AT 2017: De bedste artikler om menneskets forhold til naturen
I år er gymnasieelevernes AT-emne faldet på 'Menneskets forhold til naturen'. Hvis du søger inspiration til din opgave, får du her en oversigt over Videnskab.dk’s bedste artikler på området.
naturen mennesket klima global opvarmning regnskove

Omkring 25 procent af de drivhusgasser, der undslipper atmosfæren hvert år, kommer fra fældningen af træer. De frigives ved fældning og brænding af træerne, som desuden også truer flere dyrearter med udryddelse. (Foto: Shutterstock)

 Vi tænker måske ikke dagligt over, hvor afhængige af naturen vi mennesker egentlig er. Den ilt, vi trækker ned i vores lunger, det tøj vi har på, og den mad vi spiser, bygger alt sammen på naturens ressourcer.

Læs flere 'AT-artikler'

Få et overblik over udvalgte artikler til
AT-2017 i Videnskab.dk's store tema:
AT 2017: Menneskets forhold til naturen.

Vi har brugt naturen, så langt tilbage i historien vi kan huske. Vi undersøger planeterne omkring os, bestemmer hvilke planter og bakterier der skal dyrkes, og bruger endda naturen til at øge vores kreativitet.

Men hvem ejer egentlig naturen, og hvem har retten til at udnytte den?

Årets AT-emne 'Menneskets forhold til naturen' er netop blevet afsløret, og landets gymnasieelever skal lige nu vælge, hvad emnet for deres AT-synops - og eksamen skal handle om.

Måske er du en af dem, og i så fald får du her en stor bunke inspiration til, hvilke underemner og fag du kan kaste dig over.

Biologi: Menneskets påvirkning på dyr 

Hvad er AT

AT står for 'Almen studieforberedelse', og er er et samarbejde mellem fag på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I gymnasiet skriver eleverne AT-opgaver gennem alle tre år for at forberede dem på afgangsprøven i AT, som skrives og forsvares mundtligt i 3.g.

Formålet med opgaven er at styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af videregående uddannelse.

Kilde: Undervisningsministeriet

Må vi avle dyr for at spise dem og ændre på verdens regnskove?

De etiske spørgsmål er mange, når menneskets adfærd har betydning for bestanddelen af dyr i verden.

I artiklen '60 procent af verdens primater tæt på udryddelse' forklarer en af verdens førende primatologer Russel Mittermeier, hvordan menneskets fældning af regnskove er skyld i en masseudryddelse blandt vores nærmeste slætninge. Seks ud af ti aber og halvaber i verden er nemlig truede af udryddelse.

Menneskers indgriben i naturen går også ud over savannens rige dyreliv, hvor en økologisk tragedie i øjeblikket udspiller sig, fordi dyrene bliver afskåret adgang til vand og mad på grund af hegn, sat op af lokalbefolkningen. Danskere er heldigvis med i et initiativ for at redde det unikke økosystem - det kan du læse om i artiklen 'Danske forskere forsøger at bremse »gigantisk tragedie« i Afrika'.

En anden konsekvens af menneskets indgriben i naturen, som det kan synes sværere at bremse, er, at temperaturerne stiger. Det har for eksempel betydet, at der nu er makreller i Grønland. Det forklarer seniorforsker Teunis Jansen fra Grønlands Naturinstitut i artiklen 'Engang var 'makreller i Grønland' en joke - nu er de en realitet'.

Men der bliver også gjort noget for at holde styr på dyrebestanden, og dansk forskning har blandt andet hjulpet til at identificere fisk og dermed beskytte de truede arter bedre. Det kan du læse om i artiklen 'Grådige fiskere har fået en ny fjende' samt i artiklen 'Danskere afslører havets ukendte liv med en dunk vand'.

gorilla primater truet udrydning klima

Gorillaen er udrydningstruet sammen med den sorte stumpnæseabe, kattalemuren, den gyldne stumpnæseabe og den hvidkindede gibbon. De udgør tilsammen 60 procent af verdens primater. (Foto: Shutterstock)

Hvis du har en biologi-nørd gemt i maven, kan du også blive klogere på menneskets forhold til planter og dyr i artiklerne:

Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt

Danske forskere gør op med darwinistisk tradition

Ekstra sæt kromosomer giver planter et evolutionært supervåben

Naturgeografi: Klimaforandringer og bæredygtighed 

Den menneskeskabte temperaturstigning har ikke bare betydning for dyrene, men for hele klodens fremtid. Få overblik over debatten om CO2’s effekt på klimaet, og hvordan det egentlig står til med nedsmeltningen af indlandsisen, her: 'De bedste artikler om klimaforandringer på Videnskab.dk'.

I artiklen 'Hvad er verdens største problem?' forklarer fire af videnskabens mest fremtrædende skikkelser, at verdens største problemer er vand, ulighed, forurening og ubæredygtig forbrug og produktion.

Men hvad er egentlig bæredygtighed? Vi mennesker forsøger at producere grøn energi af bæredygtige materialer, men måske er vi langt fra målet. I artiklen 'Tror du, at en vindmølle er bæredygtig?' forklarer forskere, at vindmøller og solceller egentlig ikke er så bæredygtige, som vi tror, da de er lavet af materialer, der ikke kan genbruges eller nedbrydes.

Her kan du finde flere artikler inden for faget naturgeografi, som nemt kan kobles med samfundsfag:

Økonomisk vækst er uendelig - det er naturens vækst ikke

CO2 kan blive fremtidens ressource

Cirkulær økonomi: Når miljøarbejdet møder forretningen

Historie og religion: Hvordan mennesket har opdaget naturen

Hvis du træder et skridt tilbage i tiden, kan du også skrive mange spændende opgaver om fortidens møde mellem natur og menneske. Vikingerne var for eksempel særligt dygtige til at bruge vind, vejr, dyreliv og solen til at finde vej, og det kan du læse om i artiklen 'Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?'.

I denne artikel om vikingernes erobring af land er der også god inspiration, der kobler fagene historie og naturgeografi: 'Vikingerne nåede længere ind i England end hidtil antaget'.

I jernalderen fik nordeuropæere en fiks idé om at udnytte naturen til at bygge hegn og volde. Det var det første skridt mod ejendomsret – at mennesker kunne have ret til et bestemt område af jord og planter. Læs om det i artiklen 'Ligusterhækken blev grundlagt i jernalderen'.

I nedenstående artikler kan du læse mere om den filosofiske og religiøse del af menneskets forhold til naturen:

Er naturvidenskab en religion?

Steno og renæssancens naturfilosofi

Virkeligt eller ej? Onde ånder suger på kønsorganer

Fysik og matematik: Opdagelser på Jorden og i rummet

planet liv rummet

Pladeteknonik, størrelse og vand på en planet er afgørende for, om man kan finde liv på den. (Foto: Shutterstock)

Mennesket har i rigtig mange år spekuleret over, hvordan den Jord, vi befinder os på, er blevet, som den er. I artiklen 'Hvorfor er Jorden ikke firkantet?' forklarer astrofysiker Brandon West Tingley, at det er tyngdekraftens skyld, at vores kære Jord er endt med at blive rund.

I artiklen 'Store opdagelser: Elektromagnetismen' kan du blive klogere på H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, som er en af fysikkens helt store gevinster i forbindelse med menneskets udnyttelse af naturen.

Astrofysikerne har store drømme, og nogle af dem rummer at komme til andre planeter og at finde liv i rummet. Læs om, hvilke elementer der skal være til stede for at bosætte sig på en planet i artiklen 'Hvad gør en planet beboelig?'. Og læs om menneskets jagt på solsystemets røde planet i artiklen 'Den store drøm om Mars'.

Derudover kan du også læse om udviklingen af særlige rum-superceller og påstanden om, at man må kunne matematik for at forstå verden i artiklerne:

Rumbakterier skal producere aftensmad til kommende marsmænd

Er Gud matematiker?

Dansk og psykologi: Naturens betydning for vores sind

Forskning viser, at naturen ikke bare er en nødvendighed for os rent fysisk, men at den også kan påvirke vores sind positivt. I artiklen 'Naturen kan gøre dig kreativ' forklarer forsker Trine Plambech, at det faktisk kan få vores idéer til at blomstre, hvis vi befinder os blandt blomster i skovbunden.

I artiklen 'ADHD: Er en gåtur i parken lige så effektiv som medicin?' fremlægges påstanden om, at naturen direkte kan gå ind og erstatte lægevidenskaben.

Måske er det netop naturens positive påvirkning på vores sind, der er skyld i, at naturen er så populært et en emne i litteraturen. Tænk bare på vores nationalsang 'Der er et yndigt land' som handler om bøgetræer og strande. Bliv klogere i artiklen 'Hvorfor har vi nationalmelodier?'

Netop forfatteren til vores nationalmelodi, Adam Oehlenschläger, er en af guldalderens største kunstnere, der i en tid med økonomisk krise spredte idéen om, at der bag den umiddelbare virkelighed findes en åndelig sfære, som man kan forbinde sig til ved at sanse naturen. Det kan du læse om i artiklen 'Krise forvandlede dansk kulturliv til en succes'.

Hvordan kan vi være gode mod naturen i hverdagen?

affald skrald sortere

Når man sorterer sit affald, kommer der nye ressourcer, råvarer og produkter ud af det på landets affaldscentre. (Foto: Shutterstock)

I det tværfaglige spænd mellem fag som biologi, psykologi og samfundsfag kan der skrives mange interessante AT-opgaver om, hvordan vi kan justere vores dagligdagsrutiner i en mere naturvenlig retning.

Vi kan først også fremmest tænke over, hvad vi putter i munden. I artiklen 'Sådan påvirker din mad klimaet' kan du blandet andet se en oversigt over, hvor mange drivhusgasser de enkelte fødevarer udleder. Og at noget bliver markedsført som bæredygtigt, gør det ikke nødvendigvis så godt og positivt, som vi tror - det kan du læse om i artiklen 'Din bæredygtige livsstil belaster fjerne lande'.

I artiklen 'Store opdagelser: Økologien' kan du læse om, hvad økologi betyder for naturen, og i artiklen 'TED Talk: Madspild er en global krise' bliver du klogere på, hvad madspild gør ved kloden. 

Spis mindre kød, spis økologisk, undgå madspild og sorter dit affald. Det lyder nemt i teorien, men hvordan får vi folk til at gøre det i praksis? Læs om det i artiklen 'Nudging: Hvordan får man folk til at ændre adfærd?'.

Og nudging er faktisk genialt til at hjælpe mennesker med at sortere affald. I artiklen 'Københavnere er gode til at sortere affald – når de får hjælp' stilles der skarpt på emnet.
 

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.