Ældgamle tallerkener afslører overraskende nyt om folks madvaner for 5.500 år siden

Man kan finde svarene på 5.500 år gamle madvaner på bunden af disse skåle. (Foto: University of Glasgow)

Man kan finde svarene på 5.500 år gamle madvaner på bunden af disse skåle. (Foto: University of Glasgow)

Kilde: 
21 november 2022

Der har længe hersket mystik omkring vores madvaner i helt, helt gamle dage, men nu giver et nyt studie os nye svar på, hvad nogen spiste i en af de første rigtige byer 3.500 år f.v.t. 

Det lader til, at vi mennesker i mange, mange år har været glade for kød. 

Det skriver The Independent. 

Området Mesopotamien, som i dag kaldes Irak, er et af stederne, hvor de første byer blomstrede op. Udviklingen startede for 5.500 år siden. 

Det område var det første til at masseproducere dybe tallerkner og skåle, som vi kender dem i dag. Og svaret på den daværende mesopotamiske befolknings madvaner findes da også i bunden af skålene. 

I skålene fandt de arkæologiske forskere fra The University of Glasgow beviser for, at man spiste varieret, men at det især var kød, der var på menuen i form af langtidskogte kødretter og fond, hvilket kunne ses på de fedtaftryk, der var efterladt i skålene. 

Det strider imod den hidtidige opfattelse om, at man primært spiste hvede, emmer og byg. 

Skåle som dem, der er undersøgt, fandtes overalt i kobberalderen og kan ofte og også give et fingerpeg om andre ting end madvanerne: 

»Vores resultater er et betydeligt fremskridt for studierne af tidlig urbanisering og de statslige institutioners fremkomst,« siger Claudia Glatz, der er professor i arkæologi ved The University of Glasgow og står i spidsen for en arkæologisk undersøgelse af området, der i dag kaldes Irak.  

Studiet er bragt i det videnskabelige tidsskrift Science Direct.

 
ldl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.