Befolkning eller overbefolkning?
Interview med demografiens Grand Old Man i Danmark, Poul Christian Madsen, introducerer en ny artikelserie om overbefolkning på Videnskab.dk.

Verdensbefolkningen anslåes i dag at være 6,8 milliarder. (Foto:Colourbox)

Verdensbefolkningen anslåes i dag at være 6,8 milliarder. (Foto:Colourbox)
Partner Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden.

 

Hvordan udvikler verdensbefolkningen sig og hvilke udfordringer giver antallet af mennesker i verden anledning til?

Det kigger vi nærmere på i en artikelserie om befolkningsudviklingen i verden.

Som en introduktion til serien har vi spurgt tidligere professor i demografi ved Københavns Universitet, Poul Christian Matthiesen, hvordan diskussionen om befolkningsudviklingen i verden har set ud fra hans ståsted.

Poul Christian Matthiesen fortjener om nogen betegnelsen demografiens Grand Old Man i Danmark. Han tiltrådte i 1971 et nyoprettet professorat i demografi ved Københavns Universitet, og igennem sit næsten 25 års virke i dette professorat indførte han den moderne demografi i Danmark.

Bekymring for overbefolkning svandt

Hvordan har du oplevet udviklingen i "bekymringen for overbefolkning" igennem tiden?

»I 1960'erne og -70erne fyldte bekymringen for overbefolkning langt mere på den internationale dagsordenen end den gør i dag. Specielt USA pressede dengang på inden for FN-systemet for at u-landende skulle føre en politik, der begrænsede befolkningstilvæksten.

Bekymringen gik på, at befolkningstilvæksten var en trussel mod den økonomiske udvikling i verden.

I takt med at den relative befolkningstilvækst faldt i langt de fleste lande, kølnedes interessen for sagen i USA - og holdningen blev efterhånden, at "overbefolkning" var et problem, der med tiden ville løse sig selv i lande med markedsøkonomi.

Thailand er et af eksemplerne fra Sydøstasien på, at man med enkle midler som kampagner og let adgang til prævention har fået befolkningsudviklingen under kontrol. (Foto:Aktuel Naturvidenskab)

Med Bush-regeringens ideologiske modstand mod abort ændrede USA signaler. Nu var det slut med økonomiske tilskud til programmer, hvor abort indgik som en mulighed (hvilket bl.a. diskvalificerede befolkningspolitikken i Kina).

På befolkningskonferencer i løbet af 1990erne markerede kvindesagsorganisationer sig også som modstandere af, at se befolkningsudviklingen som et kvantitativt problem. I stedet burde fokus være på ordentlige vilkår og et godt helbred for den enkelte kvinde - dvs. bl.a. adgangen til prævention.

Man kan sige, at det er der, diskussionen står i dag.

Frygten for overbefolkning er svundet i takt med faldet i den relative befolkningstilvækst. Der er en stærk tro på, at økonomisk og social udvikling (herunder uddannelse) er vejen til at få befolkningstilvæksten under kontrol i de lande, hvor den stadig stiger kraftigt.

Samtidig er det synspunkt, at det er en menneskeret selv at bestemme hvor mange børn, man vil have, og hvornår man vil have dem, vundet mere og mere frem de sidste 50 år.«

 

Befolkningskontrol

Hvilke erfaringer har man med forsøg på at føre en aktiv politik til begrænsning af befolkningstallet?

»Når man taler om befolkningskontrol vil de fleste sikkert i første omgang tænke på Kinas etbarnspolitik. Den har da også vist sig overordentlig effektiv, om end man kan diskutere måden, den er blevet forvaltet på.

En række andre lande i Sydøstasien - som f.eks. Thailand, Taiwan, Hongkong, Syd Korea og Singapore - har med mindre drastiske midler haft succes med at føre en "kvantitativ" befolkningspolitik baseret på propaganda, økonomiske begunstigelser til små familier og let adgang til prævention.

Det mest velkendte eksempel på befolkningskontrol er den kinesiske etbarnspolitik. (Foto:Colourbox)

Men der findes så sandelig også dårlige eksempler. I Indien forsøgte man sig i 1970erne med et program til befolkningsbegrænsning, hvor man bl.a. brugte sterilisation som middel til at begrænse fødselstallet.

Men da man ligefrem præmierede de embedsfolk, der kunne præstere de fleste sterilisationer i deres områder, førte det til flere tilfælde, der havde karakter af tvangssterilisation. Dette betød at hele programmet kom i miskredit og satte befolkningspolitikken tilbage.«

 

Svært at 'optimere' befolkningsstørrelsen

Hvis vi vender opmærksomheden på vores egen del af verden, så findes der en organisation kaldet Optimum Population Trust, der agiterer for, at vi bør arbejde hen imod "optimale" - dvs. bæredygtige - befolkningsstørrelser. Det vil f.eks. for Englands vedkommende betyde, at befolkningstallet kun burde være på 17 millioner. Hvad mener du om sådanne forestillinger om optimale befolkningsstørrelser?

»Jeg har svært ved at se, hvordan man kan gøre en "optimal befolkningsstørrelse" til et operationelt begreb i en globaliseret verden, hvor der foregår en intens teknologiudvikling og samhandel på kryds og tværs.

I hvert fald når man snakker om teknologiudvikling inden for landbruget har erfaringen vist, at forestillingen om en optimal befolkningsstørrelse hele tiden flytter sig.

Men jeg er enig i, at den store udfordring i fremtiden ikke bliver, om der er mad nok, men om der er "velfærd" nok til hele verdens befolkning - hvis målestokken skal være den velfærd, vi har i Danmark.

I Danmark har vi ikke en "befolkningspolitik", men en "velfærdspolitik", dvs. en politik som tilsigter at give forældrene størst mulig frihed til at bestemme antallet af børn og tidspunktet for deres fødsel. Antallet af børn ønsker man fra politisk side ikke at øve indflydelse på.

Efter danske forhold er dette efter min mening en rigtig og realistisk holdning, således at man praktiserer den økonomiske og sociale politik på grundlag af befolkningsudviklingen og ikke omvendt.

jeg er enig i, at den store udfordring i fremtiden ikke bliver, om der er mad nok, men om der er "velfærd" nok til hele verdens befolkning - hvis målestokken skal være den velfærd, vi har i Danmark.

Poul Christian Matthiesen

Den demografiske situation er vidt forskellig i industri- og udviklingslandene. I den første gruppe af lande er fertilitetsniveauet for lavt til at opretholde befolkningens størrelse på længere sigt og en befolkningstilbagegang vil indtræde i forbindelse med en stærk aldring. I udviklingslandene vil fertilitetsniveauet og deres unge aldersfordeling medføre en fortsat befolkningstilvækst mange år fremover.

Derfor vil befolkningspolitikken i de to grupper af lande blive vidt forskellig med hensyn til mål og midler.«

 

Demografiske analyser ikke altid velkomne

Befolkningsudviklingen er jo i sagens natur et emne, der har en markant politisk og religiøs dimension. Når man som fagmand udtrykker en holdning til spørgsmålet, kan man derfor let få ørene i maskinen. Hvor svært mener du det er i dag som fagmand at agere i dette brydningsfelt?

»Hvor det tidligere var vanskeligt som fagmand at agere i forbindelse med fertilitetskontrol, er det i dag i højere grad migrationsområdet, som kan give anledning til problemer.

F.eks. har indvandringen til Europa fra den 3. verden været omgærdet af stærke politiske holdninger, som har taget deres udgangspunkt i en henvisning til menneskerettighederne.

Her har det ofte været svært og uvelkomment at fremlægge demografiske analyser af indvandringens omfang og konsekvenser. «

Artiklen er lavet i samarbejde med Aktuel Naturvidenskab.

Læs mere om emnet i de kommende dage her på Videnskab.dk

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.