Mohammed ’Moa’ Abdellaoue (norsk fodboldslandsholdsspiller, red.) vipper to mål ind i løbet af de sidste kvarter og sikrer fodboldlandsholdet sejren.

En fjern kollega har begået underslæb i firmaet.

De nye røntgenbilleder viser, at der ér en kræftsvulst i vævet.

’Det var jo det, jeg sagde!’

Mange af os har haft en stærk følelse af at vi egentlig vidste, hvad udfaldet af en hændelse ville blive. Men sandheden er ofte, at denne vished bliver til, efter resultatet er kendt.

Nu er forskere gået igennem mere end 800 videnskabelige rapporter om fænomenet 'hindsight bias' – fejlbedømmelser som følge af bagklogskab.

Teamet konkluderer, at netop sådanne forvredne billeder af virkeligheden kan føre til forkerte vurderinger af beslutninger, som er blevet taget, før alle fakta var kendt.

Det er for eksempel ikke sikkert, at lægen, som så på de første røntgenbilleder, kunne have opdaget svulsten ud fra informationen, som var tilgængelig på daværende tidspunkt.

Alle dyrker bagklogskab

Hindsight bias er allestedsnærværende. Forskerne har fundet fænomenet blandt mennesker fra hele verden og blandt både gamle og unge.

Det er blandt andet dokumenteret i forbindelse med arbejdskonflikter, terrorangreb, medicinske diagnoser, lederbeslutninger, opstart af forretninger, idrætspræstationer og politiske strategier.

Fænomenet skyldes flere indre mekanismer i os mennesker, konkluderer Neal J. Roese fra Northwestern University og Kathleen D. Vohs fra University of Minnesota i en rapport, som nu er publiceret i Perspectives on Psychological Science.

Bagkloge glemmer fakta

For det første husker vi ganske enkelt forkert. Forsøg har vist, at vi ikke kan huske usikkerheden, som vi følte, før resultatet var kendt. Bagefter mener vi, at vi hele tiden troede på det rigtige resultat: ’Jeg sagde jo, at det ville gå sådan!’

For det andet har vi ofte en opfattelse af, at hændelserne var uundgåelige: ’Det måtte jo ende sådan!’

Forskningen viser, at vi bagefter kun husker den information, som bekræfter udfaldet af en situation. Fakta, som ikke peger mod resultatet, bliver glemt.

På den måde laver vi en historie som er meget tydeligere og mere forudsigelig, end den i virkeligheden var. Dette skaber også et indtryk af, at det må have været muligt at forudse resultatet.

Hvis du føler, at du vidste det hele tiden, betyder det, at du ikke stopper op for at undersøge, hvorfor noget virkeligt skete. Det er ofte vanskeligt at overbevise erfarne beslutningstagere om, at de kan blive ofre for 'hindsight bias'

For det tredje tror vi for meget på vores egen evne til at forudse, hvad der kommer til at ske: ’Jeg vidste det!’

Vi har behov for, at verden skal være ryddelig og forudsigelig og for at fremhæve et positivt billede af os selv, mener forskerne.

Retssystemet bliver påvirket af bagklogskab

Hindsight bias er ikke kun negativt, skriver Neal J. Roese og Kathleen D. Vohs. Bagklogskab kan være nyttigt, når man bruger erfaringer i nutidige eller fremtidige planer.

Men når vi bruger den til at bedømme, hvad vi gjorde i fortiden, kan der opstå problemer.

Fejlbedømmelser som følge af bagklogskab har for eksempel haft alvorlige konsekvenser i retssystemet, skriver forskerne.

Lovene i mange lande siger, at en sagsøgt eller tiltalt kun kan dømmes på baggrund af det, personen kunne vide på det tidspunkt, handlingen blev udført. Alligevel viser flere studier, at bagklogskab påvirker retssystemets vurderinger af det, som er blevet gjort.

Bagklogskab gør det svært at lære af fejl

Forenklede forklaringer på hændelser og overdreven tro på egen evne til at forudse fremtiden kan også komme i vejen for vores evne til at drage nytte af erfaringer.

»Hvis du føler, at du vidste det hele tiden, betyder det, at du ikke stopper op for at undersøge, hvorfor noget virkeligt skete. Det er ofte vanskeligt at overbevise erfarne beslutningstagere om, at de kan blive ofre for hindsight bias,« skriver Neal J. Roese og Kathleen D. Vohs.

Fænomenet kan muligvis også spille en vigtig rolle i ekstreme situationer.

»Eksistentielle trusler, som terrorangreb og økonomiske kriser, kan øge hindsight bias, og dermed hindre læring fra erfaringer, som kan være essentielle for at tackle sådanne udfordringer,« skriver forskerne.

Træn dig selv i at omgå bagklogskaben

Men der findes også mentale teknikker, som kan afværge fejlvurderinger som følger med bagklogskab.

Hvis vi bliver opfordret til at forestille os, at udfaldet blev et andet og finde forklaringer og tegn på, hvordan dette kunne ske, modvirker vi vores tendens til at glemme information, som ikke passer ind.

Dermed får vi også et mere nuanceret perspektiv på rækken af mere eller mindre tilfældige hændelser, der førte frem til det, som skete, konkluderer forskerne.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson