Aborigineres ældgamle husketeknik overgår måske det populære ‘hukommelsespalads’
Aboriginere husketeknik hukommelse

Den aboriginale kultur er over 60.000 år gammel, men måske kan vi lære noget af den i dag. (Foto: Shutterstock)

Den aboriginale kultur er over 60.000 år gammel, men måske kan vi lære noget af den i dag. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
21 maj 2021

Før det skrevne ord blev opfundet, var mennesket nødt til at bevare al sin viden i hovedet, og derfor har mennesker i titusindvis af år brugt specielle teknikker til at hjælpe dem med at huske specifikke ting.

En velkendt teknik er det oldromerske ‘hukommelsespalads’, der stadig bliver brugt den dag i dag.

Teknikken går kort fortalt ud på, at man forestiller sig en rute gennem et hus, man kender, og hvor værelserne forbindes med det, man skal huske. Hvis man skal huske at købe rugbrød, kan man lave en mental forbindelse mellem eksempelvis entreen og rugbrødet, og måske forestille sig, at det ligger på gulvet i entreen.

Videnskab.dk har omtalt teknikken tidligere, blandt andet i artiklen Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum.

De australske aboriginals, som er en af de ældste kulturer i verden, har også udviklet sådan en teknik, som ifølge et nyt, lille studie måske er mere præcis i visse henseender.

Det skriver ScienceAlert.

De australske aboriginals har videreført deres viden via historier, som fortælles gennem kunst, sang eller dans.

Og ligesom at deres kultur er tæt forbundet med landskabet de bor i, beror den aboriginale hukommelseskunst til dels på at forbinde minder med ting i ens omgivelser som sten, planter eller dyr.

I den henseende er teknikken faktisk ganske lig hukommelsespaladset, som de gamle grækere og romere brugte. 

I studiet blev de to teknikker blev sat op mod hinanden i et eksperiment, skriver ScienceAlert.

Her blev et hold på 76 medicinstuderende delt op i 3 grupper, som alle fik en halv time til at huske en liste med 20 sommerfuglenavne: To af grupperne skulle bruge hver sin hukommelsesteknik, mens den tredje gruppe skulle huske navnene uden hjælp.

Den første gruppe blev oplært i den aboriginale teknik fra en erfaren aboriginal underviser, hvor de gik rundt i en have og fandt på en historie, som forbandt hvert sommerfuglenavn til en genstand i haven.

Den anden gruppe blev oplært i hukommelsespaladset, og skulle på lignende vis danne et mentalt billede af deres barndomshjem, hvor de forbandt rum og ting med sommerfuglenavnene.

Resultaterne viste, at eleverne fra den første gruppe havde tre gange større sandsynlighed for at huske listen perfekt, sammenlignet med kontrolgruppen. Eleverne fra den anden gruppe havde til sammenligning ‘kun’  dobbelt så stor sandsynlighed for at huske listen.

Efter seks uger var det dog omvendt, eleverne fra første gruppe var lige så ringe til at huske sommerfuglenavnene som kontrolgruppen, mens eleverne, som brugte hukommelsespaladset fortsat kunne huske flere af navnene, skriver ScienceAlert.

Det antyder, at den aboriginale metode kræver repetition og vedligeholdelse for at være effektiv på lang sigt, men kan være ganske god, hvis man skal huske mange præcise ting over en kort periode.

Studiet blev udgivet i tidsskriftet PLOS One.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.