Bagklogskab udraderer fakta
’Jeg vidste det!’ Vi har ofte følelsen af at have forudset hændelser i hverdagen. I virkeligheden snyder vi os selv og fejlbedømmer fortidens beslutninger.

’Se! Jeg havde ret!’ Vi er som oftest altid kloge, når vi ser tilbage. (Foto: Colourbox)

’Se! Jeg havde ret!’ Vi er som oftest altid kloge, når vi ser tilbage. (Foto: Colourbox)

Mohammed ’Moa’ Abdellaoue (norsk fodboldslandsholdsspiller, red.) vipper to mål ind i løbet af de sidste kvarter og sikrer fodboldlandsholdet sejren.

En fjern kollega har begået underslæb i firmaet.

De nye røntgenbilleder viser, at der ér en kræftsvulst i vævet.

’Det var jo det, jeg sagde!’

Mange af os har haft en stærk følelse af at vi egentlig vidste, hvad udfaldet af en hændelse ville blive. Men sandheden er ofte, at denne vished bliver til, efter resultatet er kendt.

Nu er forskere gået igennem mere end 800 videnskabelige rapporter om fænomenet 'hindsight bias' – fejlbedømmelser som følge af bagklogskab.

Teamet konkluderer, at netop sådanne forvredne billeder af virkeligheden kan føre til forkerte vurderinger af beslutninger, som er blevet taget, før alle fakta var kendt.

Det er for eksempel ikke sikkert, at lægen, som så på de første røntgenbilleder, kunne have opdaget svulsten ud fra informationen, som var tilgængelig på daværende tidspunkt.

Alle dyrker bagklogskab

Hindsight bias er allestedsnærværende. Forskerne har fundet fænomenet blandt mennesker fra hele verden og blandt både gamle og unge.

Det er blandt andet dokumenteret i forbindelse med arbejdskonflikter, terrorangreb, medicinske diagnoser, lederbeslutninger, opstart af forretninger, idrætspræstationer og politiske strategier.

Fænomenet skyldes flere indre mekanismer i os mennesker, konkluderer Neal J. Roese fra Northwestern University og Kathleen D. Vohs fra University of Minnesota i en rapport, som nu er publiceret i Perspectives on Psychological Science.

Bagkloge glemmer fakta

For det første husker vi ganske enkelt forkert. Forsøg har vist, at vi ikke kan huske usikkerheden, som vi følte, før resultatet var kendt. Bagefter mener vi, at vi hele tiden troede på det rigtige resultat: ’Jeg sagde jo, at det ville gå sådan!’

For det andet har vi ofte en opfattelse af, at hændelserne var uundgåelige: ’Det måtte jo ende sådan!’

Forskningen viser, at vi bagefter kun husker den information, som bekræfter udfaldet af en situation. Fakta, som ikke peger mod resultatet, bliver glemt.

På den måde laver vi en historie som er meget tydeligere og mere forudsigelig, end den i virkeligheden var. Dette skaber også et indtryk af, at det må have været muligt at forudse resultatet.

Hvis du føler, at du vidste det hele tiden, betyder det, at du ikke stopper op for at undersøge, hvorfor noget virkeligt skete. Det er ofte vanskeligt at overbevise erfarne beslutningstagere om, at de kan blive ofre for 'hindsight bias'

Neal J. Roese og Kathleen D. Vohs

For det tredje tror vi for meget på vores egen evne til at forudse, hvad der kommer til at ske: ’Jeg vidste det!’

Vi har behov for, at verden skal være ryddelig og forudsigelig og for at fremhæve et positivt billede af os selv, mener forskerne.

Retssystemet bliver påvirket af bagklogskab

Hindsight bias er ikke kun negativt, skriver Neal J. Roese og Kathleen D. Vohs. Bagklogskab kan være nyttigt, når man bruger erfaringer i nutidige eller fremtidige planer.

Men når vi bruger den til at bedømme, hvad vi gjorde i fortiden, kan der opstå problemer.

Fejlbedømmelser som følge af bagklogskab har for eksempel haft alvorlige konsekvenser i retssystemet, skriver forskerne.

Lovene i mange lande siger, at en sagsøgt eller tiltalt kun kan dømmes på baggrund af det, personen kunne vide på det tidspunkt, handlingen blev udført. Alligevel viser flere studier, at bagklogskab påvirker retssystemets vurderinger af det, som er blevet gjort.

Bagklogskab gør det svært at lære af fejl

Forenklede forklaringer på hændelser og overdreven tro på egen evne til at forudse fremtiden kan også komme i vejen for vores evne til at drage nytte af erfaringer.

»Hvis du føler, at du vidste det hele tiden, betyder det, at du ikke stopper op for at undersøge, hvorfor noget virkeligt skete. Det er ofte vanskeligt at overbevise erfarne beslutningstagere om, at de kan blive ofre for hindsight bias,« skriver Neal J. Roese og Kathleen D. Vohs.

Fænomenet kan muligvis også spille en vigtig rolle i ekstreme situationer.

»Eksistentielle trusler, som terrorangreb og økonomiske kriser, kan øge hindsight bias, og dermed hindre læring fra erfaringer, som kan være essentielle for at tackle sådanne udfordringer,« skriver forskerne.

Træn dig selv i at omgå bagklogskaben

Men der findes også mentale teknikker, som kan afværge fejlvurderinger som følger med bagklogskab.

Hvis vi bliver opfordret til at forestille os, at udfaldet blev et andet og finde forklaringer og tegn på, hvordan dette kunne ske, modvirker vi vores tendens til at glemme information, som ikke passer ind.

Dermed får vi også et mere nuanceret perspektiv på rækken af mere eller mindre tilfældige hændelser, der førte frem til det, som skete, konkluderer forskerne.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.