Apple kan give dansk forskning et 'kolossalt boost'
Danske forskningsinstitutioner håber, at Apples milliardinvestering i et kæmpemæssigt datacenter i Viborg vil kaste samarbejder af sig. Det kan give store muligheder for det danske forskningsmiljø, lyder det.

Apples nye datacenter i Viborg bliver 166.000 kvadratmeter stort og skal køre 100 procent på vedvarende energi. Til sammenligning er den indre del af messecenter Herning 110.000 kvadratmeter. (Foto: Apple)

Computergiganten Apple investerer 6,3 milliarder i et nyt datacenter i Viborg. Når en af verdens største virksomheder bringer så anseelig en pose penge til landet, begynder mange at fantasere om, hvad det kan få af betydning for Danmark – og de danske universiteter er ingen undtagelse.

Hvis Apple vælger at etablere en forskningsafdeling i forlængelse af byggeriet i Viborg, kan det betyde et »kolossalt boost« for dansk forskning, lyder det fra institutleder ved Aalborg Universitet Kristian G. Olesen:

»Det kan jo blive et videnskabeligt centrum, som folk valfarter til. Og med så visionære hoveder, som Apple potentielt bringer til Danmark, kan man drømme om, at det vil tiltrække nogle af de helt store internationale topstjerner i forskningsverdenen. Det vil jo være fantastisk.«

Apples nye center kommer til at ligge som nabo til Aarhus Universitets forskningscenter AU Foulum i Tjele nær Viborg, og også her er der spirende tanker om, hvad gigantkoncernen kan komme til at betyde for dansk forskning.

»Der er indikationer om potentielle samarbejdsmuligheder,« lyder den overordnede melding fra dekan ved Science and Technology Niels Christian Nielsen i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

AAU: Apple bør udnytte vores kompetencer

Ifølge Kristian G. Olesen fra Institut for Datalogi kan vi som nation snildt være stolte af, at Apple vælger at lægge halvdelen af sin største satsning i Europa nogensinde i Danmark. Den anden halvdel kommer til at ligge i Galway i Irland.

Og det ville undre ham, hvis ikke Apple havde bagtanker om at udnytte nogle af de stærke forskningskompetencer, der ligger her i landet, mener han:

»Det er rent gætteri lige nu, men man kunne godt forestille sig, at de ville lægge nogle aktiviteter til at udnytte de kræfter, der er i det danske forskningsmiljø. Det ville naturligvis være af stor interesse for os.«

Interaktive briller og kloge biler er oplagte samarbejdsområder

Kristian G. Olesen nævner fire oplagte samarbejdsområder, som en gigant som Apple og en dansk forskningsinstitution som Aalborg Universitet potentielt kunne kaste sig ud i

  • Interaktionsdesign – altså de måder, du kommunikerer med maskiner og computere på – når du eksempelvis fører din mus rundt over skærmen og klikker på din internetbrowser, eller når du taster et telefonnummer på din trykfølsomme skærm på mobiltelefonen
    »Apple er kendt for at være stærke inden for design og interaktion, og vi har lige oprettet en ny uddannelse i interaktionsdesign, så det kunne være et oplagt samarbejdsområde,« siger Kristian G. Olesen.
     
  • Indlejret software i fremtidens devices – eksempelvis interaktive briller og selvkørende elbiler.
    »Apple er selvfølgelig mest kendt for iPads og iPhones, men vi har hørt dem tale i helt andre baner, blandt andet biler. Indlejret software og korrekthed i programmer, altså at man kan stole på, at en selvkørende bil er fuldstændig pålidelig, vil også være oplagte samarbejder.«
     
  • Håndteringen af store datamængder – også kendt som Big Data. Apples kæmpemæssige nye datacenter vil formentlig skabe nogle nye behov og muligheder for at kunne opsamle og analysere store datastrømme på webbet.
     
  • Machine Learning – dækker over, at intelligente computersystemer skal kunne tilpasse sig forskellige situationer og forskellige brugere. Et intelligent informationssystem skal kunne give information og service, som brugeren netop har brug for, et intelligent computerspil skal tilpasse sig efter brugerens profil, en autonom robot skal tilpasse sig nye omgivelser og uforudsete opgaver osv.

KU: En dag skal det betale vores pension

Hos Københavns Universitet er prorektor for forskning, Thomas Bjørnholm, også optimistisk omkring, hvad Apples milliardinvestering i Viborg kan komme til at betyde for det danske forskningsmiljø:

Fakta

Apples datacenter i Viborg er, i følgeskab med et tilsvarende datacenter i Irland, Apples største projekt i Europa til dato. Apple investerer i alt 12,7 mia. kr. (1,7 milliard euro) i projektet. Første etape af centret forventes at stå klar i 2017. I 2026 forventes centret at være fuldt udbygget.

Begge datacentre forventes at blive 166.000 kvadratmeter store og skal køre 100 procent på vedvarende energi. Danmark er blandt andet blevet valgt pga. vores stærke vindressourcer.

Byggeriet bliver den største udenlandske anlægsinvestering, der til dato er placeret i Danmark.

Et datacenter anvendes til at huse telekommunikation og datalagringssystemer. Datacenteret i Viborg vil skulle drive Apples online-tjenester som iTunes Store, App Store, iMessage, Siri og deres kort-tjeneste.

»Vi regner da med, at der kommer en hel masse ringe i vandet fra Apples beslutning, selvom det lige nu er svært at sige hvad - og det giver jo nogle spændende udviklingsmuligheder.«

Thomas Bjørnholm forestiller sig blandt andet, at der vil være samarbejdsmuligheder i de store installationer, som skal udvikles til det nye datacenter. Men først og fremmest håber han, at Apples beslutning kan inspirere andre store koncerner, såsom Google, til at flytte til Danmark.

»Hvis vi skal omdanne viden til vækst og jobs, så skal der jo være en kobling mellem universitetsverdenen og den kommercielle verden. Tænker man på den helt lange bane, kan man jo håbe, at det er det, der en dag kommer til at betale vores pensioner.«

SDU: Datacentret kan blive en vigtig energispiller

At milliardsatsningen fra Apple skulle betyde det store for dansk forskning er dog ikke givet på forhånd.

På Syddansk Universitet ønsker professor og centerleder for Center for Energy Informatics Bo Nørregaard Jørgensen tillykke med mange de nye arbejdspladser, datacentret vil føre med sig - men trækker i håndbremsen, når det gælder udsigterne til, at der skulle følge en forskningsafdeling med.

Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om det er tilfældet, understreger han.

»Hvis det skal betyde noget for dansk forskning, så skal de lægge en udviklingsafdeling i Danmark ud over datacentret. Hvis de gør det, vil det kunne aftage nogle højtkvalificerede medarbejdere og kunne kaste nogle samarbejder af sig, men det er spekulation på nuværende tidspunkt. Det vil da være rigtig dejligt, hvis det fulgte med,« siger han.

Bo Nørregaard Jørgensen har dog andre forhåbninger til, hvad milliardsatsningen kan komme til at betyde herhjemme. Til daglig arbejder han nemlig med energieffektivitet i blandt andet datacentre:

»Hvis vi kigger 10 år frem i tiden, hvor vi er langt mere afhængige af vedvarende energikilder, som vindmøller, så vil datacentre kunne blive enormt vigtige spillere. Når vi har for lidt vindenergi, kan centret drosle ned på sine beregninger og give os en enorm energibesparelse,« fortæller Bo Nørregaard Jørgensen. Når datacentrene sænker deres forbrug, kan det kompensere for den manglede vindproduktion og derved medvirke til at balancere elnettet.

I den sammenhæng bliver det nye datacenter en vigtig spiller, forudser han. For godt nok har vi allerede etablerede datacentre i Danmark, men de er nemlig peanuts at sammenligne med det udspil, der er på vej fra Apple.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.