Blev Jesus naglet til korset?
Gennem tiderne har videnskaben prøvet at give en forklaring på, hvordan Jesus døde. Men der hersker stadig tvivl om, hvorvidt Jesus blev naglet eller bundet til korset.

De dømte bar i reglen selv tværbjælken ud til retterstedet, hvor de blev afklædt og fæstnet til den for så at blive anbragt på en i forvejen rejst pæl. Korsfæstelse var meget smertefuld, idet døden indtrådte som langsom kvælning eller udmattelse, der kunne tage flere dage. (Illustration: Peter Gertner via WikiCommons)

De dømte bar i reglen selv tværbjælken ud til retterstedet, hvor de blev afklædt og fæstnet til den for så at blive anbragt på en i forvejen rejst pæl. Korsfæstelse var meget smertefuld, idet døden indtrådte som langsom kvælning eller udmattelse, der kunne tage flere dage. (Illustration: Peter Gertner via WikiCommons)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Verdenshistoriens mest kendte korsfæstelse er Jesus' død på korset.

Langfredag, en af de helligste dage i den kristne kalender, markerer begivenheden. Men hvad var korsfæstelse? Og hvorfor blev Jesus dræbt på denne måde?

Korsfæstelse var en romersk straffemetode, der var meget smertefuld og langtrukken. Døden indtrådte som langsom kvælning eller udmattelse, der kunne tage flere dage.

Korsfæstelse var en almindelig brugt måde at ydmyge slaver og kriminelle (dog ikke altid for at dræbe dem) og som henrettelseform normalt forbeholdt personer med meget lav status eller de politiske magthaveres modstandere.

Kun lidt evidens på brug af nagler

Romernes motiv var politisk. Jesus var at betragte som en oprører, og det er ifølge evangelierne også begrundelsen for hans korsfæstelse. Han var jødernes konge og udfordrede det romerske kejserlige overherredømme (Mat. 27:37, Mark 15:26, Luk. 23:38, Joh. 19:19-22).

Korsfæstelsen kunne udføres på flere måder. I kristen sammenhæng naglede man lemmerne til korset, og debatten centrerede sig om, hvorvidt naglerne skulle gennembore hænderne eller de mere robuste håndled.

Korsfæstelse er først og fremmest kendt gennem overleveringen om, at Jesus fra Nazareth døde på denne måde, hvad der tidligt gjorde korset til et kristent symbol.
(Illustration: Caravaggio)

Men romerne naglede ikke altid ofrene til korset. I stedet bandt de dem nogle gange fast med reb. Faktisk er en ankelknogle fundet i en grav tilhørende Jehohanan, en ung mand der blev henrettet i det 1. århundrede, eneste arkæologiske evidens for brug af nagler.

Så blev Jesus naglet til korset?

 

Kanoniske evangelier enige om korsfæstelsen

Nogle af de tidlige evangelier som Thomasevangeliet omfatter ikke fortællingen om Jesus korsfæstelse, men vælger i stedet at fokusere på hans lærervirksomhed.

Men Jesus' død ved korsfæstelse er en af de ting, som alle de fire kanoniske evangelier er enige om. Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, alle inkluderer korsfæstelsen på hver deres (lidt forskellige) måde.

Ingen af evangelierne i Det Nye Testamente nævner, om Jesus blev naglet eller bundet til korset. Men Johannesevangeliet fortæller, at den opstandne Jesu havde sår på hænderne.

Det er måske denne passage, der har ført til det traditionelle billede af Jesus' hænder og fødder som naglet, snarere end bundet, til korset.

 

Tradition har stor betydning

Den ældste grafiske repræsentation af korsfæstelsen er en graffiti fra det 2.-3. århundrede, der håner og gør grin med de kristne. Alexamenos-graffiti viser en figur med et æselhoved ophængt på et kors med ordene 'Alexamenos tilbeder sin Gud'.

Peterevangeliet, et ikke-kanonisk evangelium fra det 1. eller 2. århundrede, beskriver specifikt i vers 21, hvordan naglerne blev fjernet fra Jesus' hænder efter hans død.

