Bekymringen for børn og unges evne til at læse en tekst, som er længere end en skærmlængde, er begyndt at føles som moralsk panik. Men meget indikerer, at vi bør tage denne bekymring alvorligt.

I 2016 rapporterede USA's National Endowment for the Arts (uafhængigt regeringsagentur der tilbyder støtte og finansiering af projekter af kunstnerisk karakter, red.), at andelen af voksne amerikanere, som havde læst mindst én roman, var faldet til 43,1 procent i 2015 fra 56,9 procent i 1982.

I 2018 rapporterede en amerikansk forsker, at:

• I 1980 læste 60 procent af 18-årige studerende hver dag en bog, avis eller et tidsskrift, som ikke var en del af pensum eller læseplan.
• I 2016 var det tal styrtdykket til 16 procent.

Den samme årgang rapporterede, at de brugte 'seks timer hver dag på at sende beskeder på de sociale medier og online'.

Skærmlæsning truer kognitive processer

Den amerikanske neuroforsker og ekspert i læsekompetence Maryanne Wolf beskriver i bogen 'Reader Come Home', hvordan skærmlæsning truer vores evne til »de mere langsomme kognitive processer som kritisk tænkning, personlig refleksion, fantasi og empati, der alle er en del af dyb læsning.«

I bogen spørger hun: »Vil blandingen af konstant stimulerende distraktioner og øjeblikkelig adgang til flere informationskilder give de unge læsere mindre incitament til enten at opbygge deres eget lager af viden eller til selv at tænke kritisk?«

Men i stedet for at stille sig på hver sin side af den digitale-analoge læse-kløft, opfordrer Maryanne Wolf os til at omfavne begge dele. Forældre og lærere kan hjælpe børnene med at udvikle evnen til både at læse online og en fysisk bog.

Det kan vi gøre på flere måder.

Skærme kan kortslutte evnen til dyb tænkning

Læsning er en tillært færdighed, som kræver udvikling af bestemte neurale netværk.

Forskellige læseplatforme tilskynder til udvikling af forskellige aspekter af disse netværk.

Børn, der læser på skærmen, bliver helt fra barnsben fordybet i glæden og den øjeblikkelige tilfredsstillelse ved at skimme, klikke og linke. 

De udvikler kognitive færdigheder, der gør dem dygtige til at browse og skanne for informationer samt analysere data.

Men Maryanne Wolf argumenterer, at denne slags læsning »kan kortslutte udviklingen af de mere langsomme, mere kognitivt krævende forståelsesprocesser, der er en del af skabelsen af dyb læsning og dyb tænkning«.

Forbyd ikke elektroniske enheder

Medmindre de kognitive færdigheder, som dyb læsning kræver, bliver udviklet og plejet på tilsvarende måde, vil de næste generationer af læsere - distraheret af tilgængeligheden af digital information - muligvis ikke vove sig længere ud end de mindst krævende læseoplevelser.

Ligesom andre eksperter, der beskæftiger sig med læring i løbet af den tidlige barndom, råder Maryanne Wolf til at vænne barnet til at læse fysiske bøger, fra de er helt små.

Hun anbefaler ikke helt at forbyde elektroniske enheder, men i stedet at de regelmæssigt bliver slukket, så der er tid til at læse fysiske bøger sammen med barnet.

Det kan godt lade sig gøre

Vi kan lægge vores smartphones fra os og fortabe os i en fysisk bog, men hvordan kan lærerne i udskolingen, gymnasiet og ved de videregående uddannelser hjælpe uerfarne læsere?

Her er problematikken sandsynligvis såkaldt 'aliteracy', hvilket vil sige, at eleven godt kan læse, men vælger ikke at gøre det, fordi de ikke vægter det i forhold til læring.

Og fordi de ikke læser særlig meget, er det hårdt arbejde.

Det kan forekomme umuligt, men det kan altså godt lade sig gøre.

Sluk for telefonen - og læs!

Min første oplevelse med at hjælpe studerende til at læse bedre var et regeringsfinansieret universitetsprojekt i 2011-2013, der havde til formål at fremme den såkaldte 'læse-resiliens'.

Vi fandt, at de studerende var villige til at investere tid i at fordybe sig i teksten, hvis de blev overtalt til at prioritere læsning lige så højt, som hvis de skulle bestå en test eller skrive et essay.

Vi supplerede komplekse tekster med en vejledning, der tilskyndede de studerende til at tænke kritisk og ikke at give op, selv om sproget forekom uforståeligt og fortællingen ubegribelig (eller kedelig) og uden ende.

Det samme gjaldt, selvom lydene fra deres smartphones var uimodståelige. 

Eksponentiel stigning

De studerende eksperimenterede med at slukke for deres digitale enheder i to timer, mens de læste.

Og de læste.

De studerende prioriterede denne svære opgave, fordi vi belønnede dem med point.

Nogle klasser uploadede omhyggelige svar; andre besvarede komplekse spørgsmål, som krævede en stor mængde feedback. 

Jeg overvågede en stor introduktion til litteraturstudiet ved University of Queensland i 2013, før jeg afprøvede en version af det samme 'læse-resiliens-kursusforløb' i 2014.

Stigningen i læsning var eksponentiel:

• Antallet af studerende, der afsluttede alle ti primære tekster (blandt andet digtet 'Beowulf' og Toni Morrisons 'Beloved') var efterfølgende mere end tredoblet.
• Antallet af studerende, der afsluttede de ti ledsagende sekundære tekster (udvalgte kapitler fra en introduktion til litterær teori og kritik) var efterfølgende mere end seks gange så stort.

De studerendes tilfredshed med forløbet fra 2008 til 2012 lå på mellem 64 og 75 procent.

Da vi introducerede 'læse-resiliens-kursusforløbet', klagede mange over den mængde, de skulle læse, men den samlede tilfredshed skød op til 86 procent.

Vi kan alle gøre det

Det er ikke kun personer, der er vokset op med computere og smartphones, der har svært ved at læse længere tekster.

Har du mistet evnen til at fordybe dig, når du læser? Har du i stigende grad svært ved at koncentrere dig om eksempelvis en roman? Så er du ikke alene.

Maryanne Wolf, der har gennemført to uddannelser i litteraturvidenskab, tilstod, at hun selv for nylig kæmpede med at koncentrere sig om en elsket Herman Hesse-roman.

Vi kan slukke for vores enheder og sikre, at vi tager os tid til at genoplive de neurale netværk (i hjernen), der engang gjorde os i stand til at fordybe os i litteraturen.

Maryanne Wolf hævder, at 'dyb læsning' udvikler færdigheder, der involverer 'mere langsomme, mere tidskrævende kognitive processer […] afgørende for et tankefuldt liv'.

Læsere, der fordyber sig, er sandsynligvis mere betænksomme samfundsborgere; og det i en tid, hvor det aldrig har været vigtigere.

Judith Seaboyer modtager støtte fra University of Queensland. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.