Træt af glimmer og glosuppe? Tag til alternativ Pride
Copenhagen Pride betyder glimmer, glitter, latex og læder i lange baner. Men hvis du er en af dem, der har svært ved overskue gigantfesten, er der for første gang i år et alternativt optog med flere politiske budskaber.
Copenhagen Pride optog fest

Copenhagen Pride er en LGBT-festival, der afholdes hvert år i august i København. LGBT står for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. (Foto: Shutterstock)

I morgen, lørdag 18. august, danser glade folk i sprudlende kostumer gennem København, når Pride-ugen kulminerer, og der traditionen tro afholdes Parade.

År for år er festen, der har fokus på LGBT-kulturen, men omfavner alle, bare vokset og vokset, og det samme er mængden af glimmer, glitter, gakkede kostumer og ikke mindst tilskuere, der gør lange øjne.

Men hvis du er en af dem, der synes, det hele bliver lidt voldsomt, har du faktisk for første gang i år et alternativ: En helt ny parade, som afholdes på Nørrebro samtidig med Pride. Mindre i omfang og glimmer, men større set med politiske briller, lyder det fra lektor Michael Nebeling Petersen.

»For første gang har vi en alternativ Pride, der går fra Nørrebroparken samtidig med den officielle Pride,« siger Michael Nebeling Petersen, der er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

Han arbejder blandt andet med queerteori, som eksempelvis kan handle om forholdet mellem seksuel og kønslig identitet og grænserne for, hvad der er offentligt og privat i forbindelse med seksuel identitet.

Nørrebro-parade har mere politisk kant

I mange andre storbyer i udlandet, hvor der også afholdes Pride, har de en alternativ parade sideløbende med den officielle. Paraderne er organiseret af mere politisk radikale eller konfronterende dele af miljøet.

Michael Nebeling Petersen er positiv overfor, at vi nu også har fået en alternativ parade i Danmark - man kunne nemlig frygte, at den voksende officielle Pride kunne komme til at stjæle rampelyset fra andre tiltag og grene indenfor LGBT-miljøet.

»Der er mange nye organisationer og mindre initiativer, som har svært ved at finde støtte og opmærksomhed,« siger Michael Nebeling Petersen.

LGBT

LGBT er en engelsk betegnelse for lesbian, gay, bisexual and transgender.

På dansk dækker betegnelsen over lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.  

Mange bruger også udtrykket LGBT+, som betyder, at man refererer til den store mangfoldighed af personer, der har en anden seksuel orientering eller identitet, end LGBT dækker over.

Kilde: LGBT Danmark

Omkring årtusindskiftet blev der også afholdt alternative arrangementer her i Danmark, som var deciderede mod-arrangementer til den officielle Pride. Men i år er første gang, at der er en rigtig, alternativ parade i København.

»I år er der kommet en Nørrebro-pride, som ikke er en modstandsparade, men en anden parade. Her er det nogle organisationer med mere politisk kant, der går med. For dem handler det ikke om, at samfundet skal acceptere dem, men om, at samfundet skal forstå, hvor ekskluderende og normativt (hvordan noget bør være eller bør gøres, red.) det er,« forklarer Michael Nebelung.

»Every time we kiss we fight«

Priden er en festlig begivenhed, men den bygger også på en historie om politisk kamp for rettigheder.

»Der er en bestemt parole inden for LGBT-miljøet: 'Every time we kiss we fight' (hver gang vi kysser, kæmper vi, red.),« siger Michael Nebeling Petersen.

Det betyder, at hver gang LGBT-personer viser deres seksualitet på gaden, kan det ses som en politisk manifestation.

Både fordi det ikke altid har været lovligt at vise sin seksualitet åbent frem, men også fordi samfundet har set kritisk på homoseksualitet.

Derudover hænger det underforståede politiske budskab også sammen med, at LGBT-miljøet er en minoritet, forklarer Michael Nebeling Petersen.

»At holde sin kæreste i hånden på åben gade er altid at springe ud. Priden er en enkelt dag på året, hvor vi vender om på majoritetsforholdet og viser diversiteten indenfor miljøet,« siger Michael Nebeling Petersen.

Priden gør LGBT-miljøet mindre mystisk

Det er derfor en indbygget del af Priden, at den er politisk, forklarer Michael Nebeling Petersen.

Han påpeger dog, at optoget og hele festen omkring Pride-ugen også handler om at vise forskelligheden indenfor LGBT-miljøet.

Denne pointe vinder genklang hos Peter Edelberg, der er historiker og ekstern lektor ved Saxo-instituttet. Han har blandt andet forsket i de homoseksuelles historie i Danmark. Du kan læse mere om hans forskning i artiklen 'Danske bøsser fik nok af Den Grimme Lov'.

Peter Edelberg mener, at de festlige optog afmystificerer Priden.

»Priden er kendt for underholdning, fest og ballade, med glimmer og ekstravagant udklædning. Den er blevet befolkningens mulighed for at møde miljøet, og det gør det hele mindre mystisk. Det tager brodden af folks mishag,« siger Peter Edelberg.

Den første rigtige Pride

I 1996 kom EuroPride, et internationalt arrangement der afholdes i forskellige europæiske byer hvert år, til København, og det forandrer Priden.

»Det er her, den nuværende Copenhagen Pride opstår. Siden har det været et meget professionaliseret og organiseret arrangement, der bare er blevet større og større,« fortæller Peter Edelberg

Han husker, hvordan 100-200 deltagere vandrede gennem København til paraderne før 1996.

I dag varer Priden en uge, hvor paraden i dag er afslutningen på syv dages fester, oplæg, debatter og underholdning.

Copenhagen Pride forventer, at op til 30.000 personer deltager i selve paraden i år. 

Priden er blevet mere politisk i Danmark

De sidste år er antallet af debatarrangementer blevet en større del af Priden, og ifølge Pridens hjemmeside kalder de sig selv for en menneskerettighedsfestival.

»Der er en gryende historisk og politisk bevidsthed blandt LGBT-personer, som der ikke har været i mange år,« siger Peter Edelberg.

Indpakningen i menneskerettigheder, flere debatarrangementer og nu en alternativ parade på Nørrebro kunne tegne et billede af en mere politisk parade.

Nu beskæftiger den officielle Pride sig også med mere alvorlige spørgsmål, såsom transkønnedes behandling i sundhedssystemet, fortæller Michael Nebeling Petersen.

Selvom han også ser en udvikling mod en mere politisk parade, påpeger han dog også, at tingene ser lidt anderledes ud i et internationalt perspektiv.

Man må derfor ikke tro, at der sker det samme med Priden i andre europæiske lande som i Danmark, lyder det fra Michael Nebeling Petersen.

»De store parader i byer som Berlin og London er gået fra meget politiske til mere festlige og kommercielle. I Danmark er vi omvendt blevet mere politiske, så der er to forskellige bevægelser. Det er vigtigt at huske, at hver parade har sin lokale historie,« slutter han.

Danmark kom USA i forkøbet

Pridens historie går tilbage til 1969 i New York, hvor homoseksuelle mænd og transpersoner kæmpede mod politiet på baren The Stonewall Inn i Christopher Street.

Siden har der været afholdt Pride i mange internationale storbyer.

Den første parade i Danmark blev afholdt i 1971, og det var Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, der organiserede begivenheden.

Dengang hed organisationen 'Forbundet 1948', og de gik parade ned gennem Strøget.

»Den daværende formand, Per Kleis Bønnelycke, sagde under paraden til en journalist fra Ekstra Bladet: 'Vi vil ikke længere krybe langs husmurene. Vi vil være stolte',« fortæller Peter Edelberg.

Danmark kom på en måde først

Efter 1971 blev der afholdt en årlig mindebegivenhed for Christopher Street Day i København, men arrangementets form skiftede fra år til år, og forskellige organisationer stod bag.

Priden fejrer altså en amerikansk begivenhed. Men Danmark kom faktisk amerikanerne i forkøbet, hvad angår homoseksuelles kamp for rettigheder, pointerer Peter Edelberg.

»I USA vil man sige, at det hele startede med The Stonewall Inn i 1969. Men i Danmark startede vi med afskaffelsen af Den Grimme Lov allerede i 1965,« siger Peter Edelberg.

Priden har vokseværk

Mediedækningen spiller også en vigtig rolle i afmystificeringen af LGBT-miljøet, mener begge forskere.

I sine spæde år tilbage i 70’erne fik paraden ikke meget opmærksomhed fra medierne, men det har ændret sig nu.

»Mediedækningen er stigende, og nu går både civilsamfund og politikere med. Det er en pointe, at så mange udenfor miljøet har lyst til at komme og se paraden, og det er indbygget i Priden, at den skal blive større og større,« siger Peter Edelberg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker