Briterne har skåret ned på kødforbruget, og forskning har sikret mere beskyttelse af Amazonas
.. Og så har Danmarks Frie Forskningsfond netop uddelt 280 millioner kroner til 55 grønne forskningsprojekter! Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling.
mindre_koed

En plantebaseret diæt er bedre for klimaet. Nu indikerer ny forskning, at briterne har skåret ned i deres kødindtag, særlig det røde kød. Foto: Shutterstock

En plantebaseret diæt er bedre for klimaet. Nu indikerer ny forskning, at briterne har skåret ned i deres kødindtag, særlig det røde kød. Foto: Shutterstock

Vi starter ugens opsamling i Storbritannien, hvor befolkningen har skruet ned for deres kødforbrug det seneste årti.

Faktisk er det daglige kødforbrug blevet reduceret med cirka 17 gram per person om dagen, indikerer et nyt studie, som er omtalt af BBC. Resultaterne viser, at det særligt er det røde kød, der vejer tungt i klimaregnskabet, som briterne vælger fra, mens de spiser en anelse mere hvidt kød.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

En af forskerne bag det nye studie, Cristina Stewart fra University of Oxford, påpeger dog, at der er brug for at skrue yderligere ned for kødforbruget for at bremse klimaforandringerne.

»Enhver reduktion af kød kan have en betydning,« siger Cristina Stewart til BBC og kommer med et par gode råd til at reducere kødforbruget:

  • Varierer dine retter, og prøv en ny vegetarisk opskrift.
  • Reducering af portionsstørrelse: I en opskrift, der indeholder kød, for eksempel en bolognese, kan du reducere mængden af ​​kød og supplere det med linser og grøntsager.

Forskernes studie indikerer samtidig, at et klimamærke - som viser fødevarers klimaaftryk - kan være en måde at guide forbrugeren til at træffe mere klimavenlige valg ved køledisken.

Forskere baner vejen for naturbeskyttelse

En række forskeres benhårde feltarbejde har nu udmøntet sig i, at hele 57.000 kvadratkilometer af de frodige økosystemer i Amazonas er blevet fredet.

Det skriver Verdens Bedste Nyheder på baggrund af studie i tidsskriftet Science Advances.

Forskerne har i årene 2000-2016 været på feltarbejde i Perus Loreto-region, som er et af regnskovens mest artsrige områder.

Ved at kortlægge de mange tusinde kvadratmeter har forskerne gjort os klogere på arternes tilstand og kortlagt de vigtigste naturområder, skriver Verdens Bedste Nyheder.

Det arbejde har lagt kimen til, at 57.000 af de undersøgte 89.000 kvadratkilometer - hvilket er et område større end Danmark - efterfølgende blev udpeget og lavet til 11 nye beskyttede områder.

Lovgivning spænder ben for robotter

Robotter kan arbejde døgnets 24 timer, fjerne eller sprøjte mere præcist mod ukrudt og potentielt være med til at øge den globale fødevaresikkerhed.

Der er bare ét problem: Lovgivningen på områder halter gevaldigt efter, hvilket kan sætte en stopper for udviklingen af robotter i landbruget.

Det skriver Københavns Universitet på baggrund af et nyt studie. En af udfordringer er, at landmanden - ifølge EU-regler - konstant skal overvåge robotterne på stedet.

»Ligesom med traktorer og mejetærskere er der også betydelige stordriftsfordele ved at bruge robotter. Men sådan, som reglerne er nu, vil det primært være på de helt store landbrug, at det vil kunne betale sig at indføre dem i de kommende år, da de ellers vil være for dyre at overvåge,« siger lektor Søren Marcus Pedersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er en af medforfatterne på studiet, ifølge Københavns Universitet.

»For at de små og mellemstore landbrug skal få gavn af robotterne, skal landmanden kunne overvåge flere robotter, for eksempel fra sit kontor, mens han laver andre administrative ting,« fortsætter han.

På baggrund af sin forskning mener Søren Marcus Pedersen godt, at EU kan lempe kravene omkring overvågning, så man baner vejen for flere robotter i landbruget, uddyber han til Københavns Universitet. 

Penge til grøn forskning

280 millioner. 

Det er, hvad Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 55 grønne forskningsprojekter.

Idéerne tæller alt fra forskning i børns forhold til naturen, til hvordan staten kan foretage grønnere indkøb. 

»Jeg har kun ros til den danske tilgang til grøn omstilling, hvor alle videnskabelige grene inviteres til at bidrage med løsningerne. Og det er muligt, fordi det grønne opslag både er åbent og bredt formuleret, og fordi vi har så mange dygtige forskere, der byder ind med deres bedste og mest nybrudsskabende ideer,« siger bestyrelsesformand Maje Horst i en pressemeddelelse. 

Tang er fødevarernes ‘schweizerkniv'

Vi runder ugens overblik af med at fiske i egen andedam. 

På Videnskab.dk skrev vi tidligere på ugen om dugfrisk forskning, der viser, hvordan tang kan bruges i kampen mod klimaforandringer.

Med som afsender står flere danske forskere, blandt andet professor Dorte Krause Jensen, som peger på flere fordele ved at få mere tang på tallerkenen. 

»Udover at levere klimaløsninger og være sund at spise kan tang også bidrage til en bred vifte af produkter fra medicin over plastik til brændstof,« siger Dorte Krause Jensen, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, i pressemeddelelse.

Derudover kan tang bruges til fødevarer, dyrefoder, materialer og meget mere. Vandplanten har ifølge forskerne blandt andet potentiale til: 

  • At nedbringe sult i hele verden
  • Øge folkesundheden
  • Reducere CO2-udledningen fra vores fødevareproduktion
  • Forbedre havmiljøet 
Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.