»Boligen er ukrænkelig«
hjemmet_er_ukraenkeligt_hjem_hus_lejlighed_bolig_rettigheder_bestemmelser_loven.jpg

Paragraffen om hjemmets ukrænkelighed er igen kommet i mediernes søgelys - navnlig med Skats mulighed for at gå ind i folks haver uden retskendelse. (Foto: Colourbox)

Paragraffen om hjemmets ukrænkelighed er igen kommet i mediernes søgelys - navnlig med Skats mulighed for at gå ind i folks haver uden retskendelse. (Foto: Colourbox)

»Skulde dog ikke denne Paragraph, og navnlig den første Sætning 'Boligen er ukrænkelig', hvor smuk og, om jeg saa tør sige, høitklingende den er, dog ikke henhøre blandt dem,... som vanskeligen kunde faae nogen praktisk Betydning, fordi de enten sige formeget eller forlidet.«

Disse ord var justitsminister Bardenfleths kommentar til indførelsen af paragraffen om boligens ukrænkelighed. Paragraffen var blevet foreslået af det udvalg, som havde behandlet grundlovsudkastet, hvor paragraffen altså ikke oprindeligt havde været inkluderet. Den foreslåede paragraf var, i det store og hele, som den endte med at være, og som den nu står i Grundlovens § 72:

»Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

Paragraffens indledning var meget idealistisk

Bardenfleths indvending var, at paragraffens meget idealistiske indledning synes at blive ophævet af paragraffens øvrige indhold. Havde paragraffen sit udspring, sagde Bardenfleth, »i samme Betydning... ifølge hvilken Engelskmanden anseer sit Huus som sin Borg, skulde den da ikke næsten udelukke den Bestemmelse, som Paragraphens Slutning indeholder?« 

På den anden side fremhævede han, at der ikke var få tilfælde, hvor politiet måtte følge et spor hurtigt og dermed ikke havde tid til at få en retskendelse, og en almindelig lovhjemmel ville det ikke være muligt at udstede.

Grundlovsudvalgets ordfører, A.F. Krieger, svarede, at det var rigtigt, at paragraffen ikke skulle forstås i »ideal Forstand,« men han fandt, at »man har givet den størst mulige Betryggelse mod virkelig Krænkelse af Huusfreden, som man efter Omstændighederne har troet at kunne give,« fordi en undersøgelse altså enten krævede retskendelse eller lovhjemmel. 

Individuelle rettigheder kan være i vejen for større perspektiver

Denne paragraf er nu igen kommet i mediernes søgelys - navnlig med Skats mulighed for at gå ind i folks haver uden retskendelse, men for ganske nylig mere konkret med dommen på 10 dages fængsel til gårdejeren Niels Kristensen for på sin egen grund at have renset tagrende fra en frontlæsser. Det er nogle af de særegne undtagelser, som Grundloven muliggør ved lovhjemmel. 

Som ved også andre grundlovsbestemmelser fastslår Grundloven på den ene side en ret, men på den anden side muliggør den undtagelser. Et andet eksempel er sikringen af ejendomsretten, hvor dog almenvellet kan kræve ekspropriation.

Tanken har, som i ovenstående eksempel oprindelig været, at man på den ene side gerne ville fremhæve grundlæggende rettigheder, som burde respekteres, men at dette til tider kan være et problem, når disse individuelle rettigheder er i vejen for større perspektiver - det være sig overholdelse af skattereglerne eller bygningen af en motorvej.

Spørgsmålet må i den forbindelse være, hvem der fastslår, hvornår undtagelsen snarere bliver til en regel.

Domstolene tager sjældent rollen som forfatningsdomstol

Berlingske kunne i lørdags berette, at den liberale tænketank CEPOS har opgjort antallet af særegne undtagelser til 240. Det interessante ved denne opgørelse er naturligvis, at den stiller spørgsmålet, om der i kravet om lovhjemmel ligger en reel begrænsning for lovgiverne. 

I reglen stiller domstolene ikke spørgsmålstegn ved brugen af disse undtagelser - dels fordi domstolene sjældent og kun tøvende indtager rollen som forfatningsdomstol, dels fordi undtagelsen er der. Hvem er domstolene til at sige, hvorvidt 240 er for mange undtagelser, før den grundlæggende rettighed er eroderet.

Begrænsningen, som kravet om lovhjemmel skal udgøre, og som blev betonet som et krav i den oprindelige debat, ligger altså nu i den begrænsning, den lovgivende magt pålægger sig selv. 

Bestemmelsen blev enstemmigt vedtaget

Grundlovsbestemmelsen om boligens ukrænkelighed er vedtaget, og indtil andet er vedtaget, er den en grundlæggende værdi i Kongeriget Danmark. Imidlertid blev bestemmelsen dog vedtaget med den klare viden, at den fastslog en udtrykt regel for berettigede undtagelser, som stod i kontrast til enevældens mere ugennemsigtige trang til husundersøgelser og deslige.

Enevældens embedsmand juristen A.S. Ørsteds supplerende kommentar var:

»Jeg maa... antage, at denne Paragraph..., kun tjener til at at opvække den Formodning, at derved er sagt noget Stort, medens der i Grunden dog Intet er sagt...«

Bestemmelsen blev dog enstemmigt vedtaget 8. maj 1849.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.