Afslappet isbjørn og abe med kæledyr - årets bedste naturfotos skal kåres
For 58. gang skal priserne for årets flotteste, vigtigste og mest tankevækkende naturbilleder uddeles. Her er et udpluk af nogle af de mest spektakulære.
isbjørn vindue rusland

Det er for farligt at gå på land og besøge spøgelsesbyen, så Dmitry Koch tog billedet af den afslappede isbjørn med en drone. (Foto: Dmitry Koch/Wildlife Photographer of the Year

Det er for farligt at gå på land og besøge spøgelsesbyen, så Dmitry Koch tog billedet af den afslappede isbjørn med en drone. (Foto: Dmitry Koch/Wildlife Photographer of the Year

På en lille, ubeboet ø i det østlige, øde Rusland stødte fotografen Dmitry Kokh på en usædvanlig beboer. I et gult, forladt hus hang en isbjørn nonchalant ud ad et vindue. 

Det viste sig, at byen, der ellers ikke har haft mennesker boende siden 1992, var blevet indtaget af 20 isbjørne. Klimaforandringerne og den resulterende mangel på føde har nemlig tvunget isbjørne til at lede efter andre jagtmarker.

Billedet er ét blandt mange, der er udtaget til fotokonkurrencens svar på Oscar-uddelingen, Wildlife Photographer of the Year, der bliver kåret på Natural History Museum i London 14. oktober 2022.

Konkurrencen har til formål at vise, hvilke dramatiske historier der finder sted i vores natur, og samtidig skal den også sætte fokus på klimaforandringerne og konsekvenserne, som mennesket har for naturen.

Her kan du se et udpluk af de billeder, som er blevet udtaget til dette års konkurrence.

Bonoboen og mangusten

bonobo mangust

Bonoboer spiser primært frugt, men sommetider også kød. I dette tilfælde endte det dog godt for mangusten, der blev sluppet løs efter lidt kæleri. (Foto: Christian Ziegler/Wildlife Photographer of the Year)

Fotografen Christian Ziegler havde fulgt efter en gruppe bonoboer (Pan paniscus) i en skov i Salonga National Park i Den Demokratiske Republik Congo, da han pludselig fik øje på en ung han, der havde et lille dyr i favnen. 

Helt forsigtigt sad han og aede en lille mangustunge (Herpestidae) i flere timer og bar den endda helt gelinde med sig op i træerne for at finde frugt.

»Jeg blev så overrasket over at se, at den bar på mangusten så forsigtigt. Jeg begyndte med det samme at følge efter ham og dokumentere det,« siger Christian Ziegler til BBC.

Billedet er indstillet i kategorien ‘Highly Commended’, altså 'meget anbefalet'.

Portræt af sydlig rethval

sydlig rethval

Det lykkedes Richard Robinson at tage et billede af den unge hval takket være, at den ville helt tæt på for at undersøge ham. (Foto: Richard Robinson/Wildlife Photographer of the Year)

Fotografen Richard Robinson svømmede rundt i en halv time sammen med en sydlig rethval (Eubalaena australis) ud for New Zealands kyst og fik taget ovenstående billede, som han kalder for ‘The Right Look’. 

Richards største udfordring var at få ordentlig afstand til den unge kalv, der nysgerrigt svømmede rundt om ham. På et tidspunkt svømmede den væk, men dukkede kort efter op igen for at inspicere manden med kameraet yderligere.

Sydlige rethvaler har været jaget af europæiske hvaljægere siden 1800-tallet og senere af sovjetiske hvaljægere i 1900-tallet. 

I dag er hvalen beskyttet, og det har fået dens population til at stige stødt. Fra at bestanden bestod af kun 13 ynglende hunner findes der i dag flere end 2.000 sydlig rethvaler.

Billedet er indstillet i kategorien ‘Animal Portraits’, 'dyreportrætter'.

En enkelt dags fangst

fiskeri marlin sejlfisk fugleperspektiv

Srikanth Mannepuri brugte en drone til at tage billedet i fugleperspektiv, så man kan se, hvor mange marlin og sejlfisk der rent faktisk er blevet fanget den pågældende dag. (Foto: Srikanth Mannepuri/Wildlife Photographer of the Year)

Srikanth Mannepuri tog et billede af dagens marlin- og sejlfiskefangst samt fiskerne, der tidligere havde været ude i Den Bengalske Bugt for at fange fisk.

Den enorme fangst understreger problemerne ved ureguleret fiskeri og industriens manglende bæredygtighed. 

Srikanth pointerer, at man kan se mange umodne fisk på billedet. Han håber, at billedet kan være med til at skabe fokus på en større indsats for at beskytte fiskenes levesteder og for at gøre fiskeri mere bæredygtigt.

Billedet er indstillet i kategorien ‘Highly Commended’.

Den forsvindende giraf

giraf forsvinder

Giraffen i østafrika (Giraffa tippelskirchi) trives ikke så godt, som den har gjort. Man mener, at der har eksisteret omtrent 63.000 giraffer, men i dag lever der kun omkring 35.000, og det tal bliver mindre dag for dag. (Foto: Jose Fragozo/Wildlife Photographer of the Year)

Jose Fragozo forsøgte at holde sit kamera helt stille i den kørende bil, da han så en giraf forsvinde mellem to søjler, der holder jernbanen Mombasa-Nairobi Standard Gauge Railway i Kenya oppe.

Det lykkedes ham lige akkurat at fange halvdelen af giraffen, før den var uden for kameraets rækkevidde.

Jernbanen er løftet op på de gigantiske søjler for at give dyrene plads til at bevæge sig rundt i naturen. Billedet symboliserer på den måde, hvordan naturen og dyr fortsat bliver klemt ind mellem menneskets udvidelser. 

Billedet er indstillet i kategorien ‘Highly Commended’.

Blæksprutte i muslingeskal

blæksprutte muslingeskal

Nogle blæksprutter finder og renser muslingeskaller eller lignende objekter, som de bruger til at beskytte deres bløde kroppe med. (Foto: Samuel Sloss/Wildlife Photographer of the Year)

Samuel Sloss var ude at dykke i Lembeh-strædet i Indonesien, da han stødte på en lille blæksprutte, der gemte sig i en muslingeskal nede på det mørke, vulkanske sand.

Med forsigtighed fik Samuel Sloss taget det smukke billede. 

Det skete først, efter at han havde ventet tålmodigt på, at blæksprutten kiggede ud fra sin improviserede rustning, hvilket afslørede blækspruttens flotte farver og mønstre.

Billedet er indstillet i kategorien ‘Highly Commended’.

Hjort i snevejr

sne hjort

Richmond Park i England har været hjem for fritgående kronhjorte (Cervus elaphus) og dådyr (Dama dama) siden 1637. (Foto: Joshua Cox/Wildlife Photographer of the Year)

Seksårige Joshua Cox og hans far tog ud til Richmond Park i London for at se på hjorte, og kort efter deres ankomst begyndte det at sne. 

Vejret skulle vise sig at give Joshua muligheden for at tage et betagende billede af en hjort med et mægtigt gevir, der så ud til at holde øje med de to fremmede.

»Det så næsten ud, som om han tog et snevejrsbrusebad,« siger Joshua Cox, der i dag er otte år gammel, til Natural History Museum.

Hjortene og dådyrenes tilstedeværelse i parken er ikke kun til pynt. De er med til at holde græsset nede, så de hjælper også med at pleje parken.

Billedet er indstillet i kategorien ‘10 Years and Under’, som gives til fotografer, der har taget flotte naturbilleder, og som samtidig er 10 år eller yngre.

Sjældne træfrøer har pool party

frøer blade æg

Hunnerne hos disse løvfrøer lægger omkring 200 æg ad gangen, når tiden er inde. På et tidspunkt klækker æggene, og små haletudser falder ned i vandet omkring bladene. (Foto: Brandon Güell/Wildlife Photographer of the Year)

Brandon Güell var i vand til brystet, da han tog billederne af en flok sjældne løvfrøer (Agalychnis spurrelli), der har gang i, hvad han betegner som et poolparty. 

På billedet kan man se hunnerne lægge æg på blade i det tætte buskads, mens hannerne er klar til at befrugte æggene. Før æggene er blevet befrugtet, er de grønne, men senere bliver de gennemsigtige og afslører haletudsen, der gemmer sig derinde.

Det er et fænomen, der sker få gange om året og kun få steder i Central- og Sydamerika.

Billedet er indstillet i kategorien ‘Behaviour: Amphibians and Reptiles’, 'opførsel blandt padder og krybdyr'.

Et dovendyr bliver antastet

dovendyr hund

I regnskoven kommer dovendyr kun ned på jorden hver femte dag for at komme af med afføring, men mindre habitater presser dem ind i beboede områder, og så skal de ofte skifte bopæl. (Foto: Suzi Eszterhas/Wildlife Photographer of the Year)

Det lykkedes et tretået dovendyr (​​Bradypus variegatus) at kravle ned ad sit træ, forcere en vej og finde et nyt træ at kravle op i, da den pludselig blev antastet af en stor hund.

Dovendyret frøs, fordi den fornemmede, at den var i fare, men hunden var heldigvis tilknyttet The Sloth Conservation Foundation og gjorde ikke dovendyret fortræd.

Mødet blev fanget på kamera af Suzi Eszterhas. Hun fortalte til Natural History Museum, at hundens ejere kaldte den tilbage, hvorefter den adlød.

Dovendyrenes levesteder bliver hele tiden mindre, og det går ud over dyrene, der i højere grad er tvunget ud på farefulde rejser efter føde - efterhånden også i byområder.

Disse og mange andre billeder kan du få at se i en udstilling fra 25. november 2022 på Statens Naturhistoriske Museum i København. 

Du kan læse mere om udstillingen her.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk