Ballon d’Or: Verdens største fodboldpris lider af favorisering og forudindtagethed
Spillere og trænere stemmer på de nominerede, de kender og har kulturelle ligheder med.

Ballon d'Or er siden 1953 årligt blevet uddelt til verdens bedste fodboldspiller. Men prisen, der gives på baggrund af stemmer fra landholds-anførere, landstrænere og journalister, lider af 'kulturel bias'. Det vil sige forudindtagede holdninger. (Foto: Carlos Torres / Flickr / CC BY-NC-SA 2.0)

Ballon d'Or er siden 1953 årligt blevet uddelt til verdens bedste fodboldspiller. Men prisen, der gives på baggrund af stemmer fra landholds-anførere, landstrænere og journalister, lider af 'kulturel bias'. Det vil sige forudindtagede holdninger. (Foto: Carlos Torres / Flickr / CC BY-NC-SA 2.0)

Når verdens bedste fodboldspiller skal udpeges ved den store Ballon d’Or-kåring, er det ikke sikkert, at det er den - rent objektivt set - bedste spiller, der løber med hæderen. 

En del af de afgivne stemmer vil sandsynligvis være givet på baggrund af, hvilke spillere og trænere der kender hinanden. Eller om stemmeafgiverne deler kulturkreds, etnicitet, religion, sprog og har andre fællesnævnere med den nominerede.

Forskerne bag et studie, der er blevet udgivet i tidsskriftet PLOS One, finder nemlig, at FIFA’s Ballon d’Or-kåring er påvirket af, hvad forskerne kalder for ‘kulturel bias’:

»Kulturelle bias betyder, at mennesker favoriserer andre på baggrund af, at de ser sig selv som værende i samme gruppe som vedkommende,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor Ian McCarthy, til Videnskab.dk.

»Vores resultater viser, at kulturelle ligheder, spillernes nation og klubhold præger stemmerne,« fastslår professoren, der forsker i ledelse på det canadiske Beedie School of Business ved Simon Fraser University.

Ballon d’Or-prisen gives på baggrund af stemmer fra landsholds-anføreren, landstræneren og én sportsjournalist fra alle 209 FIFA-medlemslande. De stemmer på fem spillere hver i en prioriteret rækkefølge.

I Danmarks tilfælde er det Simon Kjær, Kasper Hjulmand og Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der stemmer til Ballon d’Or.

Fem sjove fakta om Ballon d’Or
  • Første vinder af Ballon d’Or var engelske Stanley Matthews fra Blackpool i 1956. 
  • I 1963 vandt den sovjetiske målmand Lev Yashin, der gik under kælenavne som ‘Den sorte edderkop’ og ‘Den sorte panter’. Han er den eneste målmand, der har vundet prisen. 
  • Allan Simonsen er den eneste dansker, der har vundet prisen. Han fik den i 1977.
  • George Weah fra Liberia er den eneste afrikanske fodboldspiller, der nogensinde har vundet prisen. Det gjorde han i 1995. Derudover er prisen kun blevet vundet af europæere og sydamerikanere. 
  • Lionel Messi er den mest vindende spiller af prisen. Han har vundet den syv gange. Cristiano Ronaldo har vundet Ballon d’or fem gange. 

Kaptajner og landstrænere er mest forudindtagede

Forskerne bag studiet har mere specifikt set nærmere på Ballon d’Or-stemmerne i prisens kategori for bedste mandlige fodboldspiller i årene fra 2010 til 2016. 

I studiet finder de, at anførerne, der kan ses som kollegaer til de Ballon d’Or-nominerede spillere, har tendens til at være de mest forudindtagede af de tre typer af stemmeafgivere. 

Landstrænerne favoriserer også i udbredt grad på baggrund af kulturelle forhold. Mens journalisterne er de mest objektive og i mindre grad stemmer ud fra tilhørsforhold til en bestemt kultur, konkluderer forskerne. 

Hvis det eksempelvis kun var journalisterne - den mest objektive gruppe af de tre - der havde stemt, ville hollandske Wesley Sneijder have vundet prisen foran Lionel Messi i 2010. Mens prisen i 2013 ville være gået til franske Franck Ribéry frem for Cristiano Ronaldo.

Ifølge Ian McCarthy er det en indikation på, at der i løbet af de 66 år, Ballon d’Or-prisen har været uddelt, kan have været flere uretmæssige vindere af verdens fineste fodboldpris gennem årene. 

Tre helt nye kriterier

Men hvordan kan forskerne isolere ‘kulturelle bias’ eller forudindtagede holdninger fra spillernes præstationer? Den argentinske boldkunstner Lionel Messi og den portugisiske målmaskine Cristiano Ronaldo har vel vundet 12 af de seneste 13 Ballon d’Ors, fordi de ubestridt er de bedste? 

Ikke nødvendigvis, påpeger Ian McCarthy:

»Vi har kontrolleret for spillernes kvalitet ved at bruge data fra spillernes præstationer, procentdelen af kampe spillerne har vundet, samt de mål og oplæg, de har bidraget med per kamp,« forklarer den canadiske professor. 

Desuden har forskerne, hvad der ifølge Ian McCarthy er »mest afgørende«, opstillet tre helt nye kriterier, som de måler den kulturelle bias i forhold til. 

De tre kriterier bruger de til at måle, hvor tæt på eller langt fra stemmeafgiverne kulturelt set er på spillerne, de stemmer på (se mere i faktaboksen).

Forskernes tre kriterier for kulturel bias
  1. Kulturel distance: Hvor tæt normerne og værdierne i forskellige nationer er. Eksempelvis har Danmark og Sverige mange ens normer og værdier.
  2. Kulturelle klynger: Der ser på, om den lidt bredere regionale enshed og fælles historie. Her er Danmark eksempelvis tættere på andre europæiske lande end asiatiske eller afrikanske.  
  3. Kollektivisme: Om der er en særlig stærk kultur for loyalitet og kollektivisme i et land eller en region. Hvis der er det, vil biasen være større. 

Desuden har de set på mere simple faktorer som, om der er aktuelle eller tidligere landshold-, klub- eller liga-tilhørsforhold, der giver anledning til, at en stemmeafgiver kunne favorisere en spiller fremfor en anden.

For eksempel spiller Simon Kjær i AC Milan sammen med de to nominerede til Ballon d’Or-prisen Mike Maignan og Rafael Leao, hvilket skaber en risiko for, at han vil favorisere disse. 

I bund og grund er der et mismatch mellem de præstationskriterier, som forskerne har opstillet, og den måde mange af spillere, trænere og journalister stemmer på.

Lande med stor diversitet havde mindre forudindtagethed 

Ifølge forsker i sportsøkonomi Felix Otto, der ikke har været involveret i det nye studie, bygger konklusionen på et solidt stykke arbejde.

»At måle og definere forskellige kulturer er ikke så ligetil, som man skulle tro. Og studiet her bruger forskellige fornuftige tilgange til at identificere kulturel bias, hvilket giver nogle interessante resultater,« fortæller Felix Otto til Videnskab.dk.

»De finder for eksempel, at stemmeafgivere fra lande med større kulturel diversitet ser ud til at have en mindre stemme-bias,« tilføjer han.

Felix Otto er tilknyttet Institut for Sportsvidenskab på tyske Eberhard Karls Universität Tübingen og står bag et studie fra 2021, der har set på bias i skisport. 

Bias i basket og skisport

At der favoriseres på baggrund af kulturelle og private tilhørsforhold til en prisuddeling som Ballon d’Or er langtfra en overraskelse, påpeger Ian McCarthy. 

Faktisk er det i et tidligere studie fra 2017 blevet konkluderet, at Ballon d’Or-prisen er genstand for bias.

Og forskningen er rig på lignende beviser for bias i alt fra basketball til skisport og - hvad der er undersøgt i påfaldende mange studier - Eurovision.

Handler ikke kun om fodbold

Pointen med det aktuelle Ballon d’Or-studie er ifølge forskerne bag også bredere end at påvise uretfærdighed i fodboldverdenen:

»Kulturel bias kan lede til favorisering på mange måder. Herunder i domsafsigelser, uddannelse, ansættelser og altså, hvem vi giver priser til og stemmer på,« forklarer Ian McCarthy:

»At forstå tilstedeværelsen og betydningen af kulturel bias i samfundet er afgørende for at undgå og bekæmpe favoriseringer og fordomme,« lyder det fra ledelses-forskeren. 

Forslag til FIFA: Læg mere data frem

På baggrund af studiets resultater har forskerne et par anbefalinger direkte rettet mod FIFA og Ballon d’Or-kåringen. 

Ifølge Ian McCarthy bør fodboldforbundet lægge mere data og statistik om de nominerede spillere frem, inden der skal stemmes på dem. Målet er, at det kan modvirke bias og forudindtagethed ved at skabe et bedre objektivt grundlag for at vurdere, hvem der er den bedste spiller.

Prisen bør blandt andet lægge tal på mål, mål per minut, antallet af oplæg, succesfulde afleveringer, kampens spiller-kåringer og redninger frem, skriver forskerne i studiet.

»Den slags kriterier kunne agere modvægt til bias og give bedre grundlag for at vurdere og stemme,« lyder opfordringen. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk