Arkæologer udgraver knap 400 jernalderhuse i Jelling
»Spektakulært« og »unikt« siger arkæologer om fundet.
illustration af jellinglandsbyen jernalder stenalder arkæologi

På grunden her skal en masse nye huse opføres, men mere end 20.000 stolpehuller vidner om, at området har lagt hjem til mange generationer jernalderfolk. (Foto: Esben Klinker Hansen)

På grunden her skal en masse nye huse opføres, men mere end 20.000 stolpehuller vidner om, at området har lagt hjem til mange generationer jernalderfolk. (Foto: Esben Klinker Hansen)

Jelling har allerede leveret et unikum af forhistoriske skatte som Jelling Kirke, Jellingstenene og de to store gravhøje. Tendensen ser ud til at fortsætte, for i løbet af det seneste år har arkæologer udgravet en hel landsby fra jernalderen.

»Grunden til, at vi er oppe og køre, er, at vi har haft mulighed for at udgrave næsten 400 huse på et samlet område over seks hektar. Jeg synes, det er helt særligt at finde en landsby i så mange faser på så stort et sammenhængende område,« siger Katrine Balsgaard Juul, arkæolog og museumsinspektør ved VejleMuseerne.

Husene i landsbyen dækker over et område, der svarer til næsten ni fodboldbaner og stammer fra forskellige perioder i jernalderen. Alle huse er fra perioden mellem år 300 og 600, hvilket betyder, at husene ikke har ligget der samtidig. Katrine Balsgaard Juul gætter på, at der har ligget mellem otte og ti gårde samtidigt inden for området.

En anden arkæolog, der ikke har været med til udgravningen, har fulgt med i arbejdet ved Jellinglandsbyen.

»Jeg synes, pladsen som helhed er ret spektakulær. Det er ikke et ukendt fænomen at finde denne type landsbybebyggelse, men det er ret unikt at finde dem i den her størrelsesorden,« siger Stine Vestergaard Laursen, arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

jellinglandsby jernalder arkæologi stenalder

Her ses optegninger af et hovedhus fra Jellinglandsbyen, hvor pilene markerer husets to indgange. Rundt om ligger mindre huse fra samme periode, der formentlig har hørt til gården. (Foto: Esben Klinker Hansen, VejleMuseerne)

Kan bidrage til viden om tiden før Harald Blåtand

Jernalderen

Jernalderen dækker over en meget lang periode fra år 500 f.v.t. til år 750 e.v.t. efterfulgt af vikingetiden.

Jernalderen er kendetegnet ved sin brug af jern som materiale til dagligdagsredskaber. Hvor flint og bronze tidligere var dominerende til praktiske redskaber, er det her, jernet bliver dominerende.

Desuden kommer der en mere organiseret samfundsstruktur, der langsomt baner vejen frem mod et mere samlet rige, som vi ser det i vikingetiden.

Kilde: Stine Vestergaard Laursen og Katrine Balsgaard Juul.

Husene har en gennemsnitlig længde på 33 meter og en bredde på 5,5 meter og er primært bygget af træ. Katrine Balsgaard Juul formoder, at stort set alle beboere i landsbyen var bønder. En række småfund vidner om, at nogle af bønderne havde ekspertise i jern og andre i pottemageri, hvilket var typisk for perioden.

Nu skal arkæologerne bag udgravningen i gang med at undersøge husene nærmere. De er blandt andet interesseret i at vide, hvad der gik forud for konstruktionen af Harald Blåtands monumenter i vikingetiden. Det er fra denne periode, man har de tidligste spor af et decideret monarki i Danmark.

»Jelling tilhører på en måde os alle sammen, fordi det er så essentiel en del af Danmarkshistorien. Med landsbyen håber vi at komme nærmere en forklaring på, hvorfor det lige netop er i Jelling, Harald Blåtand vælger at slå sig ned,« siger Katrine Balsgaard Juul.

Hun tilføjer, at der er et hul i historien før Harald Blåtands tid, som vi hele tiden kommer nærmere, når vi finder bevis for kontinuitet i århundreder.

Kan fortælle noget om jernaldersamfundet

Ud over at kunne bidrage til viden om tiden op til de store danske konger, håber Katrine Balsgaard Juul også at komme nærmere, hvordan udviklingen og samfundsstrukturen har været i jernalderen.

»Ved andre jernalderlandsbyer som Vorbasse og Nørre Snede kan vi se, at jernalderfolket har flyttet rundt inden for det samme område. Med Jellinglandsbyen forventer jeg at se det samme mønster. Det kan fortælle noget om den dynamik og landsbystruktur, der har været,« siger hun.

Miniaturelerkar fundet i stolpehul jellinglandsby

Miniaturelerkar fundet i forbindelse med udgravningen. (Foto: Dorthe Horn Christensen, VejleMuseerne)

Stine Vestergaard Laursen tror også, at Jellinglandsbyen kan bidrage til vores viden om jernalderen.

»Med et fagligt blik er fundet også yderst kærkomment, fordi man i høj grad har lænet sig op ad forskning, som efterhånden har temmelig mange år på bagen. Jo flere informationer, vi får fra den type pladser, des bedre og mere præcis viden kan vi få om jernalderens landsbystrukturer på et overregionalt plan. Dermed bliver vi måske i stand til bedre at forstå, hvordan jernaldersamfundet i det store perspektiv har været organiseret,« siger Stine Vestergaard Laursen.

Arkæologerne bag udgravningen håber at kunne rekonstruere en udvalgt gårdsenhed fra landsbyen, så alle interesserede har mulighed for at opleve fundet og fortællingen bag.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk