Hvalrostand. Måske ikke et ord, der betyder meget for dig – men i begyndelsen af Middelalderen, omkring år 1.000, har det klinget dyrt, sjældent og værdifuldt. Formentlig en gave, der var en konge værdig.

Men var det nok til at få en gruppe mennesker til at rykke deres liv op med rode? Var muligheden for at handle med hvalrostænder så attraktiv, at man ville sejle tusindvis af kilometer ud i Atlanterhavet og slå sig ned, langt væk fra alting, i Grønland? Med andre ord: Var hvalros grunden til, at folk flyttede til Grønland?

Disse spørgsmål har i årevis været til stor diskussion blandt arkæologer, men svarene har det skortet på. Konkrete arkæologiske fund og skriftlige kilder findes simpelthen ikke. Derfor er det stort, at en gruppe forskere nu kan præsentere et nyt værktøj, som arkæologerne har sukket efter i årevis.

»Det har været sådan et stort spørgsmål, hvor hvalrosserne er blevet fanget henne – man har fundet hvalrostand mange steder, og man ved, at der må have været noget handel, men biologisk set er en grønlandsk hvalros magen til en islandsk, og det har gjort det umuligt at undersøge de her handelsruter. For første gang nogensinde har vi nu et lovende sporesystem. Det føles kæmpestort og på en måde lidt urealistisk,« fortæller Karin Margarita Frei, seniorforsker ved Nationalmuseet, som er en af hovedkræfterne bag den nye metode.

Også Søren Sindbæk, arkæolog og professor MSO i Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet, er begejstret. Han er også forfatter på det nye studie, som er publiceret i World Archeology.

»Nu ved vi, at der findes et svar derude, og hvilken vej vi skal gå for at finde det. For os er det det store gennembrud.«

En helt ny mulighed for at kortlægge handelsruter

Karin M. Frei er i forvejen verdenskendt for at have udviklet en metode, hvor man ved hjælp af grundstoffet strontium (se faktaboks), kan se, hvor et menneske har rejst og boet i særlige perioder af sit liv. På den måde afslørede hun eksempelvis tidligere i år, at Egtvedpigen ikke er dansker.

Strontium overføres til os via føde og væske, og Danmark har en helt anden strontiumisotop-signatur end for eksempel Sydtyskland. Desværre er strontiumisotopværdien fuldstændig ens i alle verdens have, og derfor er metoden – tja, komplet ubrugelig på en hvalros.

Men da en gruppe canadiske forskere fandt ud af, at man alligevel kan se forskel på moderne hvalrosser ved at undersøge ikke strontium, men bly, i deres tænder, åbnede det en dør for Karin M. Frei. Sammen med sin mand, professor Robert Frei fra Københavns Universitet og bioarkæolog og postdoc ved Aarhus Universitet Ashley Coutu, gik hun i gang med at undersøge, om det samme kunne lade sig gøre på hvalrostænder fra år 1.000.

Alle de tekniske udfordringer ved den opgave vender vi tilbage til. I første omgang er det vigtigst at vide, at der var jackpot. Det lykkedes ud fra enkelte prøver af hvalrostand at afgøre, om de pågældende fund stammede fra Grønland eller Island.

»Det er første gang nogensinde, at vi kan kigge på arkæologiske prøver af hvalrostænder og sige noget kvalificeret om, hvor de kommer fra. Det åbner en helt ny mulighed for at kortlægge datidens handelsruter,« siger Karin M. Frei.

Hvalrostand var ekstremt værdifuldt

Det kan måske være en anelse svært at forstå, hvorfor forskerne mener, at hvalrosser vil kunne gøre dem så meget klogere på fortidens mennesker. Forklaringen er den, at vi ud fra tidligere arkæologiske fund kan konkludere, at handlen med hvalros har været et meget vigtigt omdrejningspunkt for ’de grønlandske vikinger’ – også kendt som nordboerne.

»Hvalrostand er virkelig værdifuldt, og det har det været helt tilbage i Romerrigets tid, men i vikingetiden begynder man for alvor at få øjnene op for det,« fortæller museumsinspektør ved Nationalmuseet Jette Arneborg, som også har været del af studiet og er Danmarks førende ekspert i nordboerne.

En hvalrostand var i meget høj kurs i Middelalderen - tænderne blev bl.a. brugt som smykker, til spillebrikker og religiøse udskæringer og blev anset for at være en konge værdig. (Foto: Shutterstock)

»Hvalrostand har været alfa omega for livet i Grønland og har fyldt absolut mest i handlen, og det siger alligevel lidt, for de har formentlig haft mange andre eksotiske ting at handle med, som for eksempel isbjørneskind og hvide jagtfugle.«

Da nordboerne rykker fra Island til Grønland omkring år 1.000, er det for at få mere land. Sådan har de gamle teorier i hvert fald lydt. Men der ér også den mulighed, at det var en gylden handelsmulighed, der trak i de første kolonister, fortæller Jette Arneborg.

»Det er ret interessant, hvad det egentlig er, der får folk til at vandre, og hvad deres bevæggrunde er for at flytte sig. Det har altid noget at gøre med, at man forsøger at gøre livet bedre, men var det så handlen eller landbruget, der trak i nordboernes tilfælde?«

Det første arkæologiske bevis for grønlandsk handel

I dag tror de fleste arkæologer på, at der har været jagt på hvalrostænder – og formodentlig også en eller anden grad af handel med omverdenen – fra et meget tidligt tidspunkt på Grønland. Men hvor meget? Dét er det springende punkt, fortæller Søren Sindbæk:

»Der vil være en stor forskel i mit hoved på, om grønlandsk hvalros er en stor sjældenhed – noget der forekommer i 1 ud af 20 tilfælde – eller om det fra starten er et boom. Hvis det er noget, der er der i stor udstrækning fra starten af nordboernes bosættelse på Grønland, så er vi alvorligt på sporet af, at det må have været et væsentligt incitament for vikingetidens store opdagelsesrejser i Nordatlanten og for koloniseringen af Arktis.«

Sikkert er det, at handlen med hvalrostænder eksisterede mellem Grønland og Nordeuropa, når vi kommer op omkring 12-1300-tallet. Med det nye værktøj i hænderne vil forskerne for første gang kunne stå med et klart arkæologisk bevis på, om den også var der i år 1.000.

»Om det opstod gradvis over lang tid, eller om det var med til at drive koloniseringen, er et af de store spørgsmål i nordisk middelalder. Hvis nordboerne i Grønland fra start til slut er bundet tæt op på deres netværk – ikke bare med Island og Norge – men et vigtigt europæisk handelsnetværk, så er det mere end 'bare' et ønske om at få noget nyt land, der driver disse udvandrere,« siger Søren Sindbæk og fortsætter:

»Man har haft tendens til at se nordboerne i Grønland som et isoleret folk på kanten af verden – men hvis man ser det sådan her, så har det i virkeligheden været et samfund, der fra begyndelsen har været tæt forbundet med det pulserende liv i handelsbyerne rundt omkring i Europa.«

Kollega: Metoden har tydeligvis stort potentiale

Rundt omkring på Europas museer ligger der et væld af kunstgenstande af hvalrostand. I Middelalderen var det et populært materiale til eksempelvis fine beslag, små brugsgenstande og religiøse udskæringer. Derfor var det også en meget eftertragtet handelsvare.

Faktisk er det sådan, at der skete en stor eksplosion af kunstværker af hvalrostand omkring år 1.000 – og det falder jo sådan lidt pudsigt sammen med opdagelsen af Grønland, fortæller Else Roesdahl, som i dag er professor emerita (pensioneret professor, red.), men har arbejdet med og forsket i blandt andet hvalrostænder i mange år som professor i Middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

»Grunden til, at man var så interesseret i hvalros til kunstværker, var, at det var vanskeligt at få fat i elfenben på det tidspunkt. Der kan man spekulere i, om det ikke er opdagelsen af Grønland, der er årsag til, at der pludselig kommer så meget hvalrostand på dette tidspunkt,« fortæller Else Roesdahl, som selv fremførte netop denne teori allerede tilbage i 1995, men ikke har været involveret i det nye studie.

Arkæologiske fund afslører, at der var nogle hvalrosser i Island i Middelalderen – men slet ikke at sammenligne med de store bestande i blandt andet Diskobugten i Grønland. Måske var en uorganiseret jagt på en hvalros eller to på Island en forløber for en langt mere struktureret en af slagsen blandt de opportunistiske nordboere, der bosatte sig på Grønland tre-fire generationer senere, omkring år 1.000?

Det vil vise sig, når forskerne får mulighed for at afgøre, hvor de forskellige hvalrosfund på Nordeuropas museer stammer fra. Else Roesdahl har i hvert fald store forventninger til den nye metode:

»Det lover godt for fremtiden, for der ser jo ud til at være meget gode muligheder for at bestemme, hvor hvalrostand kom fra. Metoden har tydeligvis et stort potentiale.«

Stadig store udfordringer forude

Diskobugten i Grønland er et af de områder, som forskerne nu skal igang med at kortlægge blyniveauerne for. Her mener er man nemlig, at der var rigtig gode betingelser for jagt på hvalrosser i Middelalderen. (Foto: Shutterstock)

Så hvorfor tester vi ikke bare de hvalrostænder og finder svaret på, hvorfor de første nordboere valgte at indtage Grønland? Det er der flere grunde til, forklarer Karin M. Frei:

1. Metoden er stadig på et tidligt stadie. Det er indtil videre lykkedes at stedbestemme hvalrostand fra Grønland i forhold til Island, men stadig kun på relativt store tandfund. Det skyldes, at metoden har nogle store udfordringer, i og med at det bly, der hele tiden omgiver os pga. atmosfærisk forurening, også har vist sig at forurene prøverne. Det samme gælder i øvrigt bly, der er i boret, som forskerne bruger til at tage prøver fra tænderne. Derfor er man nødt til at lægge prøverne i syrebad for at fjerne det yderste lag og for at sikre et ’rent’ resultat.
    
2. Det er svært at overbevise museerne om, at de skal udlåne hvalrosfund til at tage prøver af, når forskerne ikke kan love, at de afleverer fundene tilbage i hel stand. Karin M. Frei føler sig dog overbevist om, at hun vil kunne forfine metoden tilstrækkeligt, til at dette ikke bliver et problem, når endelig den er relevant at tage i brug, hvilket den …
    
3. … først bliver, når Karin Frei har udført det kæmpe stykke arbejde, der nu ligger forude i at kortlægge udvalgte steder ved kysten i Grønland og ved Island. Det er nemlig ikke en given sag, at man kender blyisotopværdierne for en særlig geografisk placering – den er man først nødt til at undersøge, og først derefter kan man sammenligne med de værdier, man har fundet i en hvalrostand. Forskerne skal derfor i gang med at udarbejde et kort over blyniveauerne i blandt andet Diskobugten.

Vi vil aldrig kunne få et endeligt svar – men næsten

Der er ingen af de forskere, Videnskab.dk har talt med, der tror på, at hvalrosjagten ikke var en del af nordboernes liv fra start. Hvorvidt det var en afgørende del – og dermed muligvis grunden til, at de overhovedet flyttede dertil – er der større usikkerhed omkring.

Det kommer helt an på, hvor meget hvalros der stammer fra Grønland. Selv hvis alle museumsgenstande i hele Europa skulle vise sig at stamme fra Grønland, fortæller det os strengt taget ikke noget om, hvorvidt det var grunden til, at folk flyttede dertil.

»Vi vil aldrig kunne vide, hvad der får det enkelte menneske til at flytte til Grønland, men der er nogle forudsætninger, der skal være på plads; de skal kunne ernære sig, og de skal kunne opretholde en kontakt til deres omverden,« fortæller Jette Arneborg og fortsætter:

»De tager jo ikke ud for at isolere sig, de udvider bare den verden, de er del af – de er hele tiden nødt til at være i samkvem og kommunikation med den omverden. Jeg tror på, at hvis hvalrosfangsten ikke havde været der, så havde bosættelsen ikke kunnet være der heller.«

Søren Sindbæk har også svært ved at forestille sig, at hvalrosfangsten ikke har spillet en rolle fra start, for »man kan undre sig over, at man ellers ville tage helt til det meget marginale område, som Grønland jo er, alene for at få nogle græsningsmarker og muligheden for at etablere nogle bondegårde.«

»Havde du spurgt mig for 10 år siden, ville jeg nok have været voldsomt tvivlende over for, om det kunne være sådan, det hænger sammen. Men med de resultater, der kommer ind i de her år, der viser, hvor meget omflytning der har været, som vi ikke har været opmærksomme på, ja, så vil det stadig være overraskende – men slet ikke så meget som tidligere.«