Arkæologer: Vi har fundet det tidligste bevis på brug af tobak
Et virkelig interessant fund der viser, at vi stadig har meget at lære om, hvordan mennesker i stenalderen interagerede med en lang række planter, siger dansk forsker.
wishbone utah udgravning stenalder boplads tobak tobaksfrø 12.000 tobak tobaksplanter

I det vestlige Utah har arkæologer fundet 12.000 år gamle forkullede tobaksfrø, der menes at være resterne af tyggetobak. (Grafik: Duke et al.)

I det vestlige Utah har arkæologer fundet 12.000 år gamle forkullede tobaksfrø, der menes at være resterne af tyggetobak. (Grafik: Duke et al.)

12.300 år.

Så længe siden er det, at mennesker brugte tobak for første gang.

Det er - noget opsigtsvækkende - konklusionen i et nyt studie, der er blevet publiceret i Nature Human Behaviour.

»Det er et virkelig interessant studie,« vurderer Tobias Richter, lektor og leder af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, der har set på studiet for Videnskab.dk.

»Hvis det er sandt, vil det skubbe datoen for den tidligste menneskelige brug af tobak i Amerika en betydelig tid tilbage.«

Han uddyber, at hvis de forkullede tobaksfrø, der blev fundet ved et bålsted, faktisk blev brugt af mennesker, betyder det, at tobak allerede blev brugt af de grupper af mennesker, der kom til Amerika cirka 9.000 år tidligere end de, vi hidtil har antaget var de første tobaksbrugere.

Fra nordamerikansk medicin til globalt sundhedsproblem

Tobaksplanten stammer fra Amerika, hvor den har haft en vigtig rolle i mange traditionelle sammenhænge for mange grupper af oprindelige nordamerikanske folk - såvel rituelt og medicinsk som socialt. Da de spanske opdagelsesrejsende kom til Amerika, spredte den lille plante sig imidlertid hurtigt til hele verden.

Desuden er tobaksplanten - der også bliver kaldt Nicotiana - nok dén berusende plante, der har haft den største sociale og økonomiske påvirkning på vores samfund.

I dag bliver tobak både brugt til at sprede glæde og nydelse og til traditionel praksis, men den er - med god grund - også udskældt for at være til skade for millioner af mennesker over hele verden.

Forkullede tobaksfrø fundet på boplads

Men hvordan kommer forskerne så frem til deres konklusion om, at mennesker har brugt tobak allerede for 12.000 år siden?

Forskerne bag studiet har udgravet efterladenskaberne af en lejr, opført af et jæger-samler-samfund på Wishbone, Great Salt Lake Desert i staten Utah i USA. Her fandt de et intakt bålsted omringet af sten og knogler, der blev brugt af mennesker for omkring 12.300 år siden.

Og det var her, de fandt rester af tobak. Eller rettere sagt: De fandt rester af forkullede tobaksfrø, som menes at være et biprodukt af tyggetobak.

wishbone utah udgravning stenalder boplads lejrplads tobaksfrø tyggetobak

De fire forkullede tobaksfrø fra Utah. Fundet tyder på, at mennesker har brugt tobak flere tusind år længere end hidtil antaget. (Grafik: Duke et al.)

De andre rester ved bålstedet - dyreknogler og typiske sydspidser fra et våben brugt til at jage storvildt - tyder på, at tobakken ikke blev brugt til brændstof eller blev spist af andre dyr. Det kunne derimod tyde på at den blev slæbt med til eget forbrug. 

Metoden er solid

For at fastslå hvor gammelt et arkæologisk fund er, tyr forskerne ofte til en såkaldt kulstof 14-datering. Det er også denne metode, forskerne har brugt til at undersøge bålstedet.

»Kulstof 14-dateringen fremstår meget solid,« forklarer Tobias Richte. 

Kort fortalt stopper en organisme med at absorbere kulstof 14, når den dør. Herefter begynder den ustabile, radioaktive isotop at henfalde. Arkæologer kan måle mængden af kulstof 14 og sammenligne med den stabile isotop kulstof 12, for på den måde at bestemme, hvornår et fund stammer fra.

Kulstof 14-datering


Kulstof 14-datering har siden 1950'erne hjulpet arkæologerne med at alderbestemme fund, der er op mod 50.000 år gamle.

Det er den mest anvendte metode til at finde ud af, hvor gamle arkæologiske fund er.

Metoden gør arkæologerne i stand til relativt nøjagtigt at datere organisk materiale - for eksempel rester af døde træer samt afdøde mennesker og dyr.

Når en organisme dør, stopper den med at absorbere kulstof 14. Det betyder, at den radioaktive isotop begynder at henfalde. Arkæologer kan derefter måle mængden af kulstof 14 sammenlignet med den stabile (det vil sige ikke-henfaldende) isotop, kulstof 12. På den måde kan vi finde ud af, hvor gammel en genstand er.

Du kan læse mere om kulstof 14-datering i denne artikel.

Det er på baggrund af denne metode, at forskerne i dette studie mener, at de fundne tobaksfrø er over 12.000 år gamle.

Men som forskerne selv giver udtryk for, bør vi være forsigtige med konklusionen, forklarer Tobias Richter:

»Selvom tobaksfrøene blev fundet i et område, der ikke er deres naturlige habitat, og derfor må være bragt dertil af mennesker, er der kun fire frø. Det er ikke ret mange, og det er ikke helt sikkert, at de bevidst blev brugt af indbyggerne,« siger Tobias Richter.

Tidligere forskning i piberygning har tydet på, at den tidligste brug af tobak fandt sted for omkring 3.300 år siden i Nordamerika i tiden før landbrugstiden.

Derfor er det også et opsigtsvækkende fund, hvis brugen af tobak faktisk opstod for 12.000 år siden - hele 9.000 år tidligere end antaget.

Selvom Tobias Richter ikke er helt overbevist om, at mennesker nødvendigvis brugte disse tobakplanter bevidst for 12.000 år siden, så viser studiet en potentielt lang periode med interaktion og brug af tobak fra oprindelige folk i Nordamerika. De blev fundet i et landskab, hvor planten ikke normalt groede, så det tyder på, at mennesker har brugt dem.

»Det viser, hvor meget vi stadig har at lære om, hvordan mennesker i Pleistocæn (tidsperioden, der lå før 10.000 år før vor tidsregning, red.) interagerede med en lang række planter,« afslutter Tobias Richter.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.