På en vikingeboplads på Stevns har arkæologer udgravet et to meter dybt hul; men ikke et hvilket som helst hul. Et hul, som ser ud til at være fyldt med menneskelort og have ligget inde i et lille hus.

Eller med andre ord: Et lokum. En kulstof 14-datering af 'lortelaget' daterer det til vikingetiden, og hullet repræsenterer dermed med stor sandsynlighed det ældste toilet, der endnu er udgravet i Danmark.

»Det var et helt tilfældigt fund. Vi ledte egentlig efter grubehuse, dvs. nedgravede værkstedshytter, og det lignede det umiddelbart på overfladen - men vi kunne hurtigt fornemme, at det var noget helt andet,« fortæller ph.d.-studerende Anna S. Beck fra Museum Sydøstdanmark.

I illustrationen her fremgår det formodede lokums forskellige lag tydeligt - det nederste mørke lag er menneskeafføring. (Foto og illustration: Anna S. Beck)

Makrofossil- og pollenanalyserne, det vil sige frø- og kornanalyser, blev udført af to arkæobotanikere fra Nationalmuseet og afslørede blandt andet, at der var mineraliserede frø i hullets nederste lag – en proces, som sætter ind under iltfattige forhold med et højt fosfatindhold. Derudover viste gennemgangen af prøven et højt indhold af fluepupper i jordlaget.

Begge resultater peger entydigt i retning af, at bunden i hullet var dækket af et lag af – nå ja, lort.

Den centrale del af Toftegård-bopladsen består af fem store halbygninger (ca. 10 x 37-40 meter). Hallerne har dog næppe ligget på stedet samtidig, men repræsenterer fem faser af den samme stormandsgård. (Udgravningsplan: Museum Sydøstjylland)

Et af de spændende spørgsmål er nu, om lokummer i virkeligheden var et almindeligt fænomen, som arkæologer blot har overset i overbevisningen om, at de ikke fandtes, lyder det fra Anna S. Beck.

»Vi kan sagtens have registreret tusindvis af de her gruber tidligere og ikke tænkt over, at det skulle være lort. Det fremstår bare som et mørkt lag. Når du graver inde i byerne, er du sjældent i tvivl; der lugter noget af det nærmest stadig af lort. Men der er ikke de samme organiske lag ude på en mark som inde i byerne, så her kollapser det i en helt anden grad i forrådnelsesprocessen.«

Honningmadder - eller mjød - i lorten

At der virkelig er tale om lort, som er akkumuleret over tid i det to meter dybe hul, ligger dog temmelig fast, når man tager de naturvidenskabelige analyser i betragtning. Det virker også plausibelt, at lorten stammede fra mennesker.

Det ved forskerne, fordi pollenanalyserne også kunne vise, at der i samme jordlag – altså ’lortelaget’ – var et meget højt indhold af pollen fra insektbestøvede planter, dvs. blomster. Blomsterpollen findes særligt i honning, som typisk betragtes som menneskeføde, fortæller Anna S. Beck.

Her ses Strøby på et kort over Sjælland. (Screendump fra Google Maps)

»Jeg ved ikke, om vikingerne sad og spiste honningmadder, eller om det har været mjød, men tolkningen er i hvert fald, at det er pollen fra honning, og det giver man jo sjældent til dyr.«

Pollenanalyserne kunne desuden vise, at der ikke var ret meget luftbåren pollen i jordlaget, hvilket tyder på, at hullet ikke har været under fri himmel.

Lokummet kan være en 'dille'

Da resultaterne fra pollenanalyserne kom tilbage, skyndte Anna S. Beck sig tilbage til det arkæologiske materiale for at finde ud af, om der var noget, hun havde overset. Her opdagede hun to stolpehuller, et på hver side af det dybe hul, som godt kan passe med en lille, lukket konstruktion, fortæller hun.

»Det viser, at der kan have været bygget et lille hus omkring det, hvilket kan være grunden til den manglende indfløjne pollen. I selve lokumsgruben ligger desuden rester af byggematerialer, som kan stamme fra samme bygning, da den blev revet ned.«

Resterne af byggematerialet er i øvrigt brændt. Hvorfor, melder historien ikke noget om. Ej heller, hvorfor nogen pludselig skulle have fundet på at bygge en konstruktion, som efter alt at dømme ikke har været udbredt i samtiden.

»Det kan sagtens være, at der er tale om en ’dille’, en stormand på Stevns har fundet på at afprøve. Måske inspireret efter et togt sydpå? Ingen har ledt målrettet efter dem før, så det er ikke til at sige,« siger Anna S. Beck.

Læs også: Se flot animation af kæmpe vikingebeboelse

Små guldfigurer, kendt som guldgubber, fundet på Strøby Toftegård. Hvad figurerne blev brugt til er et mysterium - men i denne artikel kan du læse, hvordan de muligvis kan have været fortidens form for Roskilde Festival-armbånd. (Foto: Køge Museum)

Vender det blinde øje til skriftlige kilder

Toiletter er nævnt i en række islandske sagaer, hvor de beskrives som separate bygninger, som ligger i forbindelse med gårde. Anna S. Beck har dog valgt stort set ikke at trække på skriftlige kilder i sit projekt. Begrundelsen for det kan du læse mere om i boksen under artiklen.

Hun vender med egne ord »lidt med vilje« det blinde øje til historien og prøver at tage udgangspunkt i, hvad det arkæologiske fundmateriale i sig selv kan fortælle.

»De historiske kilder er altid blevet vurderet som værende mere ’tæt’ på mennesker, og hvad de var og tænkte, end de materielle kilder. Derfor bliver de arkæologiske fund tit brugt til at illustrere historien. Men nogle gange kommer man til at yde vold på de arkæologiske fund, fordi man ikke håndterer dem på deres egne præmisser,« siger hun og fortsætter:

»Jeg prøver at vende skuden og sige, at materialet måske rummer nogle andre dele af historien, som vi bør overveje. Materialet stiller nogle spørgsmål, og hvis ikke vi tager dem op, bliver de i hvert fald aldrig besvaret.«

Kollega: »Lokummer er et nyt begreb«

Helt ignorere de historiske kilder kan man dog ikke, hvis man spørger arkæolog Kjartan Langsted, som er museumsinspektør ved Museum Nordsjælland. Han har ikke været med i den nye udgravning af Strøby Toftegård, men kender til ’lortefundet’.

Han påpeger, at etnologien – et begreb, som dækker over studiet i menneskers kultur og dagligliv i nutidige såvel som historiske samfund – peger i en ikke-lokums-præget retning.

»Mit hovedargument imod det er, at lokummer er et forholdsvist nyt begreb inden for nyere tid. De etnografiske kilder viser, at det først er noget, der bliver introduceret i landmiljøet i midten af 1800-tallet. Før det har det været normalt, at man besørgede på møddingen eller i stalden,« siger han og tilføjer:

»I dag er toiletbesøg noget meget privat, men det er ikke ensbetydende med, at det har været det dengang. Alt var en ressource og skulle udnyttes.«

»... men jeg afviser ikke ideen«

Kjartan Langsted vil ikke udelukke, at lokumskulturen kan være blevet introduceret allerede i vikingetiden – men i så fald ville han forvente at se det i et mere aristokratisk miljø end Strøby Toftegaard, som godt nok har været et samfund af høj status, men ikke på niveau med eksempelvis Gammel Lejre.

»Ud fra hvad jeg kan se af nyere tids kilder, virker det mærkeligt, at man skulle introducere det på den her lokalitet og på det her tidspunkt. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg afviser ideen. Der er også gode argumenter, der taler for, som eksempelvis de naturvidenskabelige undersøgelser, der viser, at der er tale om ekskrementer,« siger Kjartan Langsted.

»Men,« tilføjer han, »Man kunne jo også tænke, at de (ekskrementerne, red.) var kommet ned i hullet på andre måder.«

Afstand mellem mennesker og dyr blev større

Anna S. Beck fortæller, at hun generelt har mødt modstand i faglige kredse på, at hullet skal tolkes som et toilet.

»Hvilket er interessant, for jeg synes, den er svær at afvise,« siger hun og slutter:

»Tanken om, at lort alene skulle være udtryk for en ressource til markerne, forudsætter, at folk har haft et moderne, rationelt forhold til livet. Men man ved fra kulturer verden over, at netop behandlingen af afføring er omgærdet af komplicerede kulturelle, såvel som sociale, regler og tabuer. Ud fra toiletkulturen kan man således lære meget om normer og regler i det pågældende samfund.«

»Vi ved for eksempel, at dyrene, som ellers havde boet under samme tag som menneskene gennem mere end tusind år, blev flyttet ud fra menneskenes boliger på dette tidspunkt. Afstanden mellem mennesker og dyr blev på den måde større, både fysisk og nok også mentalt. Det ideal passer måske knap så godt med, at man bare sætter sig ud i stalden og skider sammen med dyrene.«

Anna S. Beck planlægger at skrive en videnskabelig artikel om vikingelokummet fra Strøby Toftegård, når hun har afsluttet sin ph.d.