Brexit: Vil Skotland løsrive sig fra UK?
Skotske nationalister præsenterer Brexit som en ’game changer’ af en så alvorlig karakter, at skotske vælgere skal kunne forhandle om en særskilt aftale for Skotland samt igen skal have mulighed for at stemme om selvstændighed.
Skotland uafhængighed

Brexit kan få stor betydning for forholdet mellem Skotland og det øvrige Storbrittanien samt forholdet til EU. (Foto: Shutterstock)

»Vi har en ny situation.« Så klar var meldingen fra førsteminister Nicola Sturgeon, Det Skotske Nationalparti (SNP), ovenpå den britiske folkeafstemning.

Sturgeon talte på baggrund af et skotsk resultat, der viste tydelig opbakning til fortsat medlemskab af EU: 

62 procent af de skotske vælgere og samtlige skotske valgkredse stemte ja til at forblive en del af det europæiske fællesskab.  

Efterfølgende har den skotske regering gjort to ting:

  1. Dels har man valgt at tage direkte kontakt til Bruxelles for at forhandle om en særskilt aftale for Skotland.
     
  2. Dels undersøger SNP-regeringen nu muligheden for at kræve en ny folkeafstemning om selvstændighed. Det gør de med henvisning til valgløftet fra 2014 om, at skotterne kunne regne med at blive i EU, hvis bare de stemte nej til uafhængighed.

De skotske nationalister med Sturgeon i spidsen præsenterer Brexit som en ’game’changer’ af en så alvorlig karakter, at skotske vælgere igen skal have mulighed for at stemme om landets forfatningsmæssige fremtid.

Men er situationen også ændret så meget, at SNP rent faktisk vil kunne vinde folkeafstemning nummer to?

En ny politik for Skotland?

Siden september 2014 har det skotske politiske landskab i Skotland ændret sig radikalt. Det Skotske Nationalparti blev Skotlands største parti ved valget i maj 2015, hvor SNP vandt 56 ud af 59 skotske pladser i Westminster. 

Det er i høj grad SNP-leder Nicola Sturgeons fortjeneste. Sturgeon har markeret som en stærk politisk leder, og den positive opmærksomhed, hun har tiltrukket, er en væsentlig årsag til, at SNP i dag opfattes som en del af den progressive, rød-grønne alliance i britisk politik.

Nicola Sturgeon, Det Skotske Nationalparti (SNP) Brexit EU

De skotske nationalister med Nicola Sturgeon fra Det Skotske Nationalparti (SNP) i spidsen præsenterer Brexit som en ’game’changer’ af en så alvorlig karakter, at skotske vælgere igen skal have mulighed for at stemme om landets forfatningsmæssige fremtid. (Foto: Shutterstock)

SNP oplevede en lille tilbagegang ved det skotske parlamentsvalg i maj 2016, men er fortsat regeringsparti med 63 pladser ud af 129.

SNP er vokset på bekostning af Labour, som blev næsten udslettet i maj 2015. Siden folkeafstemningen i 2014 har skotske vælgere fravalgt Labour, som betragtes som britisk og styret fra Westminster.

Labours nedtur fortsatte ved valget til det skotske parlament i maj. Det tyder på, at Skotsk Labour endnu ikke har fundet en stemme, der kan tilfredsstille skotske vælgere.

Brexit er en markant forandring

Men EU afstemningen kan meget vel tvinge Skotsk Labour i en retning væk fra moderpartiet i London. I hvert fald har tidligere førsteminister og leder af Skotsk Labour, Henry McLeish, udtalt, at Brexit er en så markant forandring, at løsrivelse kan blive en 'attraktiv' model for Skotland.

Skotske Konservative har haft held med at markere sig som skotsk og ikke britisk. Det var en nødvendig overlevelsesstrategi for et parti, der reelt var udryddelsestruet efter Thatcher og Major.

Med den markante leder, Ruth Davidson, i spidsen vandt De Skotske Konservative 31 ud af 129 pladser ved valget til Edinburgh-parlamentet i maj. En sådan success var alene mulig, fordi Skotske Konservative reelt har løsrevet sig fra det britiske moderparti og nu præsenterer sig som et parti, der kan tale med og for skotske vælgere.

Davidson har indtil videre meldt ud, at en ny folkeafstemning bør undgås. Omvendt deler Davidson tydeligvis Sturgeons bekymring over et Skotland uden for EU. 

Nej til skotsk løsrivelse?

Allerede i foråret 2015 meddelte SNP-leder Nicola Sturgeon, at skotske vælgere ikke ville acceptere at blive stemt ud af EU imod deres vilje. Det er blevet politisk virkelighed, og derfor er der ikke noget overraskende i, at Sturgeon taler om en ny folkeafstemning.

Kravet er udløst af Brexit, og flere faktorer peger på, at det ikke nødvendigvis er det bedste tidspunkt for SNP at vinde tilslutning til skotsk løsrivelse.

Først og fremmest har et flertal af skotter indtil 23. juni foretrukket, at Skotland forbliver en del af Storbritannien.

Nicola Sturgeon har gentagne gange understreget, at SNP ikke vil presse på for en ny folkeafstemning, før der kan dokumenteres solid opbakning til uafhængighed. Kilder i partiet nævner 60 procent som et benchmark, og de tal, valgforsker John Curtice har indsamlet i foråret 2016, ligger alle under dette.

Meningsmålinger har konsekvent vist et flertal imod uafhængighed, men også at balancen vil forskyde sig i tilfælde af Brexit.  Det er 26. juni blevet bekræftet af tal i Sunday Post, der viser en opbakning til løsrivelse på 59 procent.

Den økonomiske situation spænder ben

En anden faktor, som kan gøre det svært for SNP at vinde en folkeafstemning, er den økonomiske situation.

De skotske nationalisters 2014-vision om en nordisk velfærdsmodel var bygget på en høj indtægt fra skotsk Nordsøolie. Faldende oliepriser har ændret på dette og samtidigt betydet, at SNP, som det regeringsbærende parti i Edinburgh, har måttet skære i offentlige ydelser.

Hvad skal vi betale for skotsk uafhængighed, vil vælgerne spørge. Dét havde de skotske nationalister svært ved at svare på i 2014, og det er ikke blevet nemmere i 2016.

Alder påvirker, om skotterne er for eller imod løsrivelse

En sidste ting, der gør, at det ikke nødvendigvis er det bedste tidspunkt for SNP at vinde tilslutning til skotsk løsrivelse, er den sammenhæng, som folkeafstemningen i 2014 påviste imellem skotske vælgeres alder og opbakning til uafhængighed.

Her var tendensen, at vælgere mellem 16 og 45 bakkede op om skotsk løsrivelse, mens ældre skotter var tilbøjelige til at stemme imod.

Forudsat at de unge ikke skifter mening, må vi forvente, at det generationskifte, der kommer i løbet af de næste 10-15 år, vil forskyde balancen til fordel for uafhænghed.

Det kan være en grund til, at Nicola Sturgeon før Brexit ikke havde specielt travlt med at sætte dato på en ny folkeafstemning. For hun er realpolitiker nok til at vide, at hun med fordel kan vente.

Brexit som game-changer?

Sunday Post taler om en opbakning på 59 procent til skotsk løsrivelse. Det er en stigning på 12 procent i forhold til april 2016.

Det tyder på, at Brexit har været en game-changer i Skotland. Og er det tilfældet, vil SNP også kunne vinde en ny folkeafstemning.

Vigtig er den enighed, det skotske valgresultatet har vist i forhold til EU. Alle valgkredse stemte for at blive i EU, og det er unikt i et land, hvor der normalt er stor forskel på, hvordan man stemmer på Shetland og i Glasgow.

Det gør, at førsteminister Nicola Sturgeon, med rette kan hævde, at Skotlands stemme bliver underkendt, hvis hele Storbrtiannien trækkes ud af EU. Det er det, skotske politikerne kalder 'det demokratiske underskud', og det er et kort, SNP tidligere har haft stor succes med at spille.

Indvandringsargumenter fanger ikke an i Skotland

Tonen i EU-valgkampen har også gjort en forskel. Brexit førte en kampagne med fokus på indvandring, og denne type argumenter har aldrig fanget an i udvandrernationen Skotland.

Tværtimod gik de skotske partiledere flere gange i clinch med Nigel Farage og Boris Johnston over indvandrerspørgsmålet.

Også efter valget i torsdags har skotterne haft travlt med at lægge afstand til den form for engelsk nationalisme, som Brexit forbindes med. Fredag 24. juni kom der således udmeldinger fra rektorerne på Glasgow og Edinburgh Universitet om, at europæiske studerende og ansatte naturligvis fortsat var velkomne i Skotland.

Brexit skotland eu løsrivelse

En britisk regering med Brexit-kampagnens leder, Boris Johnson, i spidsen vil utvivlsomt øge afstanden mellem Edinburgh og Westminster. (Foto: Shutterstock)

Johnson-regering vil øge afstanden

Relateret til dette er det lederskifte, der kommer på grund af David Camerons tilbagetræden.

Brexit-kampagnens leder, Boris Johnson, forventes at overtage efter Cameron, og det vil styrke den euroskeptiske fløj hos De Konservative.  En britisk regering med Johnson i spidsen vil utvivlsomt øge afstanden mellem Edinburgh og Westminster.

På grund af Brexit-alliancen med UKIP forbindes Johnson med en stærkt højreorienteret engelsk nationalisme, og den slags vil styrke skotternes ønske om uafhængighed.

EU kan ændre holdning til selvstændigt Skotland

Endelig må vi forvente, at EU's holdning til et selvstændigt Skotland kan ændre sig efter den dramatiske Brexit-sejr.

I 2014 advarede EU's ledere skotterne om, at fortsat medlemskab ikke kunne tages for givet i tilfælde af løsrivelse fra Storbritannien.

I 2016 er situationen en ganske anden. Et enigt Skotland har tilkendegivet, at man ønsker at forblive en del af EU, og indtil videre har europæiske ledere været lydhøre over Nicola Sturgeons ønske om at forhandle en skotsk særaftale.

Det kan meget vel blive den 'game-changer', der i sidste ende betyder, at et selvstændigt Skotland genindtræder i det europæiske fællesskab, der i torsdags blev vraget af engelske vælgere.