'Breaking news': Vores forhold til nyheder er i opbrud
I en ny rapport har forskere undersøgt, hvordan danskere forholder sig til den konstante strøm af nyheder.
nyheder opbrud stress dækning medier

Den daglige nyhedsdækning er noget, som flere ikke 'orker' eller har tid til, og som bliver forbundet med stress. (Foto: Shutterstock)

Den daglige nyhedsdækning er noget, som flere ikke 'orker' eller har tid til, og som bliver forbundet med stress. (Foto: Shutterstock)

Nyheder er ikke et nyt fænomen. Mennesker har til alle tider været interesserede i at vide og forstå, hvad der skete omkring dem. 

Med massemediernes indtog fra 1800-tallet og frem blev nyhedsformidlingen både standardiseret og industrialiseret. At man nu ikke kun skulle vide noget om det, der skete tæt på en selv, blev et grundvilkår. 

Og i dag giver nye teknologier som blogs, Facebook og Twitter helt nye betingelser for 'sidste nyt'. Vi forbruger nyheder på nye måder og gennem nye platforme, og der er helt andre betingelser for at producere, dele og forbruge i den moderne digitale nyhedsstrøm.   

I et forskningsprojekt for Slots- og Kulturstyrelsen, som jeg har stået i spidsen for, er vi gået nærmere ind i disse problemstillinger og har set på 'Forskellige befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af, hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i en samfundsmæssig kontekst'.

Rapporten, som blandt andet bygger på interviews og spørgeskemaer, undersøger, hvad nyheder og aktualitet betyder i borgernes hverdag, hvad borgerne forstår ved nyheder og aktualitet, og hvilke konsekvenser nyhederne og forståelsen af nyheder har.

I det følgende beskriver jeg nogle af vores overordnede konklusioner.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vores hverdag med medierne

Indholdsmæssigt viser spørgeskemaundersøgelsen, at dansk politik (56 procent), vejr og trafik (55 procent) fylder meget i den daglige tilgang til nyheder og aktualitetsstof. 

Vi ser også, at underholdning, for eksempel tv-serier (58 procent), sladder og sport, indgår i det daglige flow, og at der i stigende grad ikke skelnes mellem 'nyheder' og 'underholdning'. 

Det er begreber, som borgerne i stadigt mindre omfang selv anvender til at beskrive deres medieadfærd. 

På samme måder indgår det at følge med i families (47 procent) og venners (37 procent) gøren og laden som en naturlig del af det daglige flow og anses for en slags nyheder – eller i alt fald som noget, det er 'vigtigt at følge med i'. 

De tendenser er fordelt på alle befolkningsgrupper.

Der er desuden en tendens til at følge mere med i politiske samfundsforhold, jo ældre man er. Omvendt fylder underholdning mest blandt de yngste og mindst blandt de ældste. 

Der er en betydelig interesse for international politik og udviklingen i andre lande end Danmark. Denne tendens er mest udtalt hos de yngste, mens ældre i større omfang er lokalt orienterede. 

Hvad angår det internationale er fokus i øvrigt i høj grad på den amerikanske præsident Donald Trump og klimadebatten.

LÆS OGSÅ: Hvad er en journalistisk nyhed? (Fortalt, så en alien ville kunne forstå det)

Vi surfer nyheder i sengen og i toget

Interviewundersøgelsen viser, at informanterne anvender mobiltelefonen, når de er på farten eller har ledige stunder og lige skal tjekke, om ‘der er sket noget’ (se mere om, hvem og hvordan vi har spurgt, i boksen under artiklen). 

På telefonen kommer nyhederne i et flow, blandt andet formidlet af de sociale medier. Facebook er den altdominerende platform i Danmark og bruges af mange som en decideret filtermekanisme til at sortere i og forholde sig til nyhederne. 

Dette fører igen til, at ens nyhedsflow og orientering bliver bestemt af de personlige relationer og netværk. 

Stederne for mediebrug strækker sig fra de mest private (sengen) til de mest offentlige (arbejdspladsen, bus og tog). Stederne spiller en vigtig rolle for, om mediebrugen er kendetegnet ved fordybelse og fokus frem for adspredthed og distraktion. 

Samtidig viser analysen, at stedet ikke nødvendigvis er afgørende for, hvilke medier det enkelte individ bruger eller hvordan. 

Et grundlæggende mønster er, at mediebrugen enten tager form af et baggrundstapet, hvor der bladres igennem netsider og sociale medier på telefonen, mens den fokuserede, aktive mediebrug, hvor brugeren tager stilling til medieindholdet, er noget, den enkelte skal 'sætte sig ned' og gøre, hvilket gennemgående forbindes med anstrengelse og en hel del logistisk besvær.

