Bliv klogere på menneskeheden: Book et gratis foredrag om kunst, kultur og historie
Fristen for at bestille et foredrag med nogle af landets dygtigste forskere udløber i næste uge.

Du kan blandt andet booke foredraget 'Pudderparykker og professionalisme: Den røde Bygning på Slotsholmen 1721-2021'. (Foto: Danmarks Kunstbibliotek)

Du kan blandt andet booke foredraget 'Pudderparykker og professionalisme: Den røde Bygning på Slotsholmen 1721-2021'. (Foto: Danmarks Kunstbibliotek)

Hvad betyder det at være menneske?

Vi ved efterhånden mange ting om os selv, men der er også mange ting, vi stadigvæk ikke ved.

Heldigvis har vi et væld af forskere, der står klar til at gøre os klogere på menneskeheden.

Fra 23. april til 29. april løber Forskningens Døgn af stablen.

Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en videnskabsfestival, der arrangeres af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Festivalen afholdes hvert år i uge 17 med masser af aktiviteter og events om forskning og videnskab. Du kan læse mere om festivalen på Forskningens Døgn hjemmeside.

Du kan bestille foredrag fra 22. februar til 31. marts.

Foredragene afholdes fra 23. til 29. april.

I år kan du vælge i mellem hundredvis af digitale foredrag fra mere end 200 forskere – helt gratis!

Du kan booke et foredrag frem til onsdag 31. marts.

Herunder har vi udvalgt en del af de foredrag, som du stadigvæk har mulighed for at høre:

Din arbejdsplads

Du kender måske situationen, hvor du har gang i lidt for mange forskellige projekter på arbejdspladsen, hvilket skader kvaliteten, mere end det gavner.

I foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ fortæller lektor ved VIA University College Peter G. Harboe om forskning, der giver en anden måde at knuse problemer på.

I foredraget ’Virker arbejdspladsvurderinger?’ ser Peter Dahler-Larsen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, nærmere på nye forskningsresultater, der afslører om arbejdspladsvurderinger egentlig gør en forskel.

Kultur og historie

Grundprincipperne for den moderne danske forvaltningsret blev grundlagt i løbet af 1700-tallet.

Book foredraget ’Pudderparykker og professionalisme: Den røde Bygning på Slotsholmen 1721-2021’, hvor Pernille Ulla Knudsen, der er ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, fortæller om den berømte røde kancellibygning på Slotsholmen og de mange topembedsmænd, som skabte grundpillerne for moderne forvaltningsret.

I nogle lande lider kulturhistoriske monumenter anderledes triste skæbner.

Lektor ved Københavns Universitet Ingolf Thuesen fortæller i foredraget ’Med kulturarven som gidsel – konflikt og kulturarv’ om de mange væbnede konflikter i Mellemøsten, der har medført store ødelæggelser af arkæologiske steder.

Lys og kunst på hospitaler

Det er ikke kun medicin, der kan hjælpe indlagte patienter på danske hospitaler landet over. I de senere år har forskningen fået øjnene op for andre måder at hjælpe patienterne på, som gør indlæggelsen mere behagelig.

I de to foredrag ’Kunstens potentiale på hospitaler’ og ’Hvad gør lys på hospitalet?’ undersøger antropologen Stine Louring, hvordan intelligent lys og kunst ikke kun kan påvirke patienternes psykofysiologiske tilstande, men også ændre deres opfattelse af hospitalets rum.

Andre spændende foredrag

Hvis du er interesseret, er der desuden fortsat ledige tider til følgende foredrag:

  • 'Anbringelse af børn'. Book her.
  • 'Tidlig indsats: Børns og familiers trivsel'. Book her.
  • 'Skat på aktiehandel'. Book her.
  • 'Trods lave smittetal rammer corona Afrika hårdt'. Book her.
  • 'Socialmedicinens Historie i Danmark'. Book her.
  • 'Hvordan udvikler vi ansvarlig, forandringsparat og lovmedholdelig digitalisering?' Book her.
  • 'Et mylder af historier om anbragte børn og unge - Kan vi udfordre problemfortællingerne?' Book her.
  • 'Kan man tegne viden og tale gennem materialer?' Book her.
  • 'Hvad er ansvarlig forskning og innovation?' Book her.
  • 'Monopolbrud i fjernsynsindustrien'. Book her.

Hvad skal der til for at booke?

På grund af COVID-19, er alle foredragene digitale. Du kan bestille et foredrag til både om morgenen, eftermiddagen og aftenen.

I skal blot:

  • Være en samlet gruppe på mindst 20 personer, der sidder klar bag skærmen.
  • Vælge et passende tidspunkt og udfylde en formular om, hvem I er, og hvor mange I bliver.
  • Stille 'passende faciliteter' til rådighed. Da det i år foregår online, betyder det, at I skal arrangere et møde på en digital platform (som Zoom, Teams, Hangouts eller Skype) samt have det testet inden foredraget, så det tekniske fungerer på dagen.

Du kan finde mere end 200 forskellige oplæg inde på Forskningens Døgns hjemmeside.

Bestil en Forsker varetages af Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på bestilenforsker@bestilenforsker.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.