Arkæologer graver i den skjulte fortid ved Cæsars Forum

Cæsars Forum ligger centralt placeret på et af de mest befærdede steder i Rom, byernes by, side om side med Forum Romanum og blot få hundrede meter fra det berømte Colosseum.

Pladsen er helt central, ikke bare i byen Rom, men i den vestlige verdens historie.

En tredjedel af Cæsars Forum ligger fortsat uudgravet hen. Det er netop hér, vi i samarbejde med italienske forskere startede udgravninger i december 2018.

I denne artikel vil vi fortælle om, hvordan udgravningerne er en unik mulighed for at forstå – og genfortolke – Roms byhistorie, fra antikken til moderne tid.

Et dyrt og omstændigt byggeprojekt

Opførelsen af Cæsars Forum i år 54 f.v.t. blev begyndelsen på en tradition, der ikke blot gav genklang hos de efterfølgende kejsere og deres fora-arkitektur, men også fik indflydelse på den arkitektur, der sidenhen har præget byplanlægning i hele den vestlige verden – store åbne pladser har igennem historien været populære i mange byer.

Et forum var det politiske og administrative centrum i en romersk by. Det var hér, at retssager og taler blev afholdt, ligesom der også lå markedshaller og tabernaer (en romersk butikstype) samt religiøse bygninger på et forum. Det var, med andre ord, et bycentrum.

Selve Cæsars Forum-komplekset målte omtrent 50 x 100 meter og husede Venus Genetrix-templet, dedikeret til den mytiske stammoder til Cæsars slægt, placeret i dets nordlige ende, mens forum-pladsen ellers var omkranset af søjlehaller på de øvrige tre sider.

Ikke alene var arkitekturen imponerende – selve konstruktionen af forummet var dyrt og omstændigt.

Vi ved fra de antikke kilder, at jorden alene kostede Cæsar 100 millioner sestertier, og at der skulle opkøbes private ejendomme for at gennemføre projektet.

Første fase af byggeprojektet, der blev indledt i 54 f.v.t., indbefattede desuden en omfattende udjævning af området, der oprindeligt skrånede op imod Kapitolhøjen – den vigtigste af Roms syv berømte høje.

Cæsar så dog aldrig selv sit forum stå færdigt, og Cæsars Forum blev først færdiggjort af hans adoptivsøn Octavian, den senere kejser Augustus.

LÆS OGSÅ: Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi

Hele Roms historie på syv meter

Det er imidlertid ikke kun faserne fra Cæsars tid og den efterfølgende kejsertid, der gør stedet interessant.

Området, hvor de igangværende dansk-italienske udgravninger finder sted, gemmer på hele Roms byhistorie – helt tilbage fra tiden inden byen Rom opstod og frem til nutiden.

De tidligste kulturlag i området stammer fra den sene bronzealder, hvor området var en gravplads. Efter gravpladsen gik ud af brug i løbet af det 10.-9. årh. f.v.t., blev området inddraget til beboelse i det fremvoksende Rom, og dét blev det ved med at være igennem de efterfølgende århundreder – ned igennem den arkaiske og republikanske periode, helt frem til anlæggelsen af Cæsars Forum.

Det gør det muligt for projektet at undersøge faserne omkring Roms opståen og tidlige urbane udvikling. Dette er en sjældenhed i Rom pga. den tætte moderne bebyggelse og den mere end tretusinde år lange byudvikling.

Mindst lige så interessante er de kulturlag, der følger efter Cæsars Forum og efter antikken – her er det muligt at følge Roms videre udvikling op igennem middelalderen og renæssancen, helt frem til moderne tid.

Hele Roms omkring 3000 år lange historie findes gemt i de omtrent syv meter kulturlag, der ligger imellem det moderne gadeplan og grundfjeldet. Det er dem, som vi er i gang med at arbejde os ned igennem.

Ved at bruge den nyeste teknologi inden for både arkæologiske og naturvidenskabelige metoder vil udgravningerne kunne bidrage til en bedre forståelse af Roms byudvikling samt til genovervejelser af tidligere fortolkninger på tværs af den lange kronologi.

Arkæologi er en undersøgelse af historien i omvendt rækkefølge

I en arkæologisk udgravning graver man oppefra og ned igennem kulturlag – man undersøger så at sige historien i omvendt rækkefølge.

Undersøgelserne af Roms komplette historie starter derfor med den moderne byhistorie. Første fase af udgravningerne har afdækket rester fra Alessandrino-kvarteret, der lå gemt under adskillige meter moderne fyldlag.

Boligkvarteret blev oprindeligt opført i anden halvdel af det 16. årh. e.v.t. På dette tidspunkt – længe efter Cæsars Forum havde stået i alt sin pomp og pragt som hjertet i det romerske imperium – lå området hen som en del af en marsk, der var vokset frem siden det 11. årh. e.v.t., hvor de sidste middelalderhuse på stedet var blevet forladt.

Kvarteret dækkede hele kejserfora-området og fik navn efter den kardinal, der havde igangsat urbaniseringen af området – Kardinal Alessandrino, der kaldtes således efter hans fødested, Alessandrina i Piemonte.

Kvarteret voksede og blev med tiden et af de mest tætbeboende boligkvarterer i det centrale Rom – og sådan stod det helt frem til starten af forrige århundrede, naturligvis med ombygninger og renovationer, ligesom blandt andet en sammensmeltning af Piazza Venezia og Via Cavour betød, at dele af kvarteret allerede blev revet ned i slutningen af 1800-tallet

LÆS OGSÅ: Grækerne ‘koloniserede’ Italien, før Rom blev magtcentrum

Alessandrino-kvarteret er et glemt kapitel

I starten af 1930’erne blev det besluttet at anlægge en paradevej mellem Piazza Venezia til Colosseum, hvilket blev Alessandrino-kvarterets endeligt.

Via dell’Impero, der i dag bærer navnet Via dei Fori Imperiali, blev indviet af Mussolini i 1932; forinden var hele Alessandrino-kvarteret blevet revet ned og kvarterets beboere, ca. 1000 familier, flyttet ud i nye boligkvarterer, der var opført i udkanten af Rom – det drejer sig om kvarterene Gordini, Pietralata, Prenestino, S. Basilio samt Tiburtino.

Det kan i dag være svært at forestille sig det centrale Rom uden det åbne område ved Via dei Fori Imperiale og kejserforaerne, men for mindre end 100 år siden var det et helt andet urbant rum.

Det er samtidig et kapitel af Roms byhistorie, der i dag er næsten glemt. Ikke alene blev kvarteret revet ned og er dermed fysisk forsvundet, men fokus i tidligere udgravninger har først og fremmest været på de antikke faser, mens middelalderen i nyere tid også er blevet et fokus i udgravningerne i kejserfora-området.

Alessandrino-kvarteret derimod har ikke fået megen opmærksomhed indtil nu.

Fascisternes forvanskning af historien

De lidt mere end 300 år, som udgør Alessandrino-kvarterets levetid, fra slutningen af 1500-tallet og frem til starten af 1930’erne, rummer ellers skelsættende begivenheder i Roms – og Italiens – historie.

Eksempelvis blev Peterskirken indviet i 1626, Rom var under fransk besættelse fra 1798-1814, og Italien blev et samlet rige – med Rom som hovedstad – i 1870.

For ikke at nævne den fascistiske æra i Italiens moderne historie.

Forbundet til sidstnævnte, har Alessandrino-kvarteret i nogen grad også lidt under historieforvanskning. I den brede kollektive erindring huskes kvarteret endnu som et slumkvarter uden historiemæssig værdi, hvilket har tjent til at retfærdiggøre Mussolinis rydning af det.

Men de arkæologiske levn vidner imidlertid om et middelklassekvarter.

LÆS OGSÅ: Akvædukter: Romerrigets vandforsyning var det »mest beundringsværdige i hele verden«

Vi undersøger nær og fjern fortid

Det er ved at være sidste chance for at undersøge denne del af Roms historie:

I størstedelen af kejserfora-området er levnene fra Alessandrino-kvarteret for længst fjernet for at bringe antikke faser frem i lyset.

I det igangværende Cæsars Forum-projekt behandler vi imidlertid den nære fortid på lige fod med Roms øvrige urbane faser. Det vil sige, at levnene, der består af husrester såvel som kælderstrukturer, udgraves, registreres og dokumenteres på samme måde, som man ville gøre med eksempelvis kejsertidslevn eller bronzealder-gravene på stedet.

Ved at vælge denne tilgang også til den historiske fortid, vil udgravningerne kunne bidrage til at give et mere nuanceret billede på Alessandrino-kvarteret og dets beboere – både i 1920’erne, men også tilbage til kvarterets oprindelse 300 år tidligere.

LÆS OGSÅ: Derfor holder romersk beton i 2.000 år, mens nyt krakelerer

LÆS OGSÅ: Du kan takke Romerriget for, at du skal følge loven