Astronauter kan guide os gennem coronakrisen uden smadret psyke
Vores liv under coronapandemien minder om at være på rummission - i hvert fald for vores psyke.

Du kan se Andreas Mogensen passe sin presseopgaver her, hvor han til Tjek - Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube - fortæller, hvad rummissioner og corona har tilfælles. Hint: begge dele kræver en vis mængde isolation - og det er astronauter eksperter i. (Video: Tjek) 

Du kan se Andreas Mogensen passe sin presseopgaver her, hvor han til Tjek - Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube - fortæller, hvad rummissioner og corona har tilfælles. Hint: begge dele kræver en vis mængde isolation - og det er astronauter eksperter i. (Video: Tjek) 

Der er ikke noget at sige til, hvis du synes, det er svært ikke at kunne se de mennesker, du plejer, og lave de ting, du har lyst til, som følge af corona-restriktioner.

De mange følger af pandemien risikerer at sætte sig på psyken, men vi kan faktisk godt gøre noget for at komme gennem coronapandemien med det mentale helbred i behold.

Og det kan astronauter hælpe os med - de træner nemlig til at kunne leve isoleret, når de er på rummissioner meget langt væk fra deres vante omgivelser og omgangskreds. 

Find ud af, hvordan NASA forbereder sine astronauter, og hvad du kan lære af dem, i ugens video på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek. Videoen er et samarbejde med Sundhedsstyrelsen. 

I videoen fortæller en vaskeægte astronaut - nemlig hele Danmarks Andreas Mogensen - desuden, hvordan han har trænet til livet i rummet, så se med! 

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

NASA’s syv principper - CONNECT 

NASA har udviklet syv principper, som kan hjælpe deres astronauter gennem den stress og uforudsigelighed, som følger med arbejdet på en international rumstation.

Og de principper stemmer enormt godt overens med en række danske og australske forskeres råd til at holde psyken sund.

Forskernes principper hedder “Act-Belong-Commit”, som på dansk oversættes til 'ABC for mental sundhed', og handler altså om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt.

Forbogstaverne i NASA’s principper danner ordet CONNECT, og vi gennemgår alle syv lige her! 

C - community 

NASA’s første princip 'community' går ud på at bidrage til fællesskabet.

Ifølge forskningen er det nemlig vigtigt for os at føle, at vi gør noget godt for verden.

Den følelse kan vi i Danmark blandt andet opnå ved at melde os ind i en velgørende organisation eller i en forening.

Men i virkeligheden er det, du gør lige nu, når du overholder corona-restriktioner, nok. 

For ligesom NASA’s astronauter opfordres til at tænke på, at deres arbejde bidrager til at samle verden, bidrager du til fællesskabet ved at passe på dine medmennesker.

O - openness

Åbenhed gør os bedre i stand til at tilpasse os og være løsningsorienterede.

Du kan altså hjælpe dig selv og din psyke godt på vej ved at være åben overfor de muligheder, situationen trods alt har givet dig, selvom vi står midt i en sundhedskrise, og det hele kan virke uoverskueligt.

Måske har du fået tid til at lære noget, du altid har drømt om, eller fået læst den bog, der har stået lidt for længe på hylden og samlet støv?

Det kan være en god idé at forsøge at fokusere på noget andet end genåbninger med ukendte udsigter her i corona-ventetiden.

N - networking 

Du er helt sikkert ikke alene, hvis du føler dig lidt ensom og isoleret, mens forsamlingsforbuddet stadig begrænser, hvor mange vi kan ses med fysisk.

Men når man er på rummission, så er man altså meget langt væk fra sin omgangskreds - og det løser astronauterne ved at video-chatte med familie og venner.

Video-chats og andre digitale sociale påfund er nok ikke fremmede for dig i øjeblikket.

Og selvom det ikke er det samme at mødes over en kop kaffe virtuelt, så er det rigtig godt for vores mentale sundhed at lave noget sammen - så hold fast i Zoom-aftaler og FaceTime-hygge lidt endnu.

N - needs

For at de kan holde sig psykisk friske, er det ifølge NASA vigtigt, at astronauterne motionerer, spiser sundt og har en struktureret døgnrytme.

Det er nemlig vigtigt, at vi tager os af vores basale behov - også selvom vores hverdag ser markant anderledes ud end for et år siden.

Og selvom fitnesscentrene har været lukkede af flere omgange, er der masser af muligheder for at få gang i stængerne.

Du kan finde masser af inspiration til bevægelse og træning på nettet, og YouTube har hele kanaler dedikeret til kost og motion.

Men du kan altså også sagtens nøjes med at gå nogle gode ture i forårsvejret - det er godt for både krop og hoved! 

E - expeditionary mindset 

NASA’s femte princip handler om samarbejde, og udenfor rumstationen er det særligt brugbart for de af os, som bor med familie, kæreste eller roomies.

NASA træner sine astronauter i at håndtere konflikter og tilspidsede situationer, som kan opstå på ekspeditioner, hvor rutinerne er uvante.

Måske er dine rutiner også markant anderledes, end de var før corona, med hjemmeskole eller køkkenbordet som ny, fast arbejdsplads.

Derfor kan det være en god idé at tale åbent om, hvordan I fælles får hverdagen til at fungere, og hvem der har ansvar for hvad på jeres hjemme-corona-ekspedition.

C - countermeasures 

Sjette princip handler om at håndtere den stressfølelse, som astronauter naturligt kan opleve, når de er isoleret i rummet - og som en verdensomspændende pandemi godt kan afføde i os alle sammen.

Astronauterne hjælpes blandt andet af at skrive dagbog for at få sat ord på deres følelser.

Og hernede på Jorden kan også meditation og gåture i naturen give os en ro, som kan hjælpe os gennem pandemien.

T - training and preparation 

Så fik vi stavet til CONNECT og er nået til det sidste - og måske mindst brugbare - princip i rækken.

Der er selvfølgelig rigtig mange forskelle på at leve i en corona-boble og være afsted på en rummission - og en af dem er, at astronauterne kan træne sig op i at tage på rummission.

Det gør de i miljøer, som ligner dem, de skal ud i på rumstationen, og det er måske en af forklaringerne på, hvorfor astronauter klarer sig så godt gennem isolation.

Vi har naturligvis ikke haft mulighed for at forberede os på corona-restriktioner og alt det, som er fulgt med pandemien.

Derfor skal du være god ved dig selv og huske, at det er mere end okay, hvis dit liv ikke kører lige så godt som før krisen.

Og du behøver ikke at have udrettet en masse, når vi engang vender tilbage til normalen igen - bare du gør, hvad du kan, for at holde dig selv så glad og i balance, som det er muligt, i en hverdag der er alt andet end normal.

Viden fra forskere og fagfolk 

Nu har du hørt vores udlægning af NASA's principper.

Men hvad kunne være bedre end at høre det fra en rigtig astronaut?

Se Andreas Mogensen fortælle om sine erfaringer i videoen øverst i artiklen, hvor du bliver meget klogere på, hvordan corona påvirker vores mentale helbred, og hvad du kan gøre for at passe på dig selv!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Ziggi Ivan Santini, postdoc, PhD, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
  • Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.