Barroso: Forskere skal lære af amerikanerne
Videnskaben skal gøres mere sexet, og Europa bør kigge amerikanerne over skuldrene, når det gælder kommunikation af forskning, lyder det fra EU-formanden.

EU-kommisionens formand besøgte ESOF-konferencen i København. På et pressemøde fortalte han, at han mener videnskaben bør gøres lidt mere 'sexet' for den brede offentlighed. (Foto: Lise Brix)

EU-kommisionens formand besøgte ESOF-konferencen i København. På et pressemøde fortalte han, at han mener videnskaben bør gøres lidt mere 'sexet' for den brede offentlighed. (Foto: Lise Brix)

Videnskaben skal peppes op, så vi får vækket interessen – og mindsket frygten – for ny forskning.

Sådan lød budskabet fra Europa-kommissionens formand José Manuel Barroso, da han besøgte ESOF – Europas største videnskabskonference - som foregår i København i disse dage.

»Det er utroligt vigtigt at kommunikere videnskaben ud til den brede offentlighed og skabe entusiasme omkring forskning,« lød det fra José Manuel Barroso, da Videnskab.dk mødte ham til en pressebriefing ved ESOF-konferencen.

Er fremtidens Einstein på konference? 

EU-formanden påpegede, at netop ESOF-konferencen var et godt middel til at skabe interesse for forskningen.

»Den her slags begivenheder er vigtige. De skaber en slags momentum for forskningen, og jeg er sikker på, at det vil skabe entusiasme.«

»Og hvem ved – måske er nogle af de unge mennesker, som er her, fremtidens Einsteins – hvorfor ikke?« spurgte EU-formanden.

Forskning skal gøres sexet

Men José Manuel Barroso understregede samtidig, at når konferencen er forbi, så har blandt andet medierne et ansvar for holde liv i entusiasmen omkring videnskab.

»Jeg tror, at medierne kan spille en rolle i forhold til at vække interessen for videnskab og gøre det lidt sexet,« lød det fra José Manuel Barroso, som i samme åndedrag henvendte sig til den danske forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, der stod ved hans side:

»Men det er du vist bedre til end mig,« tilføjede han med et glimt i øjet.

Europa skal lære af amerikanerne

Herefter fortalte den portugisiske politiker, at han mente, at europæiske forskere kunne tage ved lære af amerikanerne i forhold til at kommunikere videnskaben ud til den brede offentlighed.

Som eksempel nævnte han den amerikanske astronom Carl Sagan (1934-1996), som havde succes med at gøre videnskabelige emner letforståelige for lægfolk.

»Carl Sagan og andre var ekstremt gode til at gøre eksempelvis astronomi kendt af et bredt publikum. Jeg tror, at den slags er meget vigtigt, og det er vi europæere nogle gange ikke så gode til,« lød det fra Barroso, som opfordrede europæiske forskere til at kravle ud af elfenbenstårnet og tage ved lære af »amerikanske venner.«

For meget frygt for videnskab

EU-formand Jose Manuel Barroso påpegede, at den danske videnskabsminister, Sofie Carsten Nielsen formentlig var bedre til at gøre forskning 'sexet' end han selv. Hun skyndte sig dog at svare, at forskerne selv er de bedste til at gøre deres videnskab sexet. (Foto: Lise Brix)

Under pressemødet, som var besøgt af en række danske og udenlandske journalister, understregede José Manuel Barroso samtidig, at han mener, debatten om videnskab er præget af for meget frygt.

»For at være ærlig, så er der nogle gange for stor frygt for videnskaben i Europa. Jeg tror, at det er vigtigt at have en rationel debat om det.«

»Det er rigtigt, at når vi bygger en ny verden med vores teknologier, så er der nogle legitime bekymringer. Men jeg tror samtidig, at der er videnskabelige svar på disse bekymringer. Så det bedste er at møde frygten med dialog,« sagde EU-formanden José Manuel Barroso.

Stamceller og GMO skaber frygt

Som eksempler på forskningsområder, der ofte skaber frygt, nævnte EU-formanden blandt andet stamcelle-forskning, nanoteknologi, GMO og lægemiddelforskning.

»Jeg kritiserer ikke frygten for nogle gange er den legitim, men jeg bryder mig ikke om, når  diskussionen bliver ideologisk.«

»Når der kommer en ny opdagelse er der ofte en konservativ for ikke at sige reaktionær attitude fra samfundet – samfundet er i chok. Da Galileo (italiensk astronom, red.) sagde, at Jorden ikke var universets centrum, var det et chok.«

»Lige nu ser vi ekstremt vigtige gennembrud for videnskaben – og den typiske attitude over for det er ofte defensiv,« mener José Manuel Barroso.

EU-formand roser dansk videnskab

Temaet for dette års ESOF-konference er ’building bridges’ – altså at bygge broer med videnskaben.

EU-formanden påpegede, at der i Europa allerede er blevet bygget en række broer med videnskaben, men han mener, at de skal udbygges, så der eksempelvis kommer broer mellem alle grene af videnskaben, mellem videnskaben og industrien og mellem forskningen i de forskellige lande.

I sin åbningstale til dette års ESOF-konference benyttede José Manuel Barroso også lejligheden til at rose værtslandet Danmark for sin forskning. Han nævnte blandt andet, at Danmark er kendt for sin ekspertise inden for bioteknologi, lægemidler og telekommunikation.

»Det er et land, som er stolt og selvsikker omkring sin vidensbaserede forskning – et land kendt for sin åbenhed og lyst til at samarbejde internationalt,« lød de rosende toner fra José Manuel Barroso.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk