Angst og depression: Læger udskriver naturoplevelser på recept i stedet for medicin
De 'grønne recepter' er en succes i Storbritannien.
Samfund have afgrøder lokalsamfund recept social angst depression NHS velvære trivsel effekt patienter læger sundhedsvæsen finansiering terapeutisk

To timer om ugen i naturen er associeret med bedre helbred og øget velvære, viser forskning. Nu forsøger man at bruge tid udendørs som et behandlingstiltag for psykisk sårbare personer. (Foto: Shutterstock)

To timer om ugen i naturen er associeret med bedre helbred og øget velvære, viser forskning. Nu forsøger man at bruge tid udendørs som et behandlingstiltag for psykisk sårbare personer. (Foto: Shutterstock)

Tid udendørs og i hverdagen til at omgive sig med grønne planter og levende ting kan være én af livets store glæder - og nu indikerer nylig forskning også, at det er godt for både krop og hjerne.

Forskere har fundet, at to timer om ugen i naturen er associeret med bedre helbred og øget velvære. 

Derfor er det måske ikke helt overraskende, at lægerne i stigende grad udskriver tid til natur- og haveprojekter på recept som en del af Storbritanniens sundhedsvæsens 'grønne recepter'.

Havearbejde mod angst, ensomhed og depression

På Shetlandsøerne kan indbyggere med depression eller angst få en 'naturrecept', hvor lægen anbefaler vandreture og aktiviteter, der giver dem mulighed for at komme i kontakt med naturen.

Andre typer sociale recepter - ikke-medicinske behandlinger med sundhedsmæssige fordele - bliver allerede brugt af Storbritanniens sundhedsvæsen, NHS, til at tackle angst, ensomhed og depression. 

Recepterne er ofte en henvisning til et lokalsamfund eller en frivillig organisation, hvor patienterne kan udføre aktiviteter, der til dels imødekommer deres sociale og følelsesmæssige behov.

Lægerne vælger i stigende grad havearbejde i lokalsamfundet, fordi det som ekstra gevinst også indebærer tid i naturen - selv i tætbebyggede områder.

Evidensgrundlaget for denne slags behandlinger vokser, og forskningen indikerer, at sociale recepter kan hjælpe til at lindre patientens angst samt forbedre patientens generelle sundhed.

Resultaterne indikerer også, at de sociale recepter kan føre til en reduktion i brugen af sundhedsvæsenets tjenester.

LÆS OGSÅ: Studie: Folk, der strikker, tegner og går til koncerter, er mindre tilbøjelige til at udvikle demens

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Havearbejde forbedrer trivsel

Forskning viser, at havearbejde direkte kan forbedre vores trivsel. 

Deltagelse i havearbejde i lokalsamfundet kan tilskynde til sundere adfærd, for eksempel ved at cykle eller gå til og fra de lokale projekter, hvilket kan føre til  mere aktive transportvalg i dagliglivet.

Lokale produkter fra en fælles have kan hjælpe med at gøre det til en vane at spise frisk, lokalt dyrket mad.

Netop dyrkning af mad er ofte drivkraften i lokalsamfundets haveprojekter, uanset om afgrøderne udelukkende går til gartnerne selv eller til lokal distribution og salg.

LÆS OGSÅ: Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel

Arbejder sammen mod et fælles mål

I modsætning til dyrke afgrøder i en privat kolonihave eller have kræver fælles havearbejde i lokalsamfundet et element af samarbejde og kollektiv planlægning.

At arbejde sammen mod et fælles mål kan skabe en reel følelse af fællesskab, en følelse af tilknytning kan udvikle sig; og ikke kun til andre mennesker, men til hele den levende verden.

Haverne spiller også en afgørende rolle i bevarelsen af biodiversiteten ved at skabe plads til dyreliv i og på tværs af byerne; en idé som Storbritanniens Royal Society for the Protection of Birds Giving Nature a Home-program tilskynder.

