Børnebøger skildrer en utryg verden
Børnebøger er ikke bare for sjov. De røber, at verden ikke altid er tryg, rar og ender godt. Det konkluderer nyt forskningsprojekt.

I 1700-tallet beskrev børnebøger en velorganiseret og entydig verden. I dag skildrer de nærmere en verden, hvor alt kan ske, og man selv må finde meningen med det hele.
Foto: Colourbox

I Wolf Erlbruchs billedbog ”And, Døden og tulipanen” får And besøg af Døden, som faktisk både er rar, kærlig og pæn. Bogen ender med, at And dør, og på sidste side bliver sendt ned ad floden med en tulipan på maven. Sådan er det: Vi skal alle sammen dø.

Engang beskrev børnelitteraturen en mere entydig og velorganiseret verden. I dag skildrer mange børnebøger en verden, der også kan være meningsløs og uforudsigelig: Din far kan dø i morgen, dine forældre er også bange, og der er ikke nødvendigvis en mening med det hele.

Centerleder og lektor på Center for Børnelitteratur Nina Christensen er ved at lægge sidste hånd på sit forskningsprojekt: ”Det oplyste barn i børnelitteraturen. I 1700-tallets anden halvdel og i dag.”

»Der har været en tendens til at beskrive børnelitteratur som en udvikling fra at være opdragende til at være kunstnerisk – fra pædagogik til æstetik. Men når jeg læser børnelitteratur i dag, er det meget tydeligt, at der også i den er nogle dannelsesidealer. Også nutidig litteratur forsøger at række ud mod læseren med ønsket om at præge det læsende barn,« fortæller Nina Christensen.

Hvis du spiser slik, dør du ung og ensom

Den første danske børnebog hedder ”Den danske skoelemester” og er fra 1766. Den handler om en skolemester, der lærer nogle børn at foretage de rigtige valg.

Fakta

”Jeg holder mig i nærheden af dig, så længe du lever – bare for en sikkerheds skyld,” sagde Døden. ”For en sikkerheds skyld?” spurgte And. ”Ja, hvis nu der skulle ske dig noget. En slem forkølelse, en ulykke – man ved jo aldrig, hvad der kan ske.” Fra billedbogen ”And, Døden og tulipanen”.

En samtidig fortælling skildrer to børn, der er meget slikne. Skolemesteren fortæller, at man bliver syg og lad af at spise slik. Den ene holder op og får en god uddannelse og klarer sig godt. Den anden bliver ved med at spise slik. Han får godt nok også en uddannelse, men det går ikke godt, og han dør i en tidlig alder, uden at nogen savner ham.

»I 1700-tallet var det meget entydig, hvad der var rigtig og forkert. Hvis man valgte forkert gik det en ilde, og hvis man valgte rigtigt gik det en godt. Børnelitteraturen i dag fremstiller også valgsituationer, men det er meget mindre entydig, hvad der er godt og ondt. Den forsøger at danne læseren til et reflekteret individ, der kan finde sig selv gennem egne valg,« fortæller Nina Christensen.

Livet er aldrig helt trygt

En af udfordringerne for karaktererne i nutidens børnelitteratur er at lære at leve i en verden, som er urolig, hvor ting kan ske meget pludseligt og uden forklaring, men hvor de alligevel er nødt til at foretage nogle valg, som de derefter skal leve med.

»I 1700-tallets dannelsesroman skulle man være et harmonisk menneske i en organiseret verden. I nutidens børnelitteratur dannes individer til selv at give tilværelsen mening i en kaotisk verden. Der er ligeledes gjort op med forestillingen om, at der skal være et lys for enden af tunnelen,« fortæller Nina Christensen.

”Livet er aldrig helt trygt,” siger faren til sin søn i Stian Holes ”Garmanns sommer” fra 2008.  Den 6-årige Garmann skal begynde i skole og er bange.

Fakta

Da Garmann lukker skoletasken, mærker han en kølighed i luften. Ud af øjenkrogen ser han det første blad dale ned fra æbletræet. Før han går i seng, mærker han en sidste gang om nogle af tænderne er løse. Der er tretten timer, til skolen starter. Og Garmann er bange. Slutningen af ”Garmanns sommer”.

»Det har været diskuteret, om det er ok at sige sådan til børn, men jeg mener faktisk, at der er en generel tendens til, at børnelitteraturen fortæller børn, at verden er usikker, og at man selv må skabe meningen i den, « siger Nina Christensen.

Et andet godt eksempel er Kenneth Bøgh Andersens ”Djævelens lærling”. Den handler om Filip Engell, der er en god og artig dreng og altid gør, som de voksne siger. En dag bliver han kørt ned og ender ved en fejltagelse i helvede. Her kommer han i lære som ond. Til sidst begynder han at gøre det, han selv synes er rigtigt og bliver menneske igen.

Man bliver ikke et bedre menneske af at læse – men måske klogere

Karaktererne i bøgerne udvikler sig og bliver i nogle tilfælde bedre mennesker, eller i hvert fald klogere på sig selv og verden. Spørgsmålet er, om læseren også bliver det.

Ifølge Nina Christensen diskuterede man blandt andet efter Anden Verdenskrig, om man blev et bedre menneske af at læse. Man undrede sig over, at så dannede mennesker kunne bidrage til så stor lidelse, for man havde førhen gået ud fra, at kunst og oplysning gjorde en til et godt menneske.

»Nej, man bliver ikke nødvendigvis et bedre menneske at læse,« Slår Nina Christensen fast.

»Men jeg tror, at bøger kan bidrage til den enkeltes syn på, hvad det vil sige at være menneske. Sat simpelt op, giver regnestykket ”menneske plus bog” et resultat, hvor mennesket efter endt læsning er noget ”mere” end før. Læseren flyttes ikke altid, og det sker ikke for alle, men man kan forandres gennem læsning,« slutter hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.