Arkæolog: Vikinger kæmpede ikke bag mure af skjolde
Skjoldmuren er populær hos vikingeentusiaster, der genopfører berømte vikingeslag, i tv-serier og i film om vikinger. Men faktisk er skjoldmuren formentlig én stor misforståelse, lyder det fra dansk arkæolog.
skjoldmur vikinger vikingekamp arkæologi reinactment

Når vikingerne gik i kamp, forestiller man sig i dag, dannede de lange skjoldmure af overlappende skjolde, som ofte efterlignes af reinactment-grupper. Men det ville have medført, at skjoldene blev smadret af fjenden, mener arkæolog. (Foto: Shutterstock.com)

Når vikingerne gik i kamp, forestiller man sig i dag, dannede de lange skjoldmure af overlappende skjolde, som ofte efterlignes af reinactment-grupper. Men det ville have medført, at skjoldene blev smadret af fjenden, mener arkæolog. (Foto: Shutterstock.com)

Den tætte frontformation af vikingeskjolde, der overlapper hinanden og danner en såkaldt skjoldmur, har sandsynligvis ikke eksisteret, som mange ellers har troet.

»Det er en udbredt misforståelse blandt vikingeentusiaster og os arkæologer, at vikingerne har stået skjold ved skjold og dannet en tæt formation, når de var i kamp,« siger cand. mag. Rolf Warming fra Københavns Universitet.

I sit speciale er han gået kritisk til den gængse opfattelse af vikingernes måde at kæmpe på, herunder muren af skjolde, som han altså mener, er en udbredt misforståelse i vores kultur i dag.  

»Skjoldmuren kan også ses i de populære serier 'Vikings' eller 'The Last Kingdom', og er meget flot lavet, men desværre stadigt et falsum,« siger Rolf Warming.  

Opstillet sværdfejde afslører fejlen

Konklusionen udspringer blandt andet af et arkæologisk eksperiment, hvor Rolf Warming selv afprøvede kopier af gamle vikingeskjolde i de kampsituationer, som vikingerne formentlig har stået i.

Iført brynje og hjelm skulle han forsvare sig mod en kampkyndig medhjælper med et skarpt sværd.

viking kamp skjold skjoldmur våben trelleborg vikingeborg

Rolf Warming har afprøvet vikingernes kampteknikker på egen krop - men kun en mod en. Nu skal hans opdagelser muligvis afprøves i en større kampgruppe. (Foto: privat)

»Her viste det sig, at der må have været langt flere ulemper end fordele ved en skjoldmursformation,« fortæller Rolf Warming.  

Hans skjold modtog nemlig langt flere og værre skader, når han brugte det, som det ville være gjort i en skjoldmur, altså kun til at afværge sværdslagene. Når han brugte det til aktivt at afværge modstanderens sværd, nærmest som et våben i sig selv, var skaderne på skjoldet langt færre og mindre, forklarer han.  

»Det var tynde og relativt lette skjolde, som altså ikke ville kunne holde til bare at modtage slag efter slag i en såkaldt skjoldmur,« siger han.

Udover det arkæologiske eksperiment gennemgik Rolf Warming desuden en række historiske kilder fra vikingetiden og middelalderen på jagt efter kampe med beskrivelser af skjoldmure. Men uden held.

Skjoldene blev brugt aktivt

Rolf Warming konkluderer derfor, at vikingerne sandsynligvis har været langt mere individuelle krigere, der kæmpede aktivt mod fjenden med skjoldene lystigt svingende om kroppen for at afværge sværdslag eller slå fjenden direkte med skjoldets kant.

Altså en langt mere aktiv kampstil, som han også forklarer i en tidligere Videnskab.dk-artikel.

»Den mytiske skjoldmur har altså intet grundlag i hverken litteraturen eller i praktisk anvendelse,« siger Rolf Warming.

vikinger våben skjoldmur trelleborg

Skjoldene var slet ikke bygget til bare at skulle tage imod slag - meget tyder på, at de i stedet var bygget lettere, så de aktivt kunne bruges som våben. For eksempel ved at slå fjenden med skjoldets kant. (Foto: Shutterstock)

Ændrer opfattelsen af vikingers kampe

Præcis hvor, misforståelsen er sket, er stadig lidt usikkert, men Rolf Warmings specialevejleder Henriette Lyngstrøm, der er lektor på Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at Rolf har ret.

»Formodningen om, at vikingerne bare har stået skulder ved skulder med deres skjolde og ventet på tæsk, tror jeg simpelthen ikke på. Her giver Rolfs konklusion langt mere mening,« siger Henriette Lyngstrøm, der er lektor i arkæologi på Københavns Universitet.

»Når det her bliver kendt i de faglige kredse, så kommer det bestemt til at ændre opfattelsen af vikingernes kampe,« vurderer hun.

»Forsøget bør gentages i større skala«

Museumsleder Anne-Christine Larsen fra vikingeborgen Trelleborg fortæller da også, at hun har tænkt sig at tage den nye indsigt til sig.

»Det ville være både relevant og spændende at efterprøve Rolf Warmings resultater,« siger hun.

vikinger slåskamp kæmpe skjoldmur formation trelleborg vikingeborg

På museet ved vikingeborgen Trelleborg, der hvert år arrangerer en vikingefestival, vil man holde møde med krigerne, der ved hver festival opfører slag foran publikum. Måske skal koreografien ændres en smule på baggrund af Rolf Warmings arbejde. (Foto: Shutterstock)

Hvert år arrangerer museet nemlig en vikingefestival, hvor en hær af frivillige genopfører gamle vikingeslag blandt andet med skjoldmuren som frontopstilling.

Men selvom der måske skal laves justeringer, er det ikke sikkert, at krigerne kommer til at droppe muren af skjolde helt.

»De forsøg, Rolf har lavet, har været mand til mand, så vi mangler stadig mere viden om, hvordan skjoldmuren har fungeret i større skala, altså med en hel hær,« siger hun.

Dog mener Anne-Christine Larsen, at det er vigtigt at lytte til den nyeste viden på området, så hun og kollegerne har fulgt Rolf Warmings forskning med stor interesse.

»Her på Trelleborg prøver vi jo at genskabe vikingetiden med så stor autencitet som muligt. Så hvis forsøg med en hel hær viser, at skjoldmuren faktisk ikke har fungeret i virkeligheden, så vil krigerne helt sikkert være åbne over for ændringer,« fortæller hun.

»Vi holder møde med krigerne i aften, hvor vi blandt andet skal diskutere, hvordan vi bruger denne nye viden,« fortæller hun.

Du kan følge med i den videre forskning i vikingernes kampteknikker hos forsknings- og formidlingsorganisationen Society for Combat Archaeology, hvor Rolf Warming er formand.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk