Arkæologer: Stonehenge er genbrugsmonument fra Wales
hvor stammer stonehenge fra?

HAPS: Britiske arkæologer mener, at Stonehenge oprindeligt var opstillet i Carn Goedog og Craig Rhos-y-feli I Wales og blev trukket 250 kilometer i fugleflugt til monumentets placering i Salisbury, hvor det står i dag. (Foto: Shutterstock)

HAPS: Britiske arkæologer mener, at Stonehenge oprindeligt var opstillet i Carn Goedog og Craig Rhos-y-feli I Wales og blev trukket 250 kilometer i fugleflugt til monumentets placering i Salisbury, hvor det står i dag. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
12 februar 2021

At Stonehenge i virkeligheden skulle stamme fra Wales, har der været tale om siden det niende århundrede. Troldmanden Merlin ledede ifølge en legende mænd til Irland for at trække en stencirkel ved navn ’Kæmpernes Dans’ hjem til England. 

Et nyt fund tyder på, der ikke er tale om den rene fantasi. Dengang var Wales nemlig irsk territorium.

Arkæologer har fundet tegn på, at en gigantisk stencirkel var opstillet i Wales, op mod 400 år inden Stonehenge blev opført nær dét, der i dag er Salisbury for cirka 5.000 år siden.

Det skriver den engelske avis The Guardian.

»Jeg har forsket i Stonehenge i 20 år, og det her er det mest interessante fund, vi nogensinde har gjort,« siger en begejstret professor i arkæologi ved University College London, Mike Parker Pearson, til The Guardian.

Hvor stencirklen angiveligt stod, er der stadig fire kampesten, hvoraf tre nu ligger ned. Mike Parker Pearson og hans team mente, at kampestenene meget vel kunne være den første udgave af det ældgamle monument.

Stenene er placeret på en høj, der udgør en cirkel med en diameter på 110 meter, identisk med højen om Stonehenge. Den er tilmed placeret på en linje, der fanger midsommer-solopgangen, helt som Stonehenge er kendt for at gøre det.

Rundt om højen har arkæologer fundet store stenhuller, der følger cirklen rundt. Én af dem matcher det særegne tværsnit på en Stonehenge-kampesten som en ’nøgle i en lås’, citerer the Guardian arkæologerne for at mene.

Fundet understøtter en anden og mere pålidelig teori, som stammer tilbage fra forrige århundrede, hvor geologen Herbert Thomas mente, at Stongehenges blåspættede kampesten stammede af Preseli-bakkerne i Wales.

Det er kun et stenkast fra, hvor forskerne fandt sporene fra den monumentale stencirkel.

»Hvordan vil du ellers forklare, at stenene kommer fra en række stenbrud 250 kilometer væk i fugleflugt, hvis der ikke var en form for sammenhæng? Det slog mig, at der selvfølgelig må ha' været en stencirkel,« siger Parker Pearson til the Guardian.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.