Arkæolog på jagt efter lange patter og trolde i folkesagn
Men kan folkloren overhovedet bruges til at gøre os klogere på arkæologiske fund?
Guldhullet guldfund guldgubber

Her ses sagnfiguren Slattenlangpat, mens hun er i fuld gang med at made sit fiskeyngel. Tegningen er lavet af Jette Jørgensen.

Ved ’Guldhullet’ på Bornholm har arkæologer gjort mange mærkværdige fund de senere år: Guldstykker, også kaldet guldgubber, fra 500-600 år efter vor tidsregning med motiver af nøgne kvinder med lange bryster samt små trolde, som har fået mast hovederne ned i maverne.

De to typer motiver er ikke fundet tilsvarende nogle andre steder i verden. Til gengæld er de fundet i hobetal lige netop her, i Guldhullet ved Vestermarie på Bornholm.

Umiddelbart kan det være svært at se en mening med galskaben.

Men ved at dykke ned i gamle folkesagn har arkæolog Flemming Kaul fundet en mulig forklaring: Måske er kvinderne og troldene på hver deres måde en gave til guderne Odin og Thor.

De nye fortolkninger er netop publiceret i to artikler - her og her - i tidsskriftet SKALK.

Guldgubbe

En guldgubbe er en lille, ultrafin figur i meget tyndt guldblik, som enten er udskåret som et motiv eller har et motiv stemplet på sig. Motiverne er oftest temmelig grove og simple i det; de forestiller for eksempel en mand, en kvinde, en mand og en kvinde eller et dyr.

Gubberne er dukket op rundt omkring på kultiske pladser i hele Norden siden 1700-tallet.

Kilde: Flemming Kaul

»Vi kunne godt se, at det ikke var et menneske«

Det hele startede i 2009, da den første mærkværdige guldgubbe med hovedet proppet ned i maven dukkede op i den arkæologiske udgravning ved Guldhullet.

Arkæologerne jokede med, at det var en lille orangutang, fortæller arkæolog Finn Ole Nielsen, som er chefarkæolog på Bornholms Museum og udgravningsleder ved Guldhullet.

»Vi kunne jo med det samme se, at det ikke var et menneske. Den havde strithår og længere arme, end folk har flest, og så har den jo altså det her ansigt, der sidder nede i brystet,« fortæller han.

»Det var Flemming, der kom på ideen om, at det kunne være en trold. Og det er jeg fuldstændig overbevist om, at han har ret i,« tilføjer Finn Ole Nielsen.

Guldgubber kendes fra hele Skandinavien og er særligt udbredte på Bornholm, men en trold med lange arme, der stikker ud af hovedet, havde ingen af arkæologerne alligevel set før.

Guldhullet guldfund guldgubber

Troldene vælter op fra Guldhullet. Her ses et udsnit. (Fotos: Bornholms Museum)

Trollernes våbenskjold: En trold med hovedet i maven

Da først troldetanken var plantet, var den svær at slippe igen. Flemming Kaul vidste, at der fandtes en gammel adelsslægt ved navn Trollerne, og at netop denne slægt har et våbenskjold med en trold, der har hovedet nede i maven.

Guldhullet guldfund guldgubber

Her ses Trollernes våbenskjold. (Danmarks Adels Aarbog, Kjøbenhavn 1891)

Lidt research fortalte ham, at Trolleslægtens aner kan føres tilbage til 1300-tallet. Her skal vi lige huske, at guldgubberne er dateret til at stamme fra yngre jernalder, omkring 500-600 år efter vores tidsregning.

Den tidsforskel vender vi tilbage til. Først Trollerne:

»Vi kan se på Trollernes våbenskjold og sige, ja, det kan godt være et tilfælde. Men jeg tænkte: Hvad nu, hvis vi kunne finde sagnmateriale, der fortæller, hvorfor Trollerne har fået den her mærkelige trold som våbenskjold,« siger Flemming Kaul, som begyndte at gå på jagt i de gamle folkesagn, også kaldet folkloren.

Her fandt han til sin overraskelse en kobling mellem troldene og guden Thor i gamle sagn fra blandt andet Småland, Trollernes oprindelsessted.

Thor jagter trolde på Jorden

I smålandske sagn var Thor i åbenlys strid med troldene, som han bekæmpede med lyn.

Troldene var bange for torden, fordi lynene kunne dræbe dem, og flere sagn beretter om, at trolde under tordenvejr søgte beskyttelse i menneskenes huse – hvilket selvfølgelig var farligt for menneskene, der risikerede lynnedslag i deres huse.

Jernalderen i Danmark

Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca. år 500 før vores tidsregning og til år 850 efter vores tidsregning.

Efter jernalderen kom vikingetiden, som officielt løb fra år 850 e.v.t. til år 1050 e.v.t.

Nogle arkæologer mener dog, at vikingetiden startede tidligere end det.

Troldene kunne forvandle sig til forskellige skikkelser for at smutte uset forbi menneskene: en omstrejfende hund, en kulsæk ved bageovnen eller et lillebitte væsen, som kunne gemme sig under kvindernes skørter.

Historierne om Thors troldejagt kan faktisk spores hele vejen tilbage til de islandske sagaer: Omkring 1220 skriver den islandske forfatter Snorre Sturlasson i de norrøne fortællinger, at Thor ikke er til stede ved gudernes rådslagning, fordi han jagter trolde på Jorden.

»Det kommer som en sidebemærkning, som om alle bare ved, at det var Thors arbejde her på Jorden,« siger Flemming Kaul.

Guldhullet guldfund guldgubber

Guldhullet er en lavning i landskabet, som trækker vand fra et kildevæld. Ud over guld har arkæologerne fundet jordovne, som formentlig har været brugt til at tilberede mad. (Foto: Bornholms Museum)

Man ved aldrig, hvor man har en trold

Troldefamilierne boede til daglig i klipper eller høje, og det var netop dem, som Thor først og fremmest gik efter i sin jagt på at udrydde de små bæster. I folketroen hed det, at lyn ofte slog ned i klipper og bakkedrag, fordi det var her, troldene boede – i dag ved vi selvfølgelig, at forklaringen er en anden.

I 1900-tallet blev beretningerne lidt mere snusfornuftige, da en husmand fra Vrigsted i Småland for eksempel fortalte: »Før i tiden, da fandtes der trolde, tror jeg, men nu findes der ikke flere. Lyn og torden har slået dem ihjel.«

I såvel svenske som danske folkesagn mangler vi dog beskrivelser af, hvordan troldene så ud, fortæller Flemming Kaul.

Netop fordi troldene kunne antage mange forskellige former, var de også umulige at sætte på formel.

Ofte lignede de almindelige mennesker, blot smukkere eller grimmere, mere velklædte eller vanskabte. De kunne have store maver, krogede rygge og vældige fødder, de kunne forvandle sig til dyr, eller de kunne blive helt usynlige. Man vidste med andre ord aldrig helt, hvor man havde en trold.

En smuk kvinde bliver til en hæslig trold

Den første mere præcise beskrivelse af en trolds udseende møder vi i en historie om Trolleslægten.

Et sagn fra 1300-tallet, nedskrevet i 1600-tallet, beskriver, hvordan en af de første Troller en julenat er på vej til gudstjeneste i den nærliggende Voxtorp Kirke i Småland. Da Trolleren, ridderen Herve Ulf, på vejen dertil passerer Trolleklippen, bliver han passet op af en smuk kvinde, der tilbyder ham at drikke af sit drikkehorn.

»Det gør trolde, når de går ud af deres huler: De lokker folk. Hvis de folk så drikker noget, de bliver tilbudt, så bliver de ’bjergtaget’ – fordi troldene bor i bjergene – og så holder troldene fest,« fortæller Flemming Kaul og fortsætter:

»Men i sidste øjeblik opdager Herve Ulf, at der er noget galt, og i stedet for at tage imod drikken, råber han ’I den hellige nyfødte Jesu navn hugger jeg hovedet af dig!’«

Lang historie kort: Kvinden forvandles til en hæslig, hovedløs trold, som i nogle versioner af sagnet på forunderlig vis ender med at have sit hoved i maven. Efterfølgende bad den svenske konge efter sigende Herve Ulf om at tage navnet Trolle.

Guldhullet guldfund guldgubber

Guldhullet ligger nær Smøreenge ved Vestermarie på Bornholm. Her markeret med en rød pil. (Google Maps)

Den onde trold er kirkens beskytter

Klip til flere hundrede år efter, i 1600-tallet: Trollerne er nu blevet til en rig adelsslægt på Sjælland, som har båret deres våbenmærke, siden en fjern forfader engang for længe siden dræbte en væmmelig trold.

I 1663 køber Niels Trolle og hans kone Helle Rosenkrantz et slot og bestiller en prædikestol til det store slotskapel. Prædikestolen forestiller en hovedløs trold, og den onde trold, der engang forsøgte at bjergtage Herve Ulf, er dermed forvandlet til kirkens bærer og beskytter.

Det spændende er ifølge Flemming Kaul at se, hvordan en i princippet højst ukristelig skabning knyttet til førkristne forestillinger over tid bliver omformet fra noget dæmonisk til en god, kristen trold. Med andre ord: Hvordan vi kan koble den hedenske fortid til moderne tids kristne forestillinger.

Men har det så noget med orangutangerne fra Guldhullet at gøre? Og hvad med de nøgne kvinder?

»På Bornholm har vi som det eneste sted en figur, der kan ligne en trold med hovedet i maven – har det så noget med Trollerne og Sjælland og hovedet i maven at gøre? Det kan vi ikke være sikre på. Men vi kan bygge en bro fra forhistorisk til nyere tid og vise, at der kan være en sammenhæng,« siger Flemming Kaul.

Det samme gør sig gældende for de nøgne kvinder, som dukkede op sammen med troldene i Guldhullet.

Nøgne kvinder kobles til elverkvinder

De nøgne kvinder på guldgubberne fra Guldhullet har som nævnt markante bryster. Men de står ikke alene – arkæologerne har nemlig også fundet en lille guldfigur, som de mener er oplagt at tænke som en figurativ gengivelse af de flade gubber.

Da Flemming Kaul så den 4,2 centimeter høje guldfigur, som svajer stærkt i ryggen, faldt tiøren.

Guldhullet guldfund guldgubber

Det er oplagt at tænke, at kvindefiguren er en grafisk gengivelse af de små, flade guldstykker. (Foto: René Laursen)

Her var nemlig endnu et link til folkesagnene, som i flere tilfælde beretter om elverpiger og elverkvinder, også kaldet ellepiger og ellekvinder, der lige præcis er kendetegnede ved deres hule ryg.

»For mig at se er det helt oplagt at kæde kvindefiguren med den hule ryg sammen med elverpiger. Jeg tænkte selv det samme, første gang jeg så den,« siger antropolog Lars Christian Kofoed Rømer i denne tidligere artikel hos Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om guldkvinderne fra Bornholm. Han har ikke selv været involveret i arbejdet med Guldhullet.

En af sagn-ellekvinderne hedder Slattenlangpat. Og hun har, ud over et fantastisk navn, ligesom troldene en eventyrlig kobling til gudernes verden i folkloren.

Slattenlangpat var Odins jagtbytte

Hver nat jagtes Slattenlangpat ifølge gamle folkesagn af Odin. Og hver nat lykkes det faktisk Odin at fange Slattenlangpat. Han skyder hende og drøner afsted med hende slænget over sadlen på sin hest – men ak og ve; hver morgen er hun genopstået, og så må han på den igen.

Guldhullet guldfund guldgubber

Nogle af de fine, små guldfigurer forestiller helt nøgne kvinder med tydelige bryster. (Foto: René Laursen, Bornholms Museum)

Hvorfor Odin jagter Slattenlangpat på en evig nattejagt, ved vi ikke. Men det er måske heller ikke helt så vigtigt.

»Det gør han bare, det er hans foretrukne bytte. Sådan er det med folketro, der kommer ikke rigtig nogen bundlinje eller forklaring, sådan er historien bare,« siger Flemming Kaul.

Gennem tiden er Odin blevet forvandlet til andre figurer, eksempelvis Kong Volmer, som formentlig er kong Valdemar, for at passe bedre ind i de kristne overbevisninger. Og sørme om ikke Trollerne pludselig kommer på banen igen:

Da de bestilte en prædikestol i form af en trold til slotskapellet i Gavnø, bestilte de nemlig i samme ombæring en prædikestol i form af en Slattenlangpat til Vejlø Kirke ikke langt derfra. På stolen er der anbragt en indskrift med ordene:

»Når dæmonen/trolden, oh præster, vil omstyrte kirkerne, da bærer Trollernes tegn/symbol kirkerne.«

Trolde til Thor og patter til Odin

Med andre ord har Flemming Kaul ved at dykke ned i nogle af de ældste folkesagn identificeret ideer, som sandsynliggør, at motiverne på guldgubberne kan have været koblet til nordiske guder, nemlig Odin og Thor.

»Og hvis det er rigtigt, begynder vi at se en spændende struktur. Så kan vi forestille os, at guldgubberne er noget, som folk har erhvervet sig og derefter er taget ud for at ofre et helligt sted,« siger Flemming Kaul.

Arkæologerne regner med, at Guldhullet allerede i jernalderen var fyldt med vand. Måske har Guldhullet været en form for ønskebrønd.

»En troldegubbe har måske været en gave til Thor for at få god lykke. Han var jo på jagt efter trolde, og så gav man ham måske det, han ledte efter, så han ikke behøvede at slå lynet ned i ens hus for at finde dem,« siger Flemming Kaul.

Godt nok var Thor af princip ikke ude på at skade menneskene, men det kunne jo ske alligevel, og det kunne man måske undgå ved at give ham det, han gerne ville have, siger Flemming Kaul og fortsætter:

»Gubberne med brysterne kan til gengæld være knyttet til Odin, for det er jo ham, der er på jagt efter Slattenlangpat. Odin var den gud, der først og fremmest afgjorde liv og død i krig, men han kunne i det hele taget virke som ondt-afværgende.«

Udfordringer ved at koble arkæologi og folklore

Men før vi kommer for godt i gang og lader begejstringen løbe af med os, over hvor godt det hele passer sammen, skal vi lige have forbeholdene på banen.

Som tidligere nævnt kan der være udfordringer ved at lave koblinger mellem arkæologiske fund og folkloren. For eksempel:

  • De fleste folkesagn er først nedskrevet omkring 1800-tallet. For guldgubberne er det en tidsmæssig forskel på mere end 1.000 år.
  • Guldgubberne er billeder og motiver, mens folkloren først og fremmest dækker over fortællinger. Metodisk må man i udgangspunktet ikke knytte de to ting sammen.

»Men fordi vi alligevel med netop disse historier kan knytte bånd fra folkloren og visse førkristne forestillinger og hele vejen op til moderne tid, kan man måske alligevel give det en chance,« siger Flemming Kaul, som mener, at det giver god mening, at der både er en kobling til Odin og Thor i denne sammenhæng.

»Jeg synes, at det bliver styrket af, at vi har begge figurer at læne os op ad – jeg siger ikke, at det er en bestemt trold eller lige nøjagtig Slattenlangpat, men der er nogle strukturelle ting, som ser ud til at være knyttet til de vigtige guder,« fortsætter han.

Folkloren er en måde at bevare fortiden

Det vil aldrig være muligt endeligt at fastslå, at det vitterligt ér trolde og slattenlangpatter, som er gengivet på guldgubberne fra Guldhullet.

Men ifølge Lars Christian Kofoed Rømer, som er antropolog og har skrevet ph.d. om underjordiske væsner på Bornholm, er det – trods forbehold – »helt oplagt« at bruge folkesagn til at opnå en bedre forståelse af de arkæologiske fund.

Slattenpatten i skoven

Illustrationen af Slattenlangpat øverst i artiklen er lavet af tegner Jette Jørgensen.

Tegningen blev til et besøg i skoven i Everdrup, Præsteskoven, syd for Næstved, hvor den såkaldte 'ammesten' står. Stenen kaldes også 'Slage Langpattes Sten'.

»Jeg forestillede mig, at heksekvinden havde ligget der og lænet sig med sine lange patter ud over stenen, for at hendes finskeyngel kunne die, og så tegnede jeg hende sådan,« fortæller Jette Jørgensen, som ud over at være tegner og illustrator også maler akvareller.

Du kan besøge Jette Jørgensen på hendes hjemmeside her.

Så længe man understreger, at der er tale om bud og tolkninger og ikke endegyldige svar – og det gør Flemming Kaul meget fint, mener Lars Christian Kofoed Rømer, som ikke har været involveret i arbejdet med Guldhullet, men har læst de to nye artikler.

»Folkloren er en ikke fysisk måde at bevare fortiden på, som fint kan supplere de arkæologiske,« siger Lars Christian Kofoed Rømer.

Han har selv brugt folkesagn i sit arbejde for at blive klogere på, hvilke minder og ideer der ligger indlejret i nogle af de fortællinger, der fortsat eksisterer i dag.

»Folkesagn indfanger en form for fortælling, som er i særlig berøring med den måde, folk engang har oplevet deres verden,« siger han.

Ideer kan udveksles over afstande

En anden udfordring ved at bruge et sagnkompleks som eksempelvis det om Trollerne til at kaste lys over arkæologiske fund som dem fra Guldhullet kan ligge i, at det ene udspiller sig i Skåne og på Sjælland, mens det andet optræder på Bornholm. Vi springer altså ikke kun i tid, men også i sted.

Det er der dog ikke nødvendigvis noget problematisk i, mener Lars Christian Kofoed Rømer. Han påpeger, at der – ud over guldgubber – blandt andet er fundet romerske, arabiske og tyske mønter i Guldhullet.

»Hvis man kan udveksle fysiske genstande over afstande, er det jo ikke mærkeligt at tænke, at man også kan udveksle ideer,« siger han.

Mens genstandene af gode grunde giver en mere håndgribelig sikkerhed, må ideerne altid forblive hypotetiske, medgiver Lars Christian Kofoed Rømer. Men, tilføjer han:

»Jeg synes ikke, at der er noget problem i at lave en sammenligning fra Bornholm til Skåne eller fra det peruvianske højland til Rom for den sags skyld.«

Folkesagn rummer viden om fortiden

Der findes mange eksempler i antropologien, hvor man gør brug af 'fjerne' sammenligninger for at åbne op for ny forståelse af konkrete fænomener, forklarer Lars Christian Kofoed Rømer.

Udgravninger ved Guldhullet

Udgravningerne ved Guldhullet er ved at være færdige for i år, men arkæologerne håber at kunne grave videre til næste år - forhåbentlig med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen for tredje år i træk.

»Det er en måde at åbne op for en beriget forståelse af de arkæologiske fund. I dette tilfælde åbner denne kreative øvelse så for en ny tolkning af de arkæologiske fund, helt ligesom man gør, når man finder noget arkæologisk og undersøger, om man har fundet noget lignende andre steder i verden,« siger han.

Ifølge Lars Christian Kofoed Rømer er der faktisk endnu mere at komme efter i de skriftlige kilder, hvis Flemming Kaul er interesseret i at gå videre med sine ideer. Heriblandt sagnvæsnet Bobbarækus, som nok er mest kendt som Krølle Bølles far.

Bobbarækus og Lars Christian Kofoed Rømers øvrige ideer til videre antropologiske sammenligninger af guldgubbernes mystiske motiver kan du læse mere om i boksen under artiklen.

»Jeg er ikke specielt meget i tvivl om, at der findes mere eller mindre direkte viden om fortiden, som er indlejret i folkesagnene,« slutter Lars Christian Kofoed Rømer.

Flere ideer til gubberne
Guldhullet guldfund guldgubber

Bobbarækus er mest kendt som Krølle Bølles far, men kan også være et skræmmevæsen.

Ifølge Lars Christian Kofoed Rømer er der endnu mere at komme efter i de skriftlige kilder, hvis Flemming Kaul er interesseret i at gå videre med sine ideer. Han har allerede vendt flere af sine tanker med Flemming Kaul:

Der findes eksempelvis kalkmalerier i nogle danske kirker, hvor der optræder væsner med hovedet på armen.

Tidlige græske og romerske kilder beskriver desuden forskellige menneskestammer, som har hovedet og øjne på maven.

Han påpeger også nogle interessante ideer i de nyere bornholmske beskrivelser: På Bornholm findes et sagnvæsen ved navn Bobba, som kan forstås som en form for trold eller spøgelse, der nogle gange siges at bo i specifikke åer og kræve menneskeliv.

Ordet bobba kan betyde, at det trækker op til uvejr, og figuren Bobbarækus - som nok er mest kendt som Krølle Bølles far og skabt af Ludvig Mahler i 1946 – kan også nogle gange være et skræmmevæsen, der bor andre steder.

»Det er også en sammenligning, som kunne laves,« siger Lars Christian Rømer, som også har gjort sig tanker om de nøgne kvinder på guldgubberne:

»Hvis vi gik væk fra Slattenlangpat, kunne vi også kigge på en figur som kjättaen, som findes i bornholmske sagn. Det er en hunkat, som nogle gange refereres til som et vandvæsen med flagrende hår, spidse tænder og bryster,« fortæller Lars Christian Kofoed Rømer.

Kjättaen var farlig og fandtes i havet, brønde og vandhuller, og hvis man ikke holdt sig fra hende, kunne hun finde på at spise børnene.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.