Børneporno fører til fald i overgreb
I et kontroversielt studie konkluderer forskere, at børneporno fører til fald i misbrug af børn. Herhjemme vil Socialdemokraterne forbyde animeret børneporno. Dansk ekspert mener, det kan være dumt.

Hvis pædofile kommer af med deres lyster foran computeren, falder antallet af overgreb mod børn. Det viser kontroversiel forskning. (Foto:Colourbox)

Hvis pædofile kommer af med deres lyster foran computeren, falder antallet af overgreb mod børn. Det viser kontroversiel forskning. (Foto:Colourbox)

Hvis pædofile kommer af med deres lyster foran computerskærmen, så fører det til at fald i overgreb mod børn.

Det konkluderer en gruppe forskere fra Tjekkiet og Hawaii i nyt kontroversielt studie.

I Danmark bliver porno med børn i sig selv betragtet som et overgreb, mens animeret porno med børn, som for eksempel japanske mangategneserier, er lovligt.

Det vil Socialdemokraterne forbyde, men det kan ifølge forskerne være en dårlig idé.

Forskerne viser, at børneporno fører til fald i overgreb mod børn, og de mener, at pornografiske tegneserier med børn kan have samme forebyggende virkning som reel børneporno.

»Vi bifalder ikke, at virkelige børn bliver brugt i produktionen af børneporno, man kan muligvis også nøjes med kunstigt produceret materiale,« skriver forskerne Diamond, Josifkova og Weiss i konklusionen, der er offentliggjort i Archives of Sexual Behavior.

Tvivlsomt om dansk forbud virker

Forskerne har benyttet sig af de unikke muligheder, der opstod med jerntæppets sammenbrud, til at se på sammenhængen mellem porno og voldtægt.

Fakta

VIDSTE DU

Det blev først forbudt at besidde børneporno i Tjekkiet i 2008.

Indtil Muren faldt i 1989, var al porno forbudt i det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Men med demokratiseringen blev porno og børneporno frigivet.

Det mest markante fald i seksuelle overgreb ved Tjekkiets frigivelse af porno er i forhold til børn.

Tallene skal samtidig ses i lyset af, at befolkningen i samme periode er vokset ganske meget, og at anden kriminalitet, som f.eks. røveri, er strøget i vejret. Med andre ord er faldet i overgreb sket i et samfund, der er mere mangfoldigt og mere kriminelt end tidligere.

En af Danmarks førende eksperter i pædofili, tidligere forsker ved Rigshospitalets Sexologiske klinik og nu konsulent i retspsykologi, Thomas Hammerbrink, mener, at den tjekkiske undersøgelse er valid.

»Man kan ikke komme udenom, at forskerne har ret på et statisk plan. Men undersøgelsen siger ikke noget om krænkeren på individniveau,« siger Thomas Hammerbrink.

»Undersøgelsen dokumenterer ganske rigtigt et fald, men undersøgelsen fortæller ikke noget om, om der i faldet samtidig er en stigning i visse pædofile, der har begået overgreb på børn, fordi de er blevet inspireret af børneporno,« siger Thomas Hammerbrink.

Han anerkender dog, at undersøgelsen viser et utvetydigt fald i overgreb, og derfor hælder han også til, at det kan være en fejl at forbyde animeret børneporno i Danmark.

»Hvis vi forbyder mangetegneserier, så vil pædofile søge deres inspiration i svømmehallen, på stranden og på Strøget og tage deres fantasier med hjem. Vi ved ikke, om det nytter noget at forbyde animeret børneporno, men vi ved, at forbud skaber en underskov, så jeg stiller mig tvivlende overfor, om et forbud nytter,« siger Thomas Hammerbrink.

Bekræftes af dansk forskning

Hvis man kigger på grafer i den tjekkiske undersøgelse, tegner de ved første øjekast det modsatte billede af forskernes konklusioner.

I det første år med fri porno falder overgrebene på børn markant, men i de følgende 10 år er de stødt stigende og kulminerer i 1998 med 1500 sager årligt, hvilket svarer til niveauet før Murens fald.

Forskerne forklarer stigningen med, at demokratiseringen medførte et Wild West af markedsmuligheder for alfonser, der faldbød gadebørns tjenester til højstbydende, hvilket det tog godt 10 år for det unge demokrati at få styr på, og som kulminerede med en stor politiindsats og deraf flere sager i 1998.

Siden 1998 er antallet af overgreb faldet stødt. I 2007 var niveauet nede på samme rekordlave nivau som umiddelbart efter Murens fald.

Også antallet af almindelige voldtægter og seksuelt motiverede mord faldt markant.

Forskningen støttes af blandt andet dansk forskning fra 1973, hvor retspsykologen Berl Kutchinsky undersøgte effekten af pornografiens frigivelse herhjemme. Her var resultatet det samme.

Forskerne peger på tidligere undersøgelser, der konkluderer, at porno er en substitut for voldtægt.

Man kan ikke komme udenom, at forskerne har ret på et statisk plan. Men undersøgelsen siger ikke noget om krænkeren på individniveau

Thomas Hammerbrink, konsulent i retspsykologi

For eksempel har forskeren Kendall netop undersøgt internettets indflydelse på antallet af voldtægter i Californien. Når han renser tallene for socioøkonomiske forhold, står det klart, at porno er en substitut for voldtægt.

Efter nettet for alvor frigav porno, er voldtægtsforbydelser i Californien faldet, mens anden kriminalitet er upåvirket.

Det harmonerer med en undersøgelse af Goldstein fra 1971, der viste, at dømte pædofile og voldtægtsforbrydere havde mindre erfaring med porno end almindelige mennesker og onanerede langt mere end kontrolgruppen, når forskerne stillede porno tilrådighed for dem.

Forskerne har tidligere vist, at mange seksuelle overgreb på børn i højere grad sker, fordi barnet er til rådighed, end fordi barnet er barn.

Børneporno blev i 2008 forbudt i Tjekkiet, så forskernes næste projekt er at se, om det har ført til en stigning i antallet af overgreb.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk