Beslutsomme mennesker træffer ikke bedre valg end ubeslutsomme mennesker
Beslutsom ubeslutsom selvtillid

Den eneste forskel på beslutsomme mennesker og ubeslutsomme mennesker er selvtillid, peger et nyt eksperiment på. Beslutsomme mennesker træffer altså ikke flere rigtige beslutninger end ubeslutsomme, lyder det ifølge forskerne bag. (Foto: Shutterstock).

Den eneste forskel på beslutsomme mennesker og ubeslutsomme mennesker er selvtillid, peger et nyt eksperiment på. Beslutsomme mennesker træffer altså ikke flere rigtige beslutninger end ubeslutsomme, lyder det ifølge forskerne bag. (Foto: Shutterstock).

Kilde: 
03 juni 2022

Selvom beslutsomme mennesker kan virke handlekraftige og selvsikre, har de ikke nødvendigvis mere ret end deres tvivlende modpart, peger et nyt, lille studie på.

Ved at udføre en række eksperimenter har forskere fundet frem til, at den eneste forskel mellem såkaldte ’handlingsorienterede’ og ’stats-orienterede’ personer er selvtillid.

Det skriver The Guardian.

Handlingsorienterede mennesker er defineret ved at »have vilje og energi til at gøre noget aktivt for at løse et problem«.

Stats-orienterede mennesker er omvendt personer, der har sværere ved at tage beslutninger og har brug for mere tid til at vurdere risici og forskellige løsninger.

»Selvtillid er den eneste ting, der adskiller dem. Det betyder, at stats-orienterede folk var lige så gode og hurtige til at tage små valg, som de handlingsorienterede personer var. De handlingsorienterede havde bare mere selvtillid,« siger Wojciech Zajkowski, der er hovedforfatter til studiet og tilknyttet Riken-instituttet for Social Decision Science i Japan, til The Guardian.

Forskerne udførte et eksperiment i to dele med i alt 58 forsøgspersoner.

Først blev deltagerne præsenteret for en sort skærm, hvor hvide pletter bevægede sig rundt. Her skulle de afgøre, om størstedelen bevægede sig til højre eller til venstre.

Herefter blev forsøgsdeltagerne vist et sløret billede af enten et hus eller et ansigt, hvortil deltagerne skulle afgøre, om de så det ene eller det andet.

I den anden del af eksperimentet, blev 56 deltagere bedt om at vurdere, hvor meget de foretrak forskellige billeder af snacks og herefter skulle de vurdere, hvilket billede, de mente, var størst.

Under alle eksperimenter blev deltagerne spurgt ind til, hvor selvsikre de følte sig efter hver beslutning.

Studiet er publiceret tidsskriftet Plos One.

sta

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.