I Peterevangeliet er selve korset også en aktiv figur; i kap. 10, v. 41-42 svarer korset Gud med sin egen stemme: »Og de hørte en røst fra himlene, der sagde: 'Har du prædiket for dem, der sover?' 'Så hørtes der et svar fra korset: 'Ja.'« (oversættelse Oldkristne Skrifter, De apokryfe evangelier ved Søren Giversen, red.) 

Tradition har helt klart en afgørende betydning for denne tekst.

 

Fikseringen på naglerne fortsætter

I de seneste år har flere personer hævdet, at de har fundet de nagler, der blev brugt til at korsfæste Jesus.

Og hver eneste gang har bibelforskere og arkæologer med rette påpeget både forkerte antagelser og fejlfortolkninger af evidensmængden bag disse påstande. Men fikseringen på naglerne fortsætter, på trods af at de tidligste evangelier ikke nævner, at Jesus blev naglet til korset.

Korsfæstelse blev anset som en ydmygende måde at dø. Det er derfor ikke så overraskende, at det tog lidt tid for de kristne at tage billedet af Kristus på korset til sig. 

 

Ældste grafiske repræsentation af korsfæstelsen er overraskende

Juveler, hvoraf enkelte blev anvendt til magiske formål, leverer også nogle af vores tidligste gengivelse af den korsfæstede Jesus som denne udskårne jaspis fra det 2. eller 3. århundrede, der viser en mand på et kors omgivet af magiske ord. (British Museum, CC BY-NC-SA 4.0)

Den ældste grafiske repræsentation af korsfæstelsen er derimod overraskende. Afbildningen ligner nemlig ikke som de andagtsfulde ikoner, der glorificerer Jesus' død, og som vi er blevet vant til at se, men en graffiti fra det 2.-3. århundrede, der håner og gør grin med de kristne.

Alexamenos-graffiti viser en figur med et æselhoved ophængt på et kors med ordene 'Alexamenos tilbeder sin Gud'.

Dette var tilsyneladende en almindelig anklage i antikken, som Minucius Felix (Octavius 9.3, 28.7) og Tertullian (16.12) begge vidner om.

 

Ikke-kristne bekendte med den kristne tros centrale elementer i det 2. århundrede

Siden graffitien åbenlyst ikke er fremstillet af en kristen, antyder billedet, at ikke-kristne var bekendte med den kristne tros centrale elementer så tidligt som det 2. århundrede.

Juveler, hvoraf enkelte blev anvendt til magiske formål, leverer også nogle af vores tidligste gengivelse af den korsfæstede Jesus som den udskårne jaspis fra det 2. eller 3. århundrede, der viser en mand på et kors omgivet af magiske ord.

Eksperterne mener, at den såkaldte Constanza-ædelsten daterer fra det 4. århundrede. Her ser det ikke ud til, at Jesus' hænder er naglet til korset, da de hænger, som om han er bundet ved håndleddene.

 

Evidens leverer ikke et klart svar

Videnskabsfolk mener, at den såkaldte Constanza-ædelsten daterer fra det 4. århundrede. Her ser det ikke ud til, at Jesus' hænder er naglet til korset, da de falder naturligt, som om han er bundet ved håndleddene. (British Museum, CC BY-NC-SA 4.0)

Da antikkens evidens ikke leverer et klart svar på, om Jesus blev naglet eller bundet til korset, er det traditionen, der dikterer den fælles gengivelse.

Hvis du har set filmen 'The Passion of the Christ', vil du huske, hvor meget tid instruktøren, Mel Gibson, helligede til at nagle Jesus til korset, næsten hele fem minutter.

Evangeliernes relative tavshed omkring korsfæstelsen taget i betragtning skiller det sig ud som en grafisk ekspansion.

 

Korset er symbol i både kunst og tradition

En af de få film, der ikke antager, at korsfæstelsen involverede nagler, er Monty Pythons 'Life of Brian', som viser flere ofre for korsfæstelser (men dog ikke Jesus) bundet til kors.

Kejser Konstantin satte til sidst en stopper for korsfæstelse som en henrettelsesform; ikke af etiske grunde, men ud af respekt for Jesus.

Men i sidste ende er det det varige billede af korset, og ikke spørgsmålet om hvorvidt nagler eller reb blev brugt, der bedst fremmaner Jesus' død i både kunst og tradition.

Meredith J. C. Warren hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk