Ældste spor af dyrket majs
Verdens første majsdyrkere kan have holdt til i det sydvestlige Mexico. Nye fund af spor af majs skal være hele 8700 år gamle og dermed langt ældre end tidligere dateringer.

Majs har spillet en vigtig rolle i Amerikas historie, efter de første stenalderbønder i Mexico fremavlede arten - for måske mere end 8700 år siden. (Illustrationsfoto: colourbox)

Majs har spillet en vigtig rolle i Amerikas historie, efter de første stenalderbønder i Mexico fremavlede arten - for måske mere end 8700 år siden. (Illustrationsfoto: colourbox)

Majs stammer fra en art af teosinthe - en type græsplanter som findes vildtvoksende i Mellemamerika. Kulturplanten majs spillede en afgørende rolle i de fleste af civilisationerne på det amerikanske kontinent før europæerne.

Arkæologer har ledt i stenalderbopladser ved floden Balsas i Guerrero-provinsen i det sydvestlige Mexico for at prøve at finde de tidligste steder for majsdyrkning, og gjort vigtige fund.

Mens man tidligere har fundet beviser for tidlig majsdyrkning i det mere tørre mexicanske højland, er dette fundsted lavere liggende. Området er præget af tropisk skov med en vekslen mellem tørre og fugtige årstider.

Vigtig for kulturplanter

Meget tyder på at Mexico var et center for udviklingen af majs og andre kulturplanter rigtigt tidligt, også sammenlignet med andre centre som Middelhavsområdet, den øvrige del af Mellemøsten og Kina.

Et internationalt forskerteam ledet af Dolores R. Piperno fra ‘Smithsonian National Museum of Natural History' i Washington DC og Anthony J. Ranere fra ‘Temple University' i Philadelphia har publiceret deres opdagelser i to artikler i det ansete videnskabelige tidsskrift 'Proceedings of the National Academy of Sciences'.

De mener, det er logisk, at majs først blev kultiveret i det sydvestlige Mexico, eftersom det er her forløberen til majsplanten findes vildtvoksende. Fra Mexico spredte dyrkningen af majs sig sydover i Mellemamerika og ned i Sydamerika.

Majs blev spredt mod syd

Fra tidligere er det ældste fund af majs i Mexico dateret til at være 7.300 år gammelt.

Piperno og Ranere mener, det er logisk, at majsdyrkningen må være opstået tidligere end dette, eftersom majsdyrkning - ifølge andre fund - havde nået Panama allerede for 7.600 år siden og derefter blev spredt videre til Sydamerika for 6.000 år siden.

Piperno er en pioner indenfor arkæologisk brug af mikroskopiske planterester kaldet 'fytolitter' i forbindelse med studiet af tidligt landbrug.

Disse partikler nedbrydes ikke på samme måde, som andet plantemateriale. Pipernos metode er specielt velegnet til varmere dele af vor klode, hvor det er svært at finde andre typer arkæologisk materiale fra fødeplanter bevaret.

Det ældste stenredskab fra Xihuatoxtla har mikroskopiske rester af majs og squash. (Foto: Temple University, Philadelphia)

Det er fundet af fytolitter på stenredskaber, brugt til at formale mad med, som er kernen i de nye opdagelser. Der er også fundet partikler af stivelse fra majs på samme type redskaber.

Metoden er baseret på at disse planterester kan adskilles fra vilde arter af teosinthe i mikroskopet. Der blev også fundet spor af squash, en anden tidlig kulturplante i Mexico.

Specialiserede bopladser

Fundene er gjort under et stort klippeparti, som arkæologerne antager periodevis har været anvendt som boplads gennem flere tusinde år. Dateringen er gjort gennem traditionel datering af de kulturlag, som stenredskaberne blev fundet i.

Forskerne undersøgte også andre kendte stenalderbopladser i regionen, uden at gøre tilsvarende fund. De mener, at bestemte bopladser kan have været anvendt specielt til jagt, og andre til dyrkning af jorden.

Ved indsøer i nærheden af klippe-lyet med majs-fundene er der spor af kultivering af jorden, og forskernes teori er, at majs og squash er blevet plantet i den jord, der lå nær bredden af disse indsøer, når vandstanden faldt i perioder med begrænset nedbør.

Dette gav gode markområder med minimalt behov for at bearbejde jorden. Der er også fundet tegn på skovning og svedjebrug.

Meget tidligt

»Oprindelsen af majs vil med dette ligge yderst tidligt - 2.500 år tidligere end i højlandet. Dette er virkeligt spændende,« siger professor Alex Chepstow-Lusty fra Universitetet i Montpellier og Universitetet i Cambridge, i en e-mail fra sit udgravningsarbejde i Peru.

Chepstow-Lusty forsker i inkacivilisationen i Sydamerika. Han peger på, at hvis de nye fund er korrekte, vil de første jordbrugere i Amerika nu blive placeret i samme tidsperiode, som jordbrugets start i Eurasien og Afrika.

De nye fund er gjort i en bosættelse under en klippe kaldet Xihuatoxtla. Længst til venstre Dolores R. Piperno som har ledet arbejdet. Piperno er en førende ekspert indenfor botanisk arkæologi. (Foto: Temple University, Philadelphia).

Hvis majsdyrkningen startede i regnskoven i Mexico kan det have gjort overførslen mod syd, og ind i de tropiske områder længere sydpå enklere, siger Chepstow-Lusty.

Han påpeger imidlertid, at de første bønder hurtigt ville have kunnet fremavlet nye varianter, tilpasset forskellige klimazoner.

Over hele Amerika

På vej sydover blev majs dyrket både i Amazonas og opover i højlandet i Andes. Chepstow-Lusty har selv fundet 2.700 år gamle pollen fra majs i det højtliggende Cuzco i Peru.

Sammen med andre fødeplanter, som kartoflen, var også majs vigtig for at brødføde den store befolkning i Inkariget i 1400- og 1500-tallet. Majs blev også dyrket så langt mod syd som i Chile og mod nord i Canada.

- Hvorfor opstod landbruget mere eller mindre på samme tid på flere kontinenter?

»Det er jo det store spørgsmål. Mennesket gik af en eller anden grund bort fra jæger- og samlersamfundet. Men om det var fordi at klimaet pressede folk til at blive bofaste eller fordi der opstod gode forhold for landbrug er et åbent spørgsmål. Det er nemlig ikke sådan at jordbrug nødvendigvis gav en bedre kost,« påpeger Chepstow-Lusty.

Stor debat

Han mener, at det ganske sikkert ikke vil være muligt at finde ét svar som dækker udviklingen på alle kontinenter, eftersom forholdene må have været meget forskellige.

»Det er alligevel interessant, at dette skete meget tidligt også i Amerika. Spørgsmålet om oprindelsen af det tidlige landbrug på alle kontinenter, er en diskussion, som vil blive vigtig i de kommende år,« mener Chepstow-Lusty.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk