BFI kvæler dansksproget forskning
Statens pointsystem for forskning er medansvarligt for et markant fald i mængden af forskning på dansk. Ærgerlig ensretning i forskningen – eller nyttig oprydning?
BFI evaluering pointsystem forskning

BFI har ikke formået at ligestille dansk med engelsk, lyder konklusionen i nyt projekt. (Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

Det er langt fra al forskning, der retter sig mod et internationalt publikum – det gælder eksempelvis meget forskning inden for jura, historie og statskundskab, som ofte beskæftiger sig med regionale problemstillinger, der kan være meget lidt interessante uden for Danmark.

Derfor er det problematisk, at statens pointsystem for forskning, BFI, tilsyneladende har en negativ effekt på dansksproget forskning. Siden systemet blev indført i 2009 er mængden af dansksproget publicering faldet markant, viser et stort, dansk forskningsprojekt.

Mest markant er faldet inden for de såkaldt 'tørre' videnskaber: Mens danske publikationer inden for samfundsfag siden 2009 nærmer sig en halvering, er de inden for humaniora faldet med en fjerdedel.

Historien kort
  • Statens pointsystem for forskning, BFI, har haft en negativ effekt på mængden af dansksproget forskning, fastslår nyt forskningsprojekt.
  • Særligt inden for samfundsfag og humaniora er dansk som formidlingssprog på tilbagetog.
  • Vi risikerer at glemme det dansksprogede publikum, lyder det fra en bekymret videnskabsteoretiker, mens en af BFIs ophavsmænd er mere tilbøjelig til at se udviklingen som en 'nyttig oprydning'.

»BFI har ikke formået at ligestille dansk med engelsk. Særligt bøger på dansk er blevet en væsentligt mindre publiceringskanal end for bare 6-8 år siden,« lyder det fra leder af forskningsgruppen, professor Poul Erik Mouritzen, som arbejder på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

BFI har haft selvstændig effekt

Ifølge det nye forskningsprojekt, som blandt andet bygger på stikprøver og spørgeskemaundersøgelser, har BFI haft en selvstændig effekt på omfanget af dansk forskning. Det skyldes, at systemet skaber incitament for at udgive på engelsk frem for dansk, forklarer Poul Erik Mouritzen.

BFI, også kendt som Den Bibliometriske Forskningsindikator, er et målesystem for forskningen, som i sidste ende kan udløse penge til universiteterne efter en særlig fordelingsnøgle. Groft sagt: Jo flere BFI-point, jo flere penge. Du kan læse mere om fordelingsnøglen i boksen under artiklen.

I en tidligere artikel på Videnskab.dk lyder kritikken fra flere danske forskere, at det simpelthen er sværere at skrabe BFI-point sammen, hvis man publicerer på dansk, og særligt hvis man udgiver i bogform. Denne kritik bakker det nye forskningsprojekt op, lyder det fra Poul Erik Mouritzen.

»Man kan for eksempel få fem point for en bog på dansk, mens man kan få tre point for en enkelt videnskabelig artikel, som jo normalt kræver langt mindre arbejde,« siger han.

Mens det i 2009 var godt 17 procent af alle BFI-point, som blev til gennem dansksprogede publikationer, var tallet faldet til omkring 10 procent i 2015, viser undersøgelsen.

»Vi blev stillet en opgave, som ikke blev løst«

En del af universiteternes basismidler omfordeles hvert år, blandt andet på baggrund af BFI-publikationer. Systemet blev til som del af en politisk aftale ved navn Globaliseringsaftalen, som blandt andet skulle få universiteterne til at konkurrere mere med hinanden.

I aftalen blev det udtrykkeligt understreget, at danske og udenlandske udgivelser skulle have de samme vilkår, men skepsissen meldte sig alligevel hurtigt fra særligt de humanistiske miljøer.

Da staten fremlagde principperne for sit nye system, viste det sig nemlig, at danske monografier – en type bogudgivelse med fokus på ét emne – kun kunne få fem point, mens de engelsksprogede kunne få otte. Særligt humionara og samfundsfag har tradition for at publicere i bogform.

Sagen endte i Folketingets Forskningsudvalg, og løsningen på problemet blev, at man etablerede såkaldte 'serier', der kunne tildeles en højere BFI-status end selve forlaget, der blev udgivet på.

Hvad er en serie i BFI?

Såvel monografier som antologier kan komme som enkeltstående publikationer eller som et værk i en serie.

En serie har én eller flere hovedredaktører, mens de enkelte værker kan have redaktører (antologier) eller forfattere (monografier).

Kilde: Poul Erik Mouritzen

Det ville betyde, at man i princippet kunne få samme otte point for en dansksproget monografi. I realiteten er der i dag ikke én eneste dansk serie, som er blevet ophævet fra laveste BFI-status, niveau 1, til næste trin på stigen, niveau 2, fortæller Poul Erik Mouritzen.

Han sad på daværende tidspunkt selv i Fagligt Udvalg. Udvalget er det rådgivende organ for BFI's styregruppe, som i sidste ende træffer alle endelige beslutninger for BFI.

»Folketinget stillede os i Fagligt Udvalg en opgave om ligestilling af sprog, som ikke blev løst,« siger Poul Erik Mouritzen.

Flere ændringer havde modsat effekt

Problemet endte i stedet med at blive større, mener Poul Erik Mouritzen.

Der kom nemlig flere ændringer i systemet, som egentlig havde til hensigt at fremme dansksproget forskning, men endte med at have modsatte effekt. Og hold fast, for nu bliver det en smule teknisk.

Fra og med 2013 indførte man følgende ændringer i BFI-systemet:

  • For det første ændrede man BFI-pointtal for de såkaldte antologibidrag, som for eksempel kan være et kapitel til en bog.

    En antologi er en type bogudgivelse, som dækker over en samling af flere forskellige tekster, for eksempel fra forskellige forfattere eller med forskellige emner.

    Pointtallet blev øget for antologibidrag i serier på det høje niveau 2 og mindsket på niveau 1. Da dansksprogede publiceringskanaler stort set kun findes på niveau 1, forøgede denne ændring yderligere incitamentet til at publicere på engelsk.
     

  • For det andet lavede man yderligere en niveau-inddeling af forlag, som typisk vil være dem, der udgiver monografier og antologier.

    Opdelingen betød, at monografier, som bliver udgivet på niveau 2-forlag, nu skulle have otte point, mens monografier på niveau 1-forlag skulle have fem point. Tidligere fik alle forlag seks point.

    Det er imidlertid svært for et forlag at opnå niveau 2-placering, eftersom forlagene typisk udgiver inden for flere fagområder. Niveauet afhænger af, hvor prestigefyldt forlaget vurderes til at være inden for at givent fagområde. »For nogle fagområder vil forlaget være den mest prestigefyldte og anerkendte kanal, mens den for et andet fagområde vil være en perifer kanal,« som Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) selv skriver på sin hjemmeside.

Jura risikerer at blive diskrimineret

I en tidligere artikel hos Videnskab.dk forklarer professor Søren Askegaard, som arbejder ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, desuden, at »danske forlag ikke har en global gennemslagskraft, som berettiger til at være på et højt niveau for BFI-point.«

Forskningsprojektet

Mouritzens forskningsprojekt er udgivet i bogen 'En fremmed kommer til byen – Ti år med den bibliometriske forskningsindikator' og baserer sig på stikprøver, spørgeskemaundersøgelser, interviews med forskere, institutledere og rektorer samt udvalgte publikationsdata i perioden 2009 til 2015.

Af samme årsag risikerer et forskningsfelt som for eksempel jura at blive systematisk diskrimineret, lød det fra Søren Askegaard, som i dag sidder i Fagligt Udvalg.

Meget juridisk forskning gør sig nemlig bedst i bogform, som Jane Bolander, professor i skatteret på Copenhagen Business School, forklarer i samme artikel:

»For at kunne behandle et juridisk emne udførligt, er man nødt til at lave et større projekt, hvor man sammenholder forskellige kilder, og derved er der behov for et større værk,« siger Jane Bolander, som samtidig påpeger, at juraforskning er et af de forskningsfelter, som ofte beskæftiger sig med regionale problemstillinger.

»En stor del af den juridiske forskning er nationalt baseret, da den vedrører lovgivningen, der som oftest kommer fra det danske folketing, og afgørelser, der som oftest kommer fra de danske domstole,« forklarer hun.

Forskerne lader sig påvirke af BFI

Jura er således et eksempel på et forskningsfelt, der har svære odds på flere fronter i BFI-systemets regelsæt.

Og selvom flere jurister overfor Videnskab.dk erklærer, at BFI er noget, man mest af alt »bare trækker på skuldrene af«, tyder det nye forskningsprojekt altså på, at det ikke er tilfældet på tværs af de 'tørre' videnskaber, som man også kalder humaniora og samfundsvidenskab.

Selvom det aldrig har været hensigten med BFI, at de enkelte forskere skulle skele til, hvor mange point de selv samlede sammen, er netop det endt med at blive tilfældet. Det kan du læse mere om i artiklen her.

Tilsyneladende føler de enkelte forskere sig pressede til at spekulere i, hvor der er flest point at opnå og ændrer adfærd derefter ved eksempelvis at udgive på engelsk i stedet for på dansk.

Hvorvidt denne handlingsændring også påvirker valget af forskningsemner, svarer det nye forskningsprojekt ikke entydigt på. Dog er der inden for humaniora indikationer på, at forskning om danske forhold er for nedadgående, fordi den type forskning er sværere at publicere internationalt. 

Humanister undlader at forske i danske forhold

I en spørgeskemaundersøgelse angiver en statistisk signifikant andel danske forskere inden for humaniora, at deres fagfæller i højere grad »undlader forskning om danske forhold, fordi det gør det vanskeligere at publicere internationalt.«

Vanskeligere adgang til forskning

Det er tankevækkende, at humanisterne og samfundsforskerne tilsyneladende har ladet BFI-systemet påvirke deres arbejde, lyder det fra en videnskabsteoretiker.

»Vi kan selvfølgelig ikke vide, om og hvor mange der har valgt at skrive videnskabelige artikler frem for monografier, men der kan jo godt sidde forskere rundt omkring i landet, der har tænkt: 'Nu dropper jeg at skrive en stor bog, fordi flere artikler samlet giver flere point',« siger Claus Emmeche, som er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Det er blandt andet problematisk, fordi man risikerer at glemme det dansksprogede publikum, påpeger Claus Emmeche, som sammen med lektor Sune Auken uddyber samme pointe i en artikel med titlen 'Mismåling af Forskningskvalitet' fra 2010:

»Fokus på publicering i internationale, engelsk- og amerikansksprogede tidsskrifter kan endvidere betyde, at forskningens brugere får vanskeligere adgang til forskning: Det er lettere og måske også mange gange mere relevant for danskere at læse om dansk historie, lovgivning, religiøsitet og kultur på et godt formidlet dansk, end det er for amerikanske sociologer, historikere, teologer og jurister at overtale sig selv til at bruge tid på at læse om det samme i små artikler på et ikke specielt rigt engelsk.«

»En nyttig oprydning« ...

Spørger man professor emeritus Jens Oddershede, som er tidligere rektor for Syddansk Universitet, er det dog ikke nødvendigvis et problem, hvis den dansksprogede andel af forskningen er faldet, siden BFI blev indført.

»Jeg synes basalt set, at der har været tale om en nyttig oprydning, eftersom mange af de danske publikationer, som er forsvundet fra BFI-høsten, ikke har været fagfællebedømte (en videnskabelig praksis, hvor forskerkollegaer læser en udgivelse igennem med kritiske øjne og kommer med eventuelle forslag til rettelser inden udgivelse, red.),« lyder det fra Jens Oddershede, som sad i BFIs styregruppe, da systemet blev til og derfor var med til at udforme det.

Hovedresultater fra undersøgelsen:
  • Særligt på de 'tørre' områder, det vil sige humaniora og samfundsvidenskab, er dansk på kraftigt tilbagetog som formidlingssprog.
  • Særligt inden for humaniora var forskerne skeptiske overfor BFI; men det er her, at systemet er blevet implementeret mest i styringen af de enkelte forskere. Det kan du læse mere om i denne artikel.
  • De universiteter, der indførte BFI mest konsekvent, har oplevet en større vækst i forskningsproduktionen end de øvrige; men væksten er forholdsmæssigt størst i de lavere rangerende tidsskrifter og på de lavere rangerede forlag, som det i udgangspunktet er lettere at få sin forskning publiceret i.
  • De steder, hvor man især har implementeret BFI, udnyttes tiden mere effektivt, men forskerne føler til gengæld, at de bliver kontrolleret af ledelsen og har et dårligere psykisk arbejdsmiljø. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Et af kravene, før en publikation kan udløse BFI-point, er netop, at den er bedømt af fagfæller.

Alle danske forlag har af samme årsag været nødt til at indføre systematisk fagfællebedømmelse efter BFI's indførelse, og flere forlag er gennem tiden blevet fjernet fra listen over pointudløsende publiceringskanaler, fordi deres praksis ikke levede op til kravene. Senest er Dansk Psykologisk Forlag slettet fra BFI's liste.

... eller en »ærgerlig ensretning«?

Tværtimod betragter Jens Oddershede det som en fordel for de tørre videnskaber, at der er kommet flere internationale publikationer, forklarer han.

»Formålet med BFI var blandt andet at synliggøre, hvad de tørre videnskaber bidrog med, og dér har det været en øjenåbner for dem, der siger, at der ikke sker noget på humaniora. Det her er med til at dokumentere, at der sker rigtig meget, og at de samtidig kommer ud over rampen, også internationalt,« siger Jens Oddershede og tilføjer:

»I virkeligheden var det dem, der var størst modstandere af systemet til at starte med, som efter min mening har haft mest glæde af det i det lange løb.«

Den præmis køber Claus Emmeche dog ikke; argumentet om, at BFI har været til fordel for humaniora, fordi systemet »synliggør« forskningen, er for ham at se hevet ud af blå luft.

»Jeg er heller ikke begejstret for formuleringen, at faldet i dansksproget forskning skulle dække over en 'nyttig oprydning'. Det er en uheldig retorisk manøvre. Man kunne lige så godt have sagt, at det er en ærgerlig ensretning i forskningen, hvilket jeg mistænker det for at være,« siger han.

Styrelsen: Stærke kræfter – uafhængigt af BFI

Videnskab.dk har spurgt Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU), som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, om den har nogle kommentarer til, at BFI har haft en selvstændig, negativ effekt på mængden af dansksproget forskning.

Derudover har vi spurgt, om SFU har en kommentar til, at Poul Erik Mouritzen konkluderer, at incitamenterne til at publicere på for eksempel engelsk frem for dansk kun er blevet stærkere, i den tid BFI har eksisteret.

Til det har Niels Christian Beier, vicedirektør i SFU og formand for styregruppen for Den Bibliometriske Forskningsindikator, givet følgende kortfattede svar pr. mail:

»Der er en stærk international bevægelse i retning af mere forskningspublicering på engelsk på bekostning af de nationale sprog. Denne bevægelse virker uafhængigt af BFI.«

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal udarbejde forslag til en ny model til fordeling af basismidler på universiteterne. Der vil ikke blive foretaget større ændringer for BFI, mens arbejdet i udvalget står på, oplyser SFU.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.