LÆS OGSÅ: Vores opmærksomhed er kortere end nogensinde. Hvad er konsekvenserne?

Når nyheder berører os

Interviewene viste ikke overraskende, at nyheder især påvirker, når man bliver berørt. Der var noget, som 'gjorde indtryk', virkede 'fantastisk', 'spændende', 'helt ude af gevind' eller gjorde én 'fascineret' eller 'irriteret'. 

En anden nuance er, når de interviewede søger at forklare, hvornår de vælger at engagere sig i betydningen 'at skrive noget i medierne' (typisk læserbreve). 

En vælger at sætte sig til tastaturet, når der 'mangler visioner'; en anden skriver, når vedkommende oplever at være én af dem, som kan italesætte en problematik; en tredje skriver, når man vil forsvare sine naboer (i eksepmplet herunder flygtninge og indvandrere): 

»Fordi jeg ikke kan lade være. Eller kunne lade være. Og fordi det blev optaget [i avisen]«. 

LÆS OGSÅ: Bliver du også fanget af nyheder, som ser flygtninge og indvandrere som et økonomisk problem?

Nyheder kan få os til at ændre adfærd

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 4 ud af 10 oplever, at de kan blive vrede og magtesløse. Men der er også mere positive reaktioner at spore. 

31 procent angiver, at historier i nyhederne har fået dem til permanent at ændre adfærd, hvilket der er adskillige eksempler på i interviewene.

Typisk sker der livsstilsændringer, hvad angår spørgsmål som sundhed, kost og klimaaftryk. 

Et lidt mindre antal angiver, at historier har fået dem til at søge mere viden. Især unge oplever, at de bliver påvirket af, hvad de støder på i medierne.

LÆS OGSÅ: Er digitale medier usunde?

Pinligt ikke at følge med

For langt de fleste er det vigtigt at følge med i medierne, men begrundelserne for hvorfor deler sig i nogle forskellige kategorier. 

Til de eksterne begrundelser hører samfunds- og borgerpligten, det at ville holde trit med venner og bekendte, samt et ønske om kunne give viden videre til sine børn. 

Her er ønsket om at følge med styret af noget, der ligger uden for en selv (det er derfor, vi kalder det eksterne begrundelser), hvad end det kommer til udtryk i form af, at man gerne vil være som de andre, eller en oplevelse af pligtfølelse i demokratiet.

Forældre oplever, at de har en pligt til at følge med af hensyn til deres fremtid, for ellers »sker der pludselig et eller andet vildt, uden man ved det.« 

Flere siger også, det er vigtigt at snakke med sine børn om tingene for at 'ruste dem' som samfundsborgere. Der er dog også flere, der ikke synes, de er gode nok til det.

LÆS OGSÅ: Danske forskere afliver myte om sociale medier

nyheder opbrud stress dækning medier

Nogle forældre følger med i nyhederne for at kunne give viden videre til deres børn. Mange er også bange for ikke at kunne følge med i samtalen, hvis den skulle falde på nyheder. Det ville være 'pinligt', hvis man blev afsløret i ikke at følge med. (Foto: Shutterstock)

Der er også dem, der følger med for at holde trit med venner og bekendte. Der skal »være noget at snakke om«.

Flere er bange for at falde igennem og siger, det ville være 'pinligt', hvis man blev afsløret i ikke at følge med.

LÆS OGSÅ: Derfor er det afgørende, hvordan medier skriver om selvmord

Nytten af nyheder

Til de interne (de mere personlige) begrundelser hører nytteværdi. Det giver en umiddelbar nytte eller opfylder ens interesser at følge med. 

Her er den mest hyppige nytte i forhold til arbejdet eller det faglige. Andre nævner træning, hensyn til helbredet, og endelig er der en mindre gruppe af midaldrende og ældre mænd, der går meget op i aktier og investering og følger med af den grund.

En anden intern begrundelse er underholdningsværdien. Her er Trump det helt store trækplaster, men også Inger Støjbergs kageopdateringer og politikernes gensidige drillerier nævnes i den forbindelse.

I samme kategori finder vi gyset eller forargelsen, for eksempel over høje chefbonusser eller folk, der har misbrugt offentlige midler.

Det vigtige og det hjernedøde

Selvom flertallet mener, det er vigtigt at følge med, betyder det ikke, at de rent faktisk også gør det. I en tilværelse med meget at se til, kniber det ofte med tiden, og når tiden endelig er der, er det ikke sikkert, vi bruger den på det, vi opfatter som vigtigt. 

Vores analyse viser, at mediebrugen befinder sig i et kontinuum - altså, en ubrudt rækkefølge - mellem det, der opfattes som 'vigtigt', og det, der anses som 'hjernedødt', og at 'det hjernedøde' glider gnidningsfrit ind i hverdagen, mens 'det vigtige' ofte forbindes med et element af anstrengelse og selvdisciplinering.

Vi scroller per refleks gennem vores Facebook-feed, når vi sidder med telefonen på toilettet, eller skvatter passive sammen foran tv'et om aftenen som en del af vores rutine.

LÆS OGSÅ: De Unge Mødre tryllebinder de veluddannede

Klæder moderne medier borgerne på som samfundsborgere?

Nyheder er én blandt mange forlystelser og forpligtelser og har derfor ikke længere den særstatus, som de havde i monopoltiden, hvor folk ofte sad klar foran skærmen til tv-avisen 19.30. 

Nyhedsforbruget – både hvor meget, hvordan og i hvilke situationer vi forbruger nyheder – er i flux (flydende).

Men udgangspunktet i folks dagligliv viser også mindre fornyelse og mere træghed og tradition, når det gælder folks brug af og ageren på nyheder. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt medierne klæder borgerne på til at være kompetente samfundsborgere. Svaret kommer an på, hvem af de interviewede, der spørges. 

Uddannelse ser ud til at være en afgørende faktor bag såvel kompetencefølelse som reaktionsmønstre. Eftersom uddannelse er en faktor, der går forud for mediebrug, kan vi ikke konkludere, at medierne har en selvstændig effekt. 

Snarere forstærker de med deres dækning allerede eksisterende forskelle i tilgangen til og engagementet med samfundet. Indenfor de forskelle, der er, kan medierne dog godt flytte noget. 

Det viser dækningen af sundhed og klimaspørgsmål, der engagerer nogle af dem, der normalt kan betegnes som passive. 

LÆS OGSÅ: Derfor er det afgørende, hvordan medier skriver om selvmord

Platformene flyder sammen i den moderne nyhedsstrøm

Vi konkluderer, at befolkningens reaktioner opdeler sig i to hovedmønstre: 

  1. Det ene mønster er de mediekompetente og tillidsfulde, der føler, at de har overblikket eller i al fald har bevidste strategier til at navigere i strømmen af nyheds- og aktualitetsstof. 
  2. Det andet hovedmønster er dem, der oplever nyhedsstrømmen som så overvældende, at de prøver at skærme sig fra den, mens andre opbygger siloer af særinteresser, kravler ned i dem og bliver dernede, så alt, der ikke er golf, aktiehandel eller YouTube-tutorials, suser umærkeligt forbi. 

Den daglige nyhedsdækning er noget, der er flere, som ikke 'orker' eller har tid til.

Mens mediet altså stadig spiller en rolle i sig selv, er det straks sværere for folk at huske, om de oprindeligt læste det på Facebook, på mediets egen hjemmeside, i avisen eller på tv. Platformene flyder sammen, men medieidentiteten består.

LÆS OGSÅ: Nyheder fra fremtiden breder sig

Det private flyder sammen med alt det andet

Det traditionelle nyhedsbegreb er i befolkningen blevet udvidet med 'det nære', og det betyder, at journalistisk indhold og billeder fra venners ferier ikke længere klart kan skelnes fra hinanden. 

Snarere er der tale om en mediestrøm, hvor meget forskelligartet information – det private, det politiske, det forbrugsorienterede, det publicistiske – hvirvles sammen. 

Medierne glider ind i de tomrum i løbet af dagen, hvor der er plads – i bilen på vej på arbejdet, på toilettet med telefonen, om aftenen foran tv-skærmen – men forbindes ofte med 'stress' og 'tomme kalorier', mens de aktive, meningsfulde forhold til medierne er sjældne og opleves som noget, der ofte kræver en uoverskueligt stor indsats.

LÆS OGSÅ: Misinformationsbølge bevæger sig mod syd

LÆS OGSÅ: Vi sluger nyheder på syv forskellige måder

Sådan undersøgte vi danskernes opfattelse af nyheder

Undersøgelsen er baseret på to dele:

  1. En kvalitativ interviewundersøgelse blandt 101 danskere fordelt på 11 forskellige grupper.
  2. En efterfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 2.000 danskere. 

Vi valgte at tage et kvalitativt eksplorativt udgangspunkt – det vil sige, vi starter med at interviewe folk i dybden, hjemme hos dem selv  – for at forstå, hvordan danskerne opfatter nyheder og aktualitetsstof, fremfor hvordan og hvor meget de bruger dem. 

Ved at udvælge og spørge forskellige grupper, udvalgt med henblik på størst mulig forskellighed, var vores mål at undersøge alle afkroge af den danske befolkning. 

Efterfølgende tjente en spørgeskemaundersøgelse til at generalisere de kvalitative konklusioner.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.