evne til at prioritere anderledes end mainstream-samfundet. (Foto: WikiMedia)

Normalt måles byers succes udfra økonomisk vækst. Kritiske røster påpeger dog, at endeløs vækst sætter gang i et hamsterhjul af afhængighedsskabende forbrug, boligspekulation, lange arbejdsdage, gæld, spild, fast food, at man konstant skal overtrumfe hinandens forbrug samt teknologier med en kort levetid.

Samfund som Christiania modsætter sig denne trend gennem 'modvækst' (degrowth, red.) ved at prioritere menneskelige relationer over markedsrelationer og ved at maksimere fællesskab, samhørighed, social retfærdighed og klodens sundhed.

Fristaden har tilskyndet til yderligtgående ideer og social eksperimenteren, lige siden 'slumstormerne' besatte et gammelt militærområde og grundlagde Christiania i 1971.

Christiania, der (kærligt) bliver beskrevet som et taber-paradis, er et fristed for unge, der ikke har råd til Københavns høje boligpriser, og aktivister fra hele verden.

I 2012 sagde Christiania ja til statens plan for en normalisering af fristaden, selvom aftalen ikke blev forhandlet helt gnidningsfrit i hus.

Slumstormerne blev efter 40 års illegal besættelse af området enige om at imødekomme statens organisationsstruktur og dermed stiftelsen af en boligorganisation.

Aftalen betød, at christianitterne købte og erhvervede området som en fælles ressource og derigennem undgik økonomisk spekulation, og i dag er Christiania faktisk én af Københavns største og mest besøgte turistattraktioner efter Tivoli, Christiansborg og Den Lille Havfrue.

Historien kort
  • Byers succes måles almindeligvis gennem økonomisk vækst, men ifølge forfatteren til denne artikel skal vi til at tænke anderledes.
  • Hun bruger Christianias modvækst-kultur som eksempel på, hvordan vi bør priotere i fremtiden.

Christianittere kan ikke købe eller sælge deres hjem

Presset for at indordne sig mainstream-samfundet splitter dog de cirka 800 christianitter, der lever i fællesskab på Christiania.

Christianias selvforvaltning bygger på en flad og overskuelig beslutningsstruktur, hvorigennem store beslutninger bliver truffet. Områdemøder og Christianias højeste myndighed, Fællesmødet, skal opnå konsensus mellem kunstnere, aktivister og hash-pushere på Pusher Street.

I 2012 ønskede et mindretal af christianitterne at tillade, at de kunne købe og sælge de huse, som de havde bygget og renoveret.

Den endelige aftale med staten forhindrede det dog:

Christianitterne kan bo i husene, men ikke købe eller sælge deres hjem eller virksomheder, og den mangfoldige og finurlige arkitektur, der er udviklet på Christiania, adskiller området fra de omkringliggende boligkvarterer.

Christianitterne har praktiseret modvækst længe

Fra min kortvarige tid som forsker bosiddende på Christiania i 2010 ved jeg, at man praktiserede modvækst-værdier, lang tid før termen blev associeret med en bredviftet bevægelse af alternative, etiske og økologiske tiltag.

Lige fra begyndelsen har man på Christiania renoveret og tilpasset samt bygget med genbrugsmaterialer i stedet for at rive eksisterende bygninger ned.

Det har gjort det muligt at klare dagen og vejen med en lav indkomst og deltidsarbejde, hvilket gør, at christianitterne kan træde ud af det hamsterhjul, der tvinger os andre til at arbejde for at kunne betale vores stigende forbrug. 

Intet går til spilde på Christiania. Adskillige sociale- og håndværksvirksomheder trives i en kultur, hvor man nøjes, udbedrer og reparerer.

Andre steder i København har lignende tiltag ikke den samme chance for overlevelse under forhold fokuseret på profitmaksimering.

Christiania har vundet priser for genbrugs- og affaldsordninger, og Den Grønne Genbrugshal, der er ejet af Christianias Fælleskasse, er Christianias byggemarked.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Christianias Folkeaktie overgår tidligere forsøg

I august afholdt Christiania festivalen NOWTOPIA, der blandt andet fokuserede på modvækst, for at vise den etiske og grønne vej ud af overforbruget og konsumerismen.

Festivalen faldt samtidig med den 6. International Degrowth Conference i Malmø.

Et eksempel på græsrods-modvækst er Christianias 'Folkeaktie', der siden 2012 har indsamlet 12.8 millioner kroner. En crowdfunding, som skal fremme fællesskab og autonomi samt inspirere til udviklingen af sociale modeller for investering, der sætter det fælles bedste over profit, og som overgår tidligere forsøg på en alternativ møntenhed.

Det sker blandt andet gennem aflønning af arbejde på Christiania; eksempelvis i bageriet, køkkenhaven, affaldshåndtering eller maskinhallen - hvor alle tjener en grundløn.

Christiania inspirerer til omtænkning

Det står i skarp kontrast til Pusher Street, hvor politiet anslår, at der årligt sælges hash til en værdi af 635 millioner kroner.

Så mens social investering gavner Christiania, driver profitten fra hashsalget økonomisk spekulation og vækst andetsteds hen.

Christianitterne erkendte denne konflikt og satte Pusher Street på pause.

Det var de yngre christianitter, der var drivkraften bag skiftet fra individuel frihed (profitering fra kriminel aktivitet) til fælles ansvar (for fremtidige generationer og klodens bedste).

Det følger i kølvandet på udbredt støtte af den nylige hårde linje over for Pusher Streets intimiderende hashhandel.

Min forskning viser, at Christiania er et inspirerende sted at omtænke den konventionelle levestandard; netop som følge af at fraværet af privat ejendom.

Man har opnået en kollektiv ændring i tankemåden, der ikke er mulig i et nabolag fyldt med konventionelle enkeltfamiliehus.

Aftalen med staten sikrer Christianias magi

Men ikke alt står klart, hvis vi skal praktisere bæredygtig modvækst i en stor skala.

En af grundene til, at Christianias billøse landskab er så magisk, er, at befolkningstætheden er bemærkelsesværdig lav; ved første øjekast ser det ud, som om christianitterne lever i en offentlig park.

Lokationen ville ellers kunne huse flere tusinde personer i et socialt boligbyggeri med høj befolkningstæthed.

Aftalen med staten sikrer Christianias exceptionelle eksperimentale status, hvor indbyggerne kan leve kreativt på en lille indkomst og nyde tætte venskaber i stedet for materielt forbrug.

Vi kan tage ved lære af Christiania

I stedet for at forkaste begrebet modvækst som en umulig utopi, der er begrænset til en grøn debat og en reduceret 'tilstrækkelig levestandard', kan vi tage ved lære af Christiania.

I Storbritannien gennemtvinger statssponsorerede privatejendomme og ejendomsret en reduktion af boligstørrelsen i stedet for fællesret til private og fælles områder.

Christiania viser os, at små privatboliger kun er til gavn for bæredygtig modvækst i kombination med fælles ejerret og store fællesarealer, hvor man kan være en del af et fællesskab samt dele færdigheder, evner og forvaltning af ressourcerne for at mindske forbruget.

Håbet er, at de tusindvis af besøgende vil se positivt på en fælles levemåde, så det kan blive den nye norm.

Helen Jarvis modtager støtte fra Economic and Social Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.