Ældgamle potteskår fra Kina antyder, at ølproduktionen var en vigtig del af landbruget
Kilde: 
04 juni 2019

Var det tørsten efter øl, der motiverede os mennesker til at dyrke afgrøder?

Nye arkæologiske fund fra Kina peger på, at produktionen af alkohol har været afgørende for agerdyrkningen på et meget tidligt stadie, skriver New Scientist.

Det konkluderer forskerne fra Stanford University, der har analyseret resterne af 8.000-7.000 år gamle potteskår fra to forskellige egne i Nordkina.

LÆS OGSÅ: Brændevins-historie: Snapsens storhedstid og pludselige fald

I potteskårene har de fundet spor af granulat fra kornstivelse, hvilket sandsynligvis kommer fra gæringsprocesserne ved ølproduktion, hvor man nedbryder kornstivelsen til sukker.

De 2 steder, man har fundet potteskårene, ligger 300 kilometer fra hinanden og repræsenterer 2 af de tidligste eksempler på landbrug i Sydøstasien.

Det opsigtsvækkende er, at man har fundet to forskellige måder at producere øl på i de to forskellige egne. Det tyder på, at alkoholproduktionen har været af stor betydning for agerbruget på tværs af landet.

  • Det ene sted, Lingkou, tyder spor af mineralpartikler fra planter på, at man har ladet kornet gro, indtil det af sig selv har frigjort sukkeret.
  • Det andet sted, Guantaoyuan, viser spor fra samme mineralpartikler og svamp, at man har brugt en bakteriekultur, kaldet qū, der trigger gæringsprocessen. Qū bliver typisk kategoriseret til at være 3.700 år gammel, men fundene her tyder altså på, at denne metode er meget ældre.

LÆS OGSÅ: Danskernes internationale ry for at være drikfældige stammer fra Middelalderen

Patrick McGovern, der er leder the University of Pennsylvania Museum of Archaeology and Anthropology og ikke har deltaget i studiet, kalder ifølge New Scientist opdagelsen for »meget spændende«.

»De store mængder af korn, der blev frembragt i landbruget, kunne lagres og laves om til øl eller brød hele året rundt. Øl kan dog have været et mere ønskværdigt produkt. Brød har ikke den bevidsthedsændrende effekt som alkohol, som, jeg mener, har været afgørende af sociale- og religiøse årsager,« siger Patrick McGovern til New Scientist.

Opdagelserne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

LÆS OGSÅ: Oldnordisk folk drak vin i Danmark for 3.000 år siden

LÆS OGSÅ: Den første vinboks var af læder

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.