Derfor forhindrer øget sikkerhed ikke skoleskyderier
Det er på høje tid, at vi ikke alene tackler skoleskyderierne som et sikkerhedsproblem, men også som et uddannelsesproblem, mener de amerikanske forskere bag denne artikel.
Skoleskyderi USA skydevåben gerningsmænd vold våbenlovgivning våben skalsikring sikkerhed sikkerhedsforanstaltninger bevæbnet dødsfald elever lærer udannelse undervisning konsekvenser selvudfoldelse mobning isolation disciplin homecoming king queen status

Hvordan forhindrer man endnu et skoleskyderi? Donald Trump har luftet en ide om at bevæbne lærere på de amerikanske skoler, men det er et helt forkert tiltag, ifølge forfatterne. (Foto: Shutterstock)

Krav om strengere sikkerhedsforanstaltninger følger ofte i kølvandet på skoleskyderier som dét, der for nylig fandt sted i Florida, hvor 17 personer blev dræbt.

23. januar 2018 mistede 2 elever livet, og 19 personer blev såret, da en 15-årig elev åbnede ild på en skole i Kentucky i USA.

Efterfølgende opfordrede adskillige lovgivere i delstaten til, at lærere og skolepersonale fremover bærer våben.

Lovgiverne i Kentuckys reaktion repræsenterer om noget en såkaldt 'skalsikrings-tilgang' ('target-hardening', red.). Skalsikring er et forsøg på at befæste skolerne mod skyderier gennem øgede sikkerhedsforanstaltninger.

Foranstaltningerne omfatter blandt andet metaldetektorer, lock-down-regler, der skal forhindre flugt, 'run, hide, fight'-træning samt overvågningskameraer.

Selvom nogle af disse foranstaltninger forekommer fornuftige nok, er der overordnet kun ganske lidt empirisk evidens, der viser, at disse og lignende sikkerhedsforanstaltninger mindsker risikoen for skoleskyderier.

Overvågningskameraer formåede ikke at forhindre blodbadet i Columbine, Colorado, i 1999, og skolens lock-down-politik reddede ikke de 20 børn, der blev dræbt i skoleskyderiet på Sandy Hook i Connecticut i 2012.

Historien kort
  • Skoleskyderier sætter igen og igen gang i debatten om USA's meget omdiskuterede våbenlov og forvaltningen af den. 
  • Men løsningen er ikke en 'skalsikring' i form af øget sikkerhed og bevæbnede lærere.
  • I stedet bør den amerikanske skolekultur ses efter i sømmene og en uddannelsesmæssig respons iværksættes.

En uddannelsesmæssig respons er afgørende

Vi er forskere, der i samarbejde har skrevet om skoleskyderier.

Vi mener, at teorien om en uddannelsesmæssig respons mangler fra diskussionen.

Den nuværende politiske respons tager ikke højde for det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor så mange masseskyderier finder sted i skolerne.

Svaret på dette spørgsmål ligger i elevernes oplevelse af skolegangen og skolernes betydning for livet i USA.

En uddannelsesmæssig respons er afgørende, fordi vi gennem skalsikrings-tilgangen riskerer at forværre forholdene, fordi vi ændrer elevernes oplevelse af skolen på en måde, der leder tankerne hen på vold fremfor at afværge volden.

Sikkerhedsforanstaltninger kan give bagslag

Hvis vi fylder skolerne med metaldetektorer, overvågningskameraer, politibetjente og pistolsbærende lærere, fortæller vi eleverne, at skolen er skræmmende, farlig og voldelig; et sted, hvor vi forventer, at vold finder sted.

Skalsikrings-tilgangen kan potentielt ændre den måde, lærere, elever og administratorer ser på hinanden.

Måden, lærerne forstår de børn og de unge mennesker, som de underviser, har afgørende undervisningsmæssige konsekvenser.

Skoleskyderi USA skydevåben gerningsmænd vold våbenlovgivning våben skalsikring sikkerhed sikkerhedsforanstaltninger bevæbnet dødsfald elever lærer udannelse undervisning konsekvenser selvudfoldelse mobning isolation disciplin homecoming king queen status

Amerikanerne har høje forventninger til skolen; her formes venskaber og romantiske forbindelser. Alligevel møder eleverne ofte fremmedgørelse, nedgørelse, ydmygelse og isolation. (Foto: Shutterstock)

Er eleverne vordende samfundsborgere og fremtidige arbejdstagere?

Er de planter, som skal have næring, eller ler, der skal formes?

Én af de mest almindelige anbefalinger er for eksempel, at skolerne bør være involveret i trussels-evaluering. Tjeklister bliver sommetider forslået, så skolepersonalet kan afgøre, om eleverne har potentiale til at forvolde skade.

Selvom disse tiltag har deres ret, skal vi som samfund være opmærksomme på, at det ændrer den måde, lærerne ser eleverne:

Ikke som spirende blomster, men som potentielle gerningsmænd; ikke med potentialet til at vokse og blomstre, men med potentialet til at slå ihjel og såre.

Selvfølgelig skal samfundet se eleverne forskelligt på forskellige tidspunkter.

Men jo flere lærere, der ser eleverne som en trussel, som skal evalueres, desto mindre vil de blive betragtet som individer, der skal næres og uddannes.

I forbindelse med vores forskningsarbejde har vi læst de mange redegørelser fra skoleskyderier, og vi mener, at lærere, forældre og andre skal starte med at stille følgende tre spørgsmål:

Er det 'status-turneringens' skyld?

I hvor stor udstrækning opmuntrer de amerikanske skoler gennem atletik, homecoming kings og queens samt diverse skolebal-arrangementer til, hvad adskillige politiske forskere har kaldt 'ungdommens status-turnering', og som lurer bag mange skoleskyderier?

Når man læser om masseskyderierne, kan man ofte fornemme gerningsmandens sociale angst og følelse af svigt.

Skoleskyderi USA skydevåben gerningsmænd vold våbenlovgivning våben skalsikring sikkerhed sikkerhedsforanstaltninger bevæbnet dødsfald elever lærer udannelse undervisning konsekvenser selvudfoldelse mobning isolation disciplin homecoming king queen status

Opmuntrer amerikanske skoler gennem atletik, homecoming kings og queens samt diverse skolebal-arrangementer til ‘ungdommens status-turnering’, som lurer bag mange skoleskyderier? (Foto: Shutterstock)

Amerikanerne har høje forventninger til skolen; her formes venskaber og romantiske forbindelser opstår. Alligevel møder eleverne ofte fremmedgørelse, nedgørelse, ydmygelse og isolation.

Frustrationerne over de forpurrede forventninger vender sig i hvert fald nogle gange imod skolen selv.

Avler magt og kontrol vold?

I hvor stor udstrækning bidrager den magtanvendelse og tvang, som mange skoler anvender, til en 'might makes right'-mentalitet og den medfølgende vold? ('Might makes right'- den største eller stærkeste bestemmer og laver alle reglerne, red.)

Mobning spøger i beretningen om adskillige skoleskyderier. Elever, der bliver mobbet, eller som mobber andre, tænker helt automatisk, at vold er passende i skolen.

Der er sommertider også en vrede rettet imod den daglige påtvingelse af disciplin og straf i skolen.

Fordi skolen af visse elever opleves som et sted med magt, tvang og kontrol, ser de også skolen som et passende sted for vold.

Er problemet, at kulturen opfordrer til selvudfoldelse?

I forskning omhandlende amerikanske 'high schools' (omtr. gymnasium, red.) støder man på en opfattelse af, at 'ekspressiv individualisme' er et nøglebegreb i amerikanske skoler.

'Ekspressiv individualisme' er teorien om, at mennesket skal finde ud af, samt være tro mod, hvem de virkelig er inderst inde.

Kan det være en bidragende faktor?

Forstads-high schools bliver især set af middelklassen, som et sted hvor man kan gennemføre ekspressive projekter.

Sociologen Robert Bulman påpeger for eksempel, hvordan Hollywood-film, der finder sted i forstæderne, fokuserer på elevernes selvopdagelsesrejse, mens film, der finder sted i urbane miljøer, fokuserer på heroiske lærere og akademiske præstationer. 

På samme måde ser mange gerningsmænd fra forstæderne deres handlinger som 'selvudfoldelse'. Når man læser redegørelser fra skoleskyderier, hævder adskillige gerningsmænd, at ét eller andet indeni - om det så er had eller frustration - simpelthen skal komme til udfoldelse.

Et eksempel er det manifest, som Luke Woodham, der skød to elever i 1997, efterlod:

»Jeg er ikke forkælet eller doven, for mord er ikke svagt eller tungnemt, mord er modigt og dristigt,« skrev han.

Skolen blev det sted, hvor, Luke Woodham mente, han kunne give udtryk for den modige og dristige person, han fandt indeni sig selv.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Skoleskyderier er et uddannelsesproblem

Det er naturligvis vanskeligt at besvare alle spørgsmålene definitivt. Selv hvis vi var i stand til at finde svarene, står det ikke klart, hvad den rette uddannelsesmæssige respons ville være.

Eksempelvis er selvudfoldelse en værdifuld skoleopgave, selv hvis det på én eller anden måde er en bidragende faktor til skoleskyderier.

Derfor lyder vores forslag ganske enkelt, at samfundet i stedet for tvivlsomme sikkerhedsteknologier eller gennem løftet om offentlige tiltag og reglementer bør forsøge at stille mere dybtgående spørgsmål om ​​uddannelse og skolegang i det amerikanske samfund.

Det er på høje tide, at vi ikke alene ser skoleskyderierne som et sikkerhedsproblem, men også som et uddannelsesproblem.

Bryan Warnick, Benjamin A. Johnson og Sam Rocha hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.