Angkor Wat-udgravning kaster lys over Khmer-civilisationens fald
Arkæologer graver ved det cambodjanske tempel og har nu en mere nuanceret forklaring på, hvad der blev af dets folk.
Angkor Wat Cambodia historie arkæologi udgravning Khmerriget thairiget Ayutthaya civilisation voldgrav forhøjning tempel sankrit inskriptioner LiDAR-kortlægning

Ved at granske hændelserne i forbindelse med Angkor Wat-templet var arkæologerne i stand til at se et mikrokosmos af de bredere regionale transformationer, der fandt sted på tværs af Angkor. (Foto: Shutterstock)

Hvert år besøger mere end to millioner turister Angkor Wat, som er hovedtemplet i ruinbyen Angkor i det nordvestlige Cambodia.

Templet blev bygget i begyndelsen af det 12. århundrede af kong Suryavarman 2., som var konge af Khmerriget, der eksisterede fra omkring det 9. til det 15. århundrede.

Angkor Wat-templet, der er rodfæstet i den cambodianske identitet, har bibeholdt sin religiøse betydning op til i dag og er endda afbildet på landets flag.

I mange år mente historikerne, at Khmerrigets fald fandt sted i 1431, da Angkor blev erobret og plyndret af thairiget Ayutthaya. En stor del af byens monumenter blev ødelagt af thaifolket og efterfølgende forladt.

Turister med en romantisk, antikveret forestilling

Mange turister besøger i dag Angkor Wat med en antikveret, romantisk forestilling om en forladt ruinby, der pludselig dukker op fra den hemmelighedsfulde jungle. Det 19. århundredes koloniale fortolkning holdt sig også til Angkor som en glemt civilisation, der blev efterladt til at sygne hen i junglens vegetation.

Forskerne har længe argumenteret imod denne fortolkning, og arkæologisk evidens kaster nu lys over Khmer-civilisationens fald; processen varede meget længere og var langt mere kompleks end hidtil antaget.

Khmerriges fald kan nok bedre beskrives som en transformation.

Ved at granske hændelserne i forbindelse med lige dette tempel er arkæologerne i stand til at se et mikrokosmos af de bredere regionale transformationer, der fandt sted på tværs af Angkor.

LÆS OGSÅ: Kan en arkæolog nogensinde vide noget som helst med sikkerhed?

Hvad skete der med Angkor-civilisationen?

Forskerne mener, at Khmer-civilisationen blev grundlagt i år 802 efter vor tidsregning.

Civilisationens midtpunkt og hovedstad lå ved bredden af Tonle Sap-søen i det nordvestlige Cambodia.

Khmerstaten blev grundlagt og voksede sig stor i en periode med et meget gunstigt klima med rigelig nedbør.

Da riget var på sit højeste, styrede Angkors herskere muligvis en stor del af Sydøstasiens fastland.

Khmer-civilisationen blomsterede i starten af 1100-tallet, da opførelsen af Angkor Wat-templet blev påbegyndt.

Templet er opført som en rekonstruktion af det hinduistiske univers med fem sandstenstårne, der rejser sig op over fire tempelgallerier, der repræsenterer universets centrum og bjerget Meru, der er hjemsted for hinduismens guddomme. 

Templet er omkranset af en voldgrav, der symboliserer 'havet af mælk', hvor udødelighedens nektar, 'amrita', blev skabt.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Forandringernes vinde

Men forandringernes vinde blæste i det 13. århundrede.

Det sidste store stentempel i Angkor blev opført i 1295, og de sidste sankrit-inskriptioner er dateret til det samme år.

Den sidste inskription på khmer (det sprog, der tales i Cambodia) er tilsyneladende fra 1327.

Opførelsen af sandstenstemplerne og inskriptionerne var aktiviteter for eliten; de sidste tilfælde fandt sted i løbet af  skete under den regionale indførelse af theravadabuddhisme, der erstattede hinduismen.

Det religiøse skifte forstyrrede de eksisterende hinduistiske magtstrukturer. 

Regionale miljøforandringer

Fokus skiftede fra statsfinansierede stentempler og royalt bureaukrati til lokalsamfundsbaserede buddhistiske pagoder bygget af træ.

Samtidig voksede den maritime handel med Kina. Omplaceringen af hovedstaden - længere mod syd og i nærheden af den moderne hovedstad Phnom Penhs - betød, at herskerne kunne udnytte de økonomiske muligheder.

Palæo-klimatologisk forskning har kastet lys over regionale miljøforandringer, som fandt sted på samme tid.

Tørkeperioder, der varede flere årtier, afbrudt af voldsom monsunregn, forstyrrede Angkors vandreguleringssystem, der havde til formål at inddæmme og lede vand.

Et studie, der gransker voldgravene omkring det daværende byområde Angkor Thom indikerer, at byens elite allerede var begyndt at forlade byen i 1400-tallet, knap 100 år før Ayutthaya angiveligt plyndrede byen.

Udgravninger i Angkor Wat-templet

I samarbejde med regeringens APSARA-myndighed, der overvåger Angkor Archaeological Park, begyndte mine kolleger og jeg udgravningen indenfor Angkor Wat-templets mure i 2010.

I stedet for at fokusere på selve templet koncentrerede vi os om forhøjningerne omkring templet, hvor indbyggerne tidligere byggede huse.

LiDAR-kortlægning (detaljeret terrænopmåling med laser, red.) af regionen afslørede, at Angkor Wat og mange andre templer, blandt andet det nærliggende Ta Prohm, var omringet af et netværk af forhøjninger inden for deres respektive ydermure.

I løbet af tre feltsæsoner udgravede mine kolleger og jeg forhøjningerne, som viste sig at være fulde af lertøj, ildsteder og brændte madrester, stolpehuller samt fladtliggende sten, der muligvis engang var en del af gulvbelægningen eller gangstien.

LÆS OGSÅ: Laserteknologi revolutionerer dansk arkæologi

Arkæologer udgraver Angkor Wat

Arkæologer udgraver en forhøjning i Angkor Wat-området i 2015 (Foto: Alison Carter, CC BY-ND)

Detaljeret kronologi

Vi ved endnu ikke, hvem der boede på forhøjningerne, for vi har endnu ikke fundet genstande, der afslører indbyggernes erhverv.

Inskriptioner beskriver de tusindvis af mennesker, der var nødvendige for at holde templerne i gang, så vi har mistanke om, at forhøjningernes indbyggere muligvis arbejdede ved Angkor Wat-templet, måske som religiøse specialister, tempeldansere, musikere eller andre arbejdere.

Vores udgravninger åbenbarede brændt organisk materiale hovedsagligt trækulstykker, der var associeret med forskellige lag eller funktioner som eksempelvis ildsteder.

Ved hjælp af kulstof 14-metoden daterede vi 16 stykker trækul. Vi brugte dateringen til at opbygge en mere detaljeret kronologi over, hvornår folk brugte tempelgalleriet, samt levere en mere nuanceret teori om tidspunktet for bosættelsen ved Angkor Wat.

Kulstof 14-datering fortæller en anden historie

Vores datering viser, at landskabet omkring Angkor Wat muligvis allerede blev bosat i det 11. århundrede; forud for opførelsen af templet i starten af det 12. århundrede.

Derefter blev Angkor Wat-tempelgalleriets landskab anlagt, herunder netværket af forhøjninger og voldgrave, og folk bosatte sig på forhøjningerne.

LÆS OGSÅ: Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet?

Så har vi et hul (eller brud) i vores kulstof 14-datering. Det er svært at sammenholde dateringen med kalenderår, men vi tror, at perioden sandsynligvis strækker sig fra slutningen af det 12. eller det tidlige 13. århundrede til slutningen af det 14. eller det tidlige 15. århundrede.

Dateringshullet falder sammen med mange af de forandringer, der finder sted på tværs af Angkor.

Baseret på vores udgravninger ser det ud til, at forhøjningerne blev forladt eller anvendt på anden vis i løbet af denne periode.

Men Angkor Wat-templet blev aldrig helt forladt, og landskabet lader til igen at være beboet i slutningen af det 14. eller starten af det 15. århundrede, hvor Angkor angiveligt blev plyndret af Ayutthaya og brugt indtil det 17. eller 18. århundrede.

Angkor Wat er et mikrokosmos

Angkor Wat er et af Khmer-civilisationens vigtigste templer. Det kan ses som en indikator for civilisationens bredere udvikling.

Templet lader til at have gennemgået forandringer på samme tid, som samfundet i Angkor blev reorganiseret. Men ganske afgørende; Angkor Wat blev aldrig forladt.

Vi kan dog godt afskaffe den tyndslidte kliché om udenlandske opdagelsesrejsende, der ‘opdager’ glemte byer i junglen.

Byen oplevede et demografisk skifte, men afgørende dele af byen blev aldrig forladt. Folk vendte tilbage til Angkor Wat i løbet af den periode, hvor historiske beretninger ellers fortæller, at byen blev angrebet og forladt.

Det er misvisende at beskrive Khmer-civilisationen fald som et sammenbrud. Igangværende arkæologiske studier viser, at det folket i Angkor reorganiserede og tilpassede sig en række turbulente, skiftende forhold.

Alison Kyra Carter modtager støtte fra Earthwatch Institute og National Geographic Society Committee for Research and Exploration, Australian Research Council og Dumbarton Oaks Project Grant in Garden and Landscape Studies. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Gådefuldt fund under Angkor Wat-templet

LÆS OGSÅ: 'High Definition Archaeology' afslører forhistoriske byers hemmeligheder

 

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.