Hvis man stiller en række økonomer op ved siden af hinanden og trækker en tilfældig ud, er der en god sandsynlighed for, at han i sit arbejde tager udgangspunkt i, at mennesker er grådige, egoistiske væsener, der først og fremmest agerer efter, hvad der gavner os selv.

Men det gælder ikke den østrigsk-schweiziske økonom og professor Ernst Fehr, der netop er udnævnt som æresdoktor på Københavns Universitet. 

Den østrigsk-schweiziske professor har siden 1990’erne dedikeret sin karriere til at udfordre ideen om, at vores selvinteresse er den største drivkraft for vores økonomi. 

Og til at vise at andre faktorer, som retfærdighed, altruisme og en følelse af fairness, også spiller en rolle - såvel som mindre flatterende træk som misundelse. 

Pointerne bygger på forskning, som Ernst Fehr i forbindelse med sin udnævnelse fremlagde for et auditorium fyldt med studerende, undervisere og andre interesserede. Videnskab.dk var til stede for at suge guldkornene til sig. 

Det samme var Claus Thustrup Kreiner og Søren Leth-Petersen, der begge er professorer på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, og som begge arbejder sammen med Ernst Fehr. De beskriver den nyudnævnte æresdoktor som »pioner«.

»Økonomer har typisk antaget, at mennesker handler af egeninteresse, og det passer også langt hen ad vejen, hvis du for eksempel er nede i Netto og købe en hønsesalat,« fortæller Claus Thustrup Kreiner til Videnskab.dk. 

»Men i andre sammenhænge, som på en arbejdsplads med lønforhandling, er der også andre ting, der spiller ind - såsom altruisme, fairness og misundelse. Ting, der ikke nødvendigvis gavner dig selv. Det er Ernst Fehr, der har bygget frameworket for, hvordan vi analyserer dette og får det med i regnestykkerne,« siger han.

»Det er forholdsvist let at formalisere og at arbejde med selvinteresse i økonomisk teori,« tilføjer Søren Leth-Petersen. 

»Det er langt sværere at se eller måle, hvem der er altruistisk, og hvem der er selvisk. Men her har Ernst Fehr udviklet nogle eksperimentelle metoder, der kan hjælpe med at klargøre det.«

Mennesker har en kraftig retfærdighedssans

Mennesker rummer i sin grundessens en retfærdighedssans, lød en af aftenens første pointer til foredraget af Ernst Fehr.

Som jæger-samlere levede vi i et ligeværdigt samfund, hvor mad og materiale såvel som politisk magt blev delt, fortalte professoren. For at slå pointen hjem, henviste han til et studie fra 2009: 

Her havde forskere kontaktet i alt 15 forskellige samfund, der levede helt forskelligt fra hinanden - fra bachelorstuderende i USA til bønder i Papua Ny Guinea og jæger-samlere i Tanzania. 

Forskerne fik dem til at spille en række spil - blandt andet en af Ernst Fehrs kreationer - kaldt ‘the third party punishment game’ eller ‘tredjemands strafspil’ oversat direkte til dansk.

Kort fortalt bestod spillet af en sum penge og tre deltagere. Halvdelen af pengene blev givet til deltager 3, og den anden halvdel skulle deltager 1 fordele mellem sig selv og deltager 2. 

Deltager 1 kunne tage så stor eller lille en del af pengene, som han ville, mens deltager 2 ikke havde nogen indflydelse på fordelingen. 

Deltager 3 fik herefter muligheden for at straffe deltager 1 med en bøde på, hvad der svarede til 30 procent af hele kagen. 

Men hvis deltager 3 valgte at straffe, ville han selv miste 20 procent af sin andel. 

På tværs af de forskellige samfund fandt forskerne, at deltager 3 hellere end gerne ville straffe deltager 1, hvis de synes, deltager 1 havde været uretfærdig - også selvom det betød, at de selv ville stå tilbage med en mindre sum penge.

Der var en helt særligt skillelinje ved 50 procent. Deltager 3 ville sjældent straffe, hvis deltager 1 tog 50 procent af summen eller mindre - men ville oftere og oftere gøre det, desto højere andel over 50 procent, deltager 1 tog.

»Den tredje part ville straffe på grund af uretfærdigheden,« fortalte Ernst Fehr til forsamlingen.

Ernst Fehr har længe været en af verdens mest indflydelsesrige økonomer. For nylig gav han et foredrag på KU i forbindelse med sin udnævnelse som æresdoktor. (Billede: Johan Gudmandsen) 

Arbejder bedre, når kolleger er lige

Et andet studie, Ernst Fehr formidlede til de fremmødte, viste, at lighed i løn kan fremme produktiviteten. 

Her blev arbejdere i Indien inddelt i tre kategorier alt efter om de var lav-, middel- og høj-produktive. 

I forsøget skete der to ting:

1. arbejderne fik løn afhængende af deres produktivitet. 
2. arbejderne fik samme løn. 

Kort fortalt fandt forskerne, at arbejderne var mere produktive, hvis de fik det samme i løn - uanset deres produktivitet. 

Arbejderne i middel-produktivitet-gruppen var endda generelt mere produktive, når de fik lavere løn - så længe deres kolleger fik det samme. 

Verdensstjerne uden nykker

Ernst Fehrs forskning har haft indflydelse på, hvordan vi kan forstå flere ting i samfundet, hvor traditionelle økonomiske teorier kommer til kort.

For eksempel er det svært at forklare ud fra traditionel teori, hvorfor nogen giver penge til velgørenhed. Dette falder helt naturligt, når folk bekymrer sig om andre end sig selv, som de gør i Ernst Fehrs arbejde og framework.

Dertil har hans forskning gjort os klogere på, hvad der ligger til grund for folks mening om skat, velfærdssamfundet og ulighed i samfundet, fortæller Søren Leth-Petersen. 

»Hans ‘breakthrough’-udgivelse fra 1999 har fået over 14.000 citationer. Det er utrolig meget, og det vidner om, hvordan hans arbejde har skabt et grundlag for en masse ny forskning,« siger han og fortsætter: 

»Det er en stor ære at blive æresdoktor, og at Ernst Fehr ikke blot er det på Københavns Universitet, men også på andre universiteter rundt om i verden, vidner om, at han er en af de største stjerner inden for økonomi. Derudover er han utrolig behagelig at arbejde med. Han er en verdensstjerne uden nykker og er meget åben for at diskutere empiri.«

Det er Claus Thustrup Kreiner enig i:

»Ernst er åbenhjertig, virkelig kreativ, og hans nysgerrighed er super inspirerende. Og det siger også noget, at han er over pensionsalderen i Schweiz, men stadig arbejder seks dage om ugen. Han brænder virkelig for det, han laver.«