Aber gyser også
Føler du en svag væmmelse overfor figurer i computerspil eller tegnefilm, som ser menneskelige ud, men mangler noget væsentligt? Aber bryder sig heller ikke om det.

En skummel trio, som får aber til at gyse. (Billede: Shawn Steckenfinger)

En skummel trio, som får aber til at gyse. (Billede: Shawn Steckenfinger)

Det er måske ikke så sært, at makak-aberne i et nyt forsøg blev en smule blege om næbbet ved synet af 'bananmafia'-trioen, du kan se på billedet til højre.

Forskerne ved Princeton University tror, abernes lettere chokerede reaktion da de blev vist de nok så naturtro computer-aber, vidner om et fænomen, kendt som 'The Uncanny Valley'.

Udtrykket bliver brugt for at betegne den samme reaktion hos mennesker; man skutter sig ved synet af noget, som minder om ens egen art, men som alligevel føles væmmeligt fremmedartet, fordi det simpelthen ikke er den ægte vare.

Pludren stoppede

»En øget grad af realisme forøger altså ikke nødvendigvis graden af accept,« siger Asfi Ghazanfar, amanuensis i psykologi ved Princeton.

Han var med til at udføre forsøget med makakerne, og for nyligt publicerede han og kollegaerne resultaterne i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Sciences' (PNAS).

Makakerne, som sædvanligvis kurrer, pludrer og smækker med læberne for at kommunikere med hinanden, viste rædsel, og ville ikke se ret længe på billedet af de tre kunstige abe-ansigter.

Når de derimod blev forevist billeder af levende medaber, eller tegninger som ikke var lavet med den hensigt at virke naturtro, studerede de billederne længere.

Det uhyggelig fald i glædeskurven

Fænomenet 'The Uncanny Valley', eller 'Den Uhyggelige Dal' på dansk, blev defineret af den japanske robotforsker Masahiro Mori for over 30 år siden. Han opdagede, at mennesker kunne vise glæde og entusiasme overfor en menneskelignende robot, men kun indtil et vist punkt.

I mødet med næsten uhyggeligt menneskelige robotter, faldt det positivite indtryk brat og dannede en dal, før den gik i vejret igen, og endte højst ved synet af et ægte menneske (se figur) .

Denne graf viser hvor 'The Uncanny Valley' indtræffer. Længst til venstre er en industriel robot, som ligner os meget lidt. Menneskelignende robotter og udstoppede dyr ligner os mere, men opfattes stadig som genkendelige, mens lig og zombier kommer så tæt på os i udseende, at de er skræmmende og derfor danner 'uhygge-dalen' inden en rask person får trygheden op igen. (Kilde: Karl MacDorman)

Hans teori går ud på, at mennesker føler stærk lede, når de ser noget som ser menneskeligt ud, men som har tydelige tegn på ikke at være det.

Mange teorier

Forskerne ved Princeton University mener, at deres resultater underbygger tanken om at 'The Uncanny Valley' kan være biologisk funderet gennem evolutionære tilpasninger.

»Resultaterne viser, at 'The Uncanny Valley'-effekten ikke kun gælder for mennesker, og hypotesen om, at den har en evolutionær årsag, er holdbar,« siger Ghazanfar i en pressemeddelelse fra universitetet.

Men der er stadigvæk ingen, som nøjagtigt ved, hvorfor mennesker og formodentlig nogle aber gyser ved synet af fup-udgaver deres artsfæller.

Nogle mener, synet udløser en afsky-respons, som er udviklet for, at vi blandt andet skal kunne finde de faktorer omkring os, som kan repræsentere sygdomme.

Andre tror, at fænomenet vidner om, hvor avanceret menneskets ansigtstolkningssystem er, mens atter andre mener, at eftersom livagtige robotter og animerede figurer aldrig kan se fuldstændigt levende ud, giver de os et stik af dødsangst.

En fjerde teori siger, at semi-levende figurer simpelthen kan opfattes som en trussel mod menneskets identitet.

Eller