Amatører har revolutioneret arkæologien
På jagt efter fortidens sus graver amatørarkæologer hvert år tusindvis af historisk vigtige fund op af den danske muldjord – til stor forskerros.
Sådan bliver du amatørarkæolog

Freddy Arntsens råd til dig, der gerne vil være amatørarkæolog:

  • Køb en god metaldetektor. De bedste koster over 10.000 kroner, men start med en til 3.000-4.000 kroner og find ud af, om det overhovedet er noget for dig.
  • Find din lokale amatørgruppe og meld dig ind. Den finder du på nettet eller via dit lokale museum.
  • Kom i detektorlære i amatørgruppen – og sæt dig ind i de skrevne og uskrevne regler.

Regnormen vrikker mellemfornøjet af sted, mens amatørarkæolog Ole Harpøths behandskede hånd roder rundt dér, hvor ormen for få øjeblikke siden havde den brune jord, og hvad der skal vise sig at være en flere hundrede år gammel skilling, helt for sig selv.

Ole Harpøth – i dag på tur med skattejagtkammeraterne Freddy Arntsen og Stig Andersen – spotter hurtigt den lille sølvmønt og skyller den med lidt vand.

»1 skilling, sølv. Fra…. Hmmmmm….. 1667, tror jeg der står. Den er lavet i Norge, for der er kun én løve i våbenskjoldet. Havde den været lavet i Danmark, var der tre løver,« fortæller han og putter mønten i en lille plastpose og videre ned i bæltetasken.

Vender tilbage til samme mark

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Freddy Arntsen har været amatørarkæolog i over 30 år. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

De tre mænd er mødtes på en lille mark med nysået vinterhvede, der pibler op i Knardrup i det nordlige Sjælland.

»Her har været bysamfund uafbrudt i hvert fald siden middelalderen, og der har ligget et kloster på den anden side af byen Knardrup fra cirka 1300-tallet og frem til reformationen i 1532,« fortæller Freddy Arntsen, formand for den lokale Furesø Arkæologigruppe og medlem af bestyrelsen i Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer, SDA.

Alene og sammen med andre bruger han flere timer om ugen med sin metaldetektor på at undersøge forskellige steder i landet, men marken i Knardrup er et sted, som han er vendt tilbage til i seks år.

»Der dukker altid et eller andet op på denne mark. Her har jeg fundet ting fra både sten-, bronze-, middelalderen og senere,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Mark bugner af guldringe fra bronzealderen

’Det meste er sodavandsdåser og ølkapsler’

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Én løve i våbenskjoldet på bagsiden af mønten fortæller, at den er lavet i Norge. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

»Man kalder den for en latrinmark. Den har været aflæsningssted for de møddinger, som beboerne her i nærheden har haft. Alt fra husdyrmøg, forskelligt affald og hvad, de lige har fejet op fra gulvet, er havnet her. Vi finder småmønter, knapper fra flere århundreder, spænder, fingerbøl og alt muligt andet,« fortæller Freddy Arntsen.

Og der går da heller ikke mange sekunder, før Ole Harpøths metaldetektor hviner.

Han trækker et y-formet, rustent stykke jern op af jorden.

»Det ligner noget fra en petroleumsbrænder – nok cirka 100 år gammel. Og det er ret typisk, for det meste, man finder, er skrald og ølkapsler, men så får man da gået 10-15 kilometer på en dag,« siger Ole Harpøth og stopper metalstykket i bæltetasken.

»Så slipper jeg for at støde på det igen næste gang.«

LÆS OGSÅ: Gammel flintedolk fra bronzealderen undrer arkæologer

Amatørarkæologiens uskrevne regler

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Amatørarkæolog Ole Harpøth finder alt fra fingerbøl til sølvmønter denne efterårsdag i Nordsjælland. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

Når Freddy Arntsen og hans venner igen og igen kan vende tilbage til marken og finde nyt, skyldes det, at den pløjes og harves hvert år.

»Metaldetektoren kan scanne cirka 30 centimeter ned. Og når der pløjes, vendes tingene rundt og en mønt, der måske før lå på højkant, ligger nu, så den nemmere kan opfanges,« fortæller Freddy Arntsen.

Han har fået lov af bonden, der ejer marken til at gå løs.

»Det hører med til amatørarkæologiens uskrevne regler. Du beder lodsejeren om lov og spørger samtidig, om der er andre, der afsøger marken. Man går ikke på en andens mark,« siger Freddy Arntsen, der har haft amatørarkæologi som hobby i mere end 30 år.

LÆS OGSÅ: Amatørarkæologer gør flere fund end tidligere

Respekter og registrer

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Fingerbøl er et typisk fund på en latrinmark, som er et sted, hvor folk gennem tiden har smidt affald. Dette er fundet af Ole Harpøth. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

 Han sætter sig ned med feltspaden og dækker fint det hul til, han netop har gravet.

»Respektér gæstfriheden og ryd pænt op efter dig. Markér grundigt, hvad du finder, få det registreret og indberettet. De, der ikke kan finde ud af det, kommer ikke med i laugene,« siger han.

Bag ved bipper Stig Andersens detektor.

»Det ligner noget fra en spand, måske et lille stykke blik?« siger han spørgende.

Men Ole Harpøth oplyser ham om, at han rent faktisk har fundet et danefæ.

»Det er en borgerkrigsmønt fra Erik Menveds tid – cirka 1200-1300-tallet,« siger han.

Der er ikke noget til at sige, at Stig Andersen synes, at den ligner et stykke blik. Mønten er fra en periode i Danmarkshistorien, hvor der var uro og borgerkrigslignende tilstande, og mønterne blev af ringere og ringere kvalitet.

»Det er min første!« jubler Stig Andersen, der er i gang med sin anden sæson som detektormand.

LÆS OGSÅ: Stor sølvskat fundet på Falster

Jagten på suset

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Amatørarkæolog Stig Andersen har en god dag med fund af to såkaldte borgerkrigsmønter. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

Og det er netop den jubel, amatørarkæologerne får energien fra, når de bruger timevis i al slags vejr på at jage fortiden op af jorden.

»Du får typisk et par hundrede kroner for et danefæ efter årevis af sagsbehandling, så det er ikke for pengenes skyld. I så fald ville jeg aldrig have taget Stig og Ole med herud,« siger Freddy Arntsen.

»Det er suset ved at finde noget, at bidrage til at redde et lille stykke kulturarv. Og så er det for at slappe af i hyggeligt selskab. Det er her, jeg renser mit hoved, ligesom når andre tager på fisketur. Nogen gange fanger du noget, andre ikke,« siger Freddy Arntsen.

Men denne dag er god. I baggrunden hujer Stig Andersen højt igen, da han finder sin anden borgerkrigsmønt.

»Der må jo have ligget en bank her,« jubler Stig Andersen med næven i vejret.

LÆS OGSÅ: Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Christian IV for første gang

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Et af dagens højdepunkter: 1-skilling fra 1623 med Christian IV's monogram. Fundet af Freddy Arntsen. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

De to borgerkrigsmønter er langt fra de eneste gode fund, der dukker op denne eftermiddag. Blyklumper fra gamle fiskenet, adskillige mønter og fingerbøl ser dagens lys for første gang i op til hundredvis af år.

Også Freddy Arntsen selv får en god fangst på krogen: Detektoren hyler, og formanden står hurtigt med en skinnende sølvskive mellem hænderne.

»1-skilling fra 1623. Du kan tydeligt se Christian IV's monogram her. Det er ikke danefæ, men det er første gang, jeg har fundet noget fra Christian IV’s tid her,« siger han med et stort smil og får et tillykke fra jagtkammeraterne.

Gennem tiden har han og de andre fundet masser af danefæ og andre gode fund.

»Her på marken har jeg fundet et spænde med emalje fra cirka 1250, som der kun er fundet fire af i hele Danmark, en Erik af Pommern-sølvmønt og meget andet,« opremser Freddy Arntsen.

LÆS OGSÅ: Christian 4.'s guldmønter funder i Nordsjælland

Hjælp fra Facebook

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Ole Harpøth fandt denne 1-skilling af sølv fra 1667. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

Amatørernes ekspertise er høj – det tager ikke Ole Harpøth mange sekunder at konstatere, om en knap er 100 eller 300 år gammel.

»Det er materialet, pynten eller udseendet. Man får en del viden om knapper, når man har fundet flere hundrede,« konstaterer han.

Og støder de på noget, de ikke ved, hvad er, kommer hjælpen hurtigt via nettet.

»Vi har en i vores Facebook-gruppe, der ved utroligt meget om eksempelvis mønter. Hvis du finder en dinar, kan han stort set fortælle, hvilken gade i Bagdad, den stammer fra,« siger Freddy Arntsen.

LÆS OGSÅ: Afbildede kaliffen selv Muhammed på mønter?

Stor ros fra forskerside

Amatørarkæologer historisk historiske fund

Også mønter af nyere dato dukker op. Denne 1-øre fra 1907 er fundet af Ole Harpøth. (Foto: Mikkel Andreas Beck)

Fra forskerside er der store roser til de danske amatørarkæologer.

På Aarhus Universitet sidder lektor i arkæologi, Andres Dobat, der i samarbejde med amatører og de danske museer er ved at lave en database, som skal give et større overblik over de fund, som ikke er danefæ.

»Amatørarkæologerne herhjemme er både dygtige og kompetente. Og mange gange er de både hurtigere og bedre til at bestemme og datere fundene end os akademikere. Hvis man ser på de sidste 20-30 år, så har amatørarkæologerne eksempelvis revolutioneret vores forståelse af vikingetiden på grund af de mange fund, de har gjort,« siger han.

Og netop det, at de professionelle kan bruge amatørernes kunnen til noget, glæder Freddy Arntsen.

»Vi er stolte af at være en del af samarbejdet med de professionelle. Det er dejligt at finde noget, som historikerne kan bruge til noget,« siger Freddy Arntsen.

LÆS OGSÅ: Private arkæologiske fund drukner i succes

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.