Mere miljøbevidste og ansvarlige

Selv en lille dam i haven kan være hjem for vigtige arter som amfibier. Haver kan enda også hjælpe med at mindske klimaændringernes effekter. Vegetation opfanger CO2 og forbedrer luftkvaliteten. Træernes og buskenes rødder absorberer vand, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelse.

Fordi vores forhold til den levende verden påvirker vores adfærd over for den, kan deltagelse i havearbejde i lokalsamfundet også gøre os mere miljøbevidste og ansvarlige, og det gælder for både gamle og unge.

Ved at skabe en tilknytning til naturen kan haverne hjælpe med at transformere samfundet, så byerne kan bevæge sig mod mere en bæredygtig fremtid.

LÆS OGSÅ: Storbyer skaber en helt ny ’tredje natur’

Tilknytning til fællesskabet

Brugen af planter og haver som indsats for at forbedre sundheden kaldes social og terapeutisk havebrug.

Ud over at fremme både fysiske og mentale sundhedsmæssige aspekter, har den sociale og terapeutiske havebrug også vist sig at fremme deltagernes kommunikations- og tænkeevner.

Her ved Hull University’s Centre for Systems Studies ønskede vi forstå mere om de forskellige måder, fælles havearbejde i lokalsamfundet kan fremme trivsel - både blandt deltagerne, men også i samfundet og i den levende verden.

Vi samarbejder med Rainbow Community Garden i Hull, der arbejder med lokale skoler, socialforsorgen, socialpsykiatrien samt veteranalliancen, for at observere aktiviteter og interaktioner i løbet af et år.

Vi vil blandt andet interviewe medarbejdere og frivillige om deres oplevelser og se på forandringer i deltagernes trivsel, når de deltager i projektet.

LÆS OGSÅ: Traumatiserede krigsveteraner har godt af haveterapi

Samfund have afgrøder lokalsamfund recept social angst depression NHS velvære trivsel effekt patienter læger sundhedsvæsen finansiering terapeutisk

Rainbow Community Garden i Hull, Storbrittannien. (Foto: The Conversation)

Samfundets og individets trivsel hænger uløseligt sammen

Selv om der ikke findes et tiltag, som passer til alle, appelerer fælleshaverne til mange og har stort potentiale.

Fælleshaver og lignende tiltag bliver ofte drevet af velgørende organisationer, der tit er afhængige af tilskudsmidler for at kunne ansætte personale samt levere udstyr.

Nu hvor manglen på finansiering betyder, at de lokale myndigheder kæmper for at bevare offentlige parker og haver, ser fælleshavernes fremtid usikker ud - på trods af alle de positive aspekter. 

Det vil uden tvivl være et kæmpe tab, fordi den levende verden, samfundets og individets trivsel hænger uløseligt sammen.

LÆS OGSÅ: Brug penge på rengøring, og bliv lykkeligere

»Intet menneske er en ø«

John Donne havde ret: »Intet menneske er en ø

Fælleshaver i lokalsamfundet kan samle en mangfoldig gruppe mennesker, og det er muligt at skabe udendørs rum, som er bredt inkluderende og tilgængelige.

Højbede og asfalterede stier kan for eksempel gøre det lettere for kørestolsbrugere at bevæge sig rundt, mens man kan skabe en kompleks sanseoplevelse ved hjælp af dufte og lyde såvel som visuelle stimuli.

Vi håber, at vores forskning vil være med til at belyse fælleshavernes betydning samt de mange positive effekter, de har at byde på - både for deltagerne, samfundet og den levende verden.

Yvonne Black modtager støtte fra Hull UK City of Culture 2017 og Wellcome. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Sådan overvinder du angst og bliver mentalt stærk

LÆS OGSÅ: Studie: Musik dæmper angst på linje med beroligende medicin

LÆS OGSÅ: Mennesker med angst skal lære at gruble mindre

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.