Verdens ældste tempel peger på, at jæger-samlere kendte til geometri
gobekli tepe verdens ældste tempel hvordan byggede man

Göbekli Tepe i Tyrkiet er et tempel, som forskerne mener er endnu ældre end både Stonehenge og pyramiderne. (Foto: Shutterstock)

Göbekli Tepe i Tyrkiet er et tempel, som forskerne mener er endnu ældre end både Stonehenge og pyramiderne. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
15 maj 2020

Ny forskning tyder på, at verdens ældste tempel er bygget efter geometriske principper, som man ellers tidligere har troet var helt ukendte for den tid.

Det skriver ScienceAlert.

I 1990'erne fandt man i Göbekli Tepe i Tyrkiet et gigantisk fortidslevn, der viste sig at være 11.000 år gammelt og stamme fra stenalderen.

Det gør templet ældre end både pyramiderne og Stonehenge.

»Göbekli Tepe er et arkæologisk vidunder,« siger arkæolog Avi Gopher fra University of Tel Aviv til ScienceAlert.

»Eftersom der hverken er tegn på landbrug eller dyrehold på det tidspunkt, tror vi, at stedet er blevet bygget af jæger-samlere. Men den arkitektoniske kompleksitet er virkelig usædvanlig for dem.«

Forskerne fra Tel Aviv University har ved hjælp af algoritmer fundet frem til, at templet formodentlig har været bygget udfra én enkelt plan.

Den nye analyse af de ældgamle ruiner antyder dermed, at den kultur, der byggede templet, havde en god forståelse af at planlægge udførelsen af de geometriske strukturer af søjler og forskellige tempelafdelinger.

Tidligere har man ellers troet, at det kun har været muligt for jæger-samlerne at bygge templet gennem mange generationer, skriver ScienceAlert. 

Man kan se på billedet her, at de tre forskellige tempeldele (B, C, D) synes at være geometrisk forbundne af en næsten perfekt trekant.

gobekli tepe verdens ældste tempel hvordan byggede man

Her ses den geometrisk næsten perfekte trekant. (Illustration: Gil Haklay/AFTAU).

»Afdelingerne har alle forskellige størrelser og former, så sandsynligheden for, at center-punkterne skulle forme en ligesidet trekant er virkelig lille,« siger medforfatter på studiet Gil Haklay til ScienceAlert.

Fundet tyder på, at det ældgamle samfund har været langt mere avanceret end først antaget.

Hvis forskernes formodning om, at templet er bygget med udgangspunkt i en eneste plan, peger det på, at der har været et hierarki i samfundet, hvor nogen har været i stand til at initiere planen og har haft magt til at føre den ud i livet, siger Gopher til ScienceAlert.  

Studiet er udgivet i Cambridge Archaeological Journal.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.