Blir man 1 dårligr skribent af at brue facebook og sms?
Knuz, lol og sq: Sms-beskeder og sociale mediers kommentarfelter er fyldt med stavefejl og grammatiske smuttere. Mange fejl laver vi med vilje, så de viser ikke nødvendigvis, at nye medier gør os dårligere til at skrive korrekt.

Når vi bruger nye medier glemmer vi Retskrivningsordbogens normer. (Foto: Colourbox)

Basale retskrivningsregler bliver lagt på hylden, når vi skriver på elektroniske medier. Vi laver mærkelige forkortelser, kapper endelser af og undlader at sætte punktummer. Sætninger konstruerer vi uden grundled, vi starter med småt efter punktummer og staver forkert med vilje.

For eksempel er det helt normalt at skrive knuz i stedet for knus eller sq i stedet for sgu.

»Det er ikke, fordi man ikke kan stave. Det er bare nogle nye normer. På de sociale medier er der en ny virkelighed, hvor det nærmest virker påfaldende, hvis man ikke laver forkortelser, eller hvis man sætter alle kommaer, der hvor de skal være. Man kan komme til at virke overkorrekt,« siger sprogforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn.

Når vi debatterer på internettet bliver vores tekster læst og accepteret, selv om de er fyldt med fejl, har Marianne Rathje fundet ud af ved at undersøge sproget på Ekstrabladet.dk’s debatforum Nationen, hvor læsere kan kommentere avisens artikler.

Indtil videre har hun fundet 90 afvigelser fra Retskrivningsordbogen pr. 1000 ord i Nationens kommentarfelter (se faktaboks).

Til sammenligning fandt forskere kun 5-6 fejl pr. 1000 ord, da de i 1990erne undersøgte sproget i danske aviser, og 15 fejl pr. 1000 ord i studentereksamensstile fra samme årti.

Ekstra Bladets Nationen: Sprog direkte fra folkedybet

Grammatiske fejl, afkortede endelser, manglende punktummer og små begyndelsesbogstaver er nogle af de mest almindelige fejl, Nationens debattører laver. Men det gør ikke Ekstra Bladets læsere til dårlige skribenter.

Fakta

Marianne Rathje er i gang med at undersøge i alt 200.000 ord, som Ekstra Bladets læsere har skrevet på den elektroniske udgave af debatforummet Nationen.

Ud over at kigge på, hvordan sproget på Nationen afviger fra Retskrivningsordbogens normer, undersøger hun, hvor ofte kommentatorerne bruger groft sprog.

Hun leder efter bandeord som sgu og fandme, vulgære ord som patter og nosser samt skældsord som idiot og fjols.

Allerede nu kan Marianne Rathje se, at Ekstra Bladets læsere bruger et særligt groft sprog, når de skriver på det elektroniske debatforum. Det kan være, fordi de kan være anonyme og derfor ikke behøver at stå til ansvar for det, de skriver, vurderer Marianne Rathje.

»Hvis man skriver ku i stedet for kunne, er det ikke, fordi at man ikke kan stave rigtigt. Det er, fordi man er på et andet medie, hvor der ikke er de samme regler, og hvor det skal gå hurtigt.«

»Og når man skriver sq i stedet for sgu, kan det have en signalværdi: Man viser, at man kender de nye mediers sproglige normer, og at man godt ved, hvordan man skriver der,« tror Marianne Rathje.

Aviser og magasiner er korrekturlæste og rettede, så artikler og læserbreve lever op til de normer, der sættes af retskrivningsordbogen. Derfor fortæller de ikke så meget om, hvordan almindelige mennesker bruger skriftsproget.

Et elektronisk debatforum som Ekstrabladet.dk’s Nationen er mere interessant at kigge på, siger Marianne Rathje: 

»Kommentarerne på Nationen kommer direkte fra folkedybet, og de giver et indblik i, hvordan almindelige mennesker staver, fordi de ikke er blevet rettet af en redaktør. Men der er alligevel en form for sproglig justits, for brugerne retter hinandens fejl,« siger sprogforskeren.

Nogle fejl er værre end andre

Alle stavefejl går nemlig ikke an. Heller ikke på Ekstabladet.dk/nationen og andre elektroniske debatfora.

Penisforlængercreme skal for eksempel skrives i ét ord, blev en af Ekstra Bladets læsere gjort opmærksom på, da han i en kommentar havde delt ordet op i tre.

Hvis man bruger smartphone eller I-pad er det nemt at komme til at taste forkert, når man deltager i en debat på Nationen eller skriver en opdatering på facebook. Men tastefejl er ikke den eneste grund til, at vores tekster på internettet ikke lever op til de traditionelle retskrivningregler.

»I kommentarfeltet går man ind og siger det til hinanden, hvis én har skrevet noget forkert. Folk flueknepper ikke hvert et komma, men nogle sprognormer lever alligevel. Der en form for justits fra andre brugere,« fortæller Marianne Rathje.

Hendes undersøgelse viser, at brugerne af Ekstra Bladets elektroniske debatforum tilsyneladende betragter nogle sproglige afvigelser som fejl, mens de har det fint med at stave sgu med Sq, at begynde med småt efter punktum og skrive ku i stedet for kunne.

»Nogle fejl stempler skribenten som én, der er dårlig til at stave - hvis man f.eks. gentagne gange skriver ”jeg lære” uden nutids-r.«

Andre fejl på Nationen.dk, for eksempel forkortelser og afkortede endelser, er blot udtryk for, at det skal gå hurtigt.

»Når det gælder om at være først med sine kommentarer, er der ikke den samme grundighed, og det giver tastefejl - men det bliver der ikke slået ned på fra de andre brugere,« siger Marianne Rathje.

Smitter fejl?

Selv om de sociale medier er fyldt med fejl, som brugerne i mange tilfælde laver med vilje, er sprogforskeren Marianne Rathje ikke nervøs for retskrivningens fremtid.

»Det er normalt, at skriftsproget ændrer sig, sådan vil det altid være, når der kommer nye måder at kommunikere på. I gamle dage var man også bekymret for, hvad radio og fjernsyn ville betyde for vores sprog,« siger hun.

»Det er ikke lige meget, hvilke afvigelser man laver. Nogle fejl bliver rettet af andre brugere, andre bliver ikke rettet.«

Sprogforsker Marianne Rathje

For at undersøge om de stavemåder og den særlige grammatik, vi bruger på sociale medier, smitter af på det skriftsprog, vi bruger i andre sammenhænge, skal Marinne Rathje i gang med at sammenligne 8. klasseelevers skolestile med det sprog, eleverne bruger, når de chatter, sms’er og mailer.

Vi skriver mere end nogensinde før

En svensk undersøgelse har vist, at unge ikke bruger sms- og facebooksprog i deres stile. Marianne Rathje forestiller sig, at hendes undersøgelse vil få et lignende resultat, men hun afviser ikke, at nogle af de afvigelser fra Retskrivningsordbogen, vi laver på mobilen eller på internettet, kan være kravlet ind i det generelle skriftsprog.

»Hvis man har en forestilling om, at skriftsproget skal være, som det altid har været, kan man godt være bekymret for, at vores skriftsprog på de sociale medier smitter af på den måde, vi skriver i de gamle medier.« 

Alligevel mener Marianne Rathje, at unge har gavn af at bruge elektroniske medier.

»Vi skriver mere, end vi nogensinde har gjort. Vi bruger Facebook, vi sms’er og deltager i diverse debatter på internettet. Derfor får vi trænet vores sprog- og skrivekompetencer,« siger sprogforskeren.

»På de elektroniske medier er der også mange flere, som får sagt deres mening, og selv folk, som har udfordringer med at stave, kan være med. På de sociale medier er det vigtigtigere, hvad ens holdning er, end om man staver rigtigt,« siger Marianne Rathje. 

Marianne Rathjes forskning bliver støttet økonomisk af Kulturministeriet, og på ministeriets forskningsudvalgs årlige seminar holder hun oplæg i forbindelse med, at ministeriet uddeler den nye Julius Bomholt-pris til forskningsindsatser, der hører til inden for det kulturpolitiske område.