Ældre frygter livet mere end døden
Danske pensionister er ikke bange for at stille træskoene. Men de frygter, at deres liv ender ulideligt og smertefuldt, viser ny forskning. Angsten for at blive uhelbredelig syg er typisk i vores tid, siger en professor.

Danske ældre er tilsyneladende tilfredse med livet, viser ny forskning. Men de frygter, at den sidste tid bliver smertefuld og uværdig. (Foto: Colourbox)

Livet slutter en dag. Tanken er ubehagelig, og man skulle tro, at den bliver mere uhyggelig, jo tættere på døden, vi kommer. 

Men ældre mennesker er ikke bange for at gå bort, viser ny forskning. Derimod frygter de den sidste tid af livet.

»Det overraskede os, at de ikke har noget imod at tale om døden, og at de ikke er bange for den. Derimod sagde flere, at de er usikre på, hvornår deres sidste tid starter, og de er bange for, at den bliver uværdig,« siger forskningsmedarbejder Søren La Cour fra Københavns Universitets Sociologiske Institut.

I løbet af et år har han og en kollega interviewet 50 danske pensionister mellem 68 og 90 år. Tre gange har forskerne talt med pensionisterne om deres forhold til livet, venskaber, hjemmet og døden.

Døden skræmmer ikke dem, der deltog i undersøgelsen. Nogle af dem sagde, at de har svært ved at forholde sig til, hvad der sker, når livet slutter, siger Søren La Cour. Men tilsyneladende frygter de ikke selve den dag, hvor de ikke vågner op igen.

Derimod er de bange for, at deres allersidste tid bliver uværdig.

Frygten for at blive en grøntsag

»De er bange for at komme til at ligge som en grøntsag i en hospitalsseng uden at kunne slukke for respiratoren. De er bange for at få smerter, Alzheimers, demens eller en anden uhelbredelig sygdom. Frygten for at blive levende døde sad i dem - det gik igen i rigtig mange af samtalerne,« siger Søren La Cour.

Pensionisterne i undersøgelsen er ellers glade for livet, deres familier og venner. Alle bor hjemme, er mentalt raske, og de er glade for, at de stadig kan klare de fleste af de fysiske problemer, der hører med til at blive ældre. Til dagligt bekymrer de sig ikke.

»De er tilfredse med de ting, de har opnået i livet, og de ved, at de kan kompensere for mange helbredsproblemer for eksempel ved at få briller, en stok, ble og andre hjælpemidler. Men da vi spurgte specifikt, kunne vi se en eksistentiel usikkerhed. De er bange for, at deres sidste tid bliver uacceptabel,« fortsætter Søren La Cour.

Mætte af livet

Det er ikke unormalt, at ældre mennesker har et afslappet forhold til selve det at dø, mens de godt kan frygte at blive uhelbredeligt syge og afhængige af andres hjælp, siger sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet.

Han har skrevet en artikel om vores dødsbevidsthed. Artiklen blev for nyligt publiceret i Omsorg: Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin.

Michael Hviid Jacobsen forstår godt, at de ældre i undersøgelsen fra Københavns Universitet ikke frygter selve døden.

»Mennesker, der har levet længe, kan blive mætte af livet, og døden bliver naturlig for dem. Selv om døden til alle tider og alle steder har været et tabu, er det de ældre, der har lettest ved at tale om den. De er ikke så bekymrede for at dø, måske snarere nysgerrige,« siger han som en kommentar til undersøgelsen.

Tidstypisk frygt

De ældres frygt for blive uhelbredelig syg er også typisk for den tid, vi lever i. Både ældre og yngre mennesker er bange for det, siger Michael Hviid Jacobsen.

Fakta

Fra Bornholm til Skagen og fra Ringsted til Thisted: Pensionister fra hele landet har deltaget i undersøgelsen Efter arbejdslivet: Fortællinger om det at blive ældre

Tre gange på et år har forskerne besøgt pensionisterne i deres egne hjem.

Hver gang har de brugt halvanden time på at interviewe pensionisterne om tre forskellige emner:

1) Det sociale: De ældre danskere fortalte om, hvordan de har det socialt.

2) Det eksistentielle: Forskerne spurgte dem, hvordan forholder de sig til livet og døden.

3) Det hjemlige: Pensionisterne fortalte om, hvad "hjem" betyder for dem.

Respondenterne er repræsentativt udvalgt af Gallup med henblik på størst mulig spredning af bosted, uddannelse, erhvervsbaggrund, politisk tilhørsforhold, alder og køn.

Undersøgelsen er lavet af sociolog Anders Bonatto Fisker og forskningsmedarbejder Søren la Cour Center fra Københavns Universitets center for Forskning i Eksistens og Samfund.

Dr.phil. Bo Jacobsen fra det samme center har også medvirket.

»I vores samfund er det et tabu at blive syg, magtesløs og afhængig af andre. Man frygter at blive socialt isoleret eller lænket til en seng. Det handler om, at man ikke vil lægge andre til byrde,« forklarer Michael Hviid Jacobsen.

»Vi lever i en tid, hvor lægevidenskaben kan helbrede det meste, og så er det ubærligt, hvis lægen siger, at der ikke er mere at gøre. I vores tid, hvor man kan helbrede mange sygdomme, er frygten for det uhelbredelige mægtig stor,« fortsætter han.

I gamle dage havde mennesket ikke nogen grund til at tro eller håbe på, at sygdomme som Alzheimer, demens og kræft kunne helbredes. Dengang troede mange, at Gud havde magten over liv og død.

I dag har videnskaben og lægemiddelindustrien fart på. Nye helbredelsesmetoder og mere viden får folk til at leve længere. Troen på Gud er samtidig forbeholdt de få.

De fleste skal selv finde en mening med, at de skal herfra en dag, og med videnskabens hjælp gør mange alt, hvad de kan, for at kontrollere døden, udskyde den og forebygge den, mener Michael Hviid Jacobsen.

Dødsangst i forklædning

Pensionisterne i undersøgelsen fra Københavns Universitet er ikke bange for selve døden, men de bekymrer sig over, hvordan deres sidste tid bliver. De er bange for at blive uhelbredeligt syge og så magtesløse, at de kommer til at belaste deres pårørende.

Selv om de siger, at de ikke frygter at dø, er deres bekymring for at ende livet i lidelse en form for dødsangst, mener Michael Hviid Jacobsen.

»Frygten for at blive uhelbredelig syg og magtesløs er afledt af en frygt for døden. Når man er bange for den lidelse og smerte, der kan følge med en alvorlig diagnose, er det indirekte et udtryk for, at man er bange for at dø. Døden er jo et ophør af det liv, som er det eneste vi har at klynge os til,« forklarer Michael Hviid Jacobsen.

Lægerne kan helbrede flere sygdomme, og vi lever længere end nogensinde før. Derfor bliver det sværere og sværere at acceptere, at døden er naturlig, normal og en eksistentiel kendsgerning, mener han.   

Danske ældre er lykkelige

Pensionisterne i undersøgelsen er bange for, at deres sidste tid bliver uværdig, men det er ikke det, de tænker på til dagligt. Til dagligt er de lykkelige, fortæller forskningsmedarbejder Søren La Cour.

»Danske ældre har det tilsyneladende forbløffende godt med livet. Mange af dem finder lykken i det nære, for eksempel kan de synes, at det er fantastisk at passe haven, eller de finder en mening i at lave frivilligt arbejde. Mange rejser rundt i verden og laver andre ting, som de ikke havde tid til, da de var yngre,« siger Søren La Cour.

Mange af dem, der deltog i undersøgelsen, har som sagt mistet venner og pårørende, men de er ikke ensomme, forklarer Søren La Cour. De har ikke samme sociale behov som yngre mennesker.

»Mange ældre mennesker trækker sig tilbage, de er tilfredse med sig selv. De har ikke brug for at fare så meget rundt. De ældre i vores undersøgelse har det generelt godt, blandt andet takket være det danske sikkerhedsnet,« forklarer forskeren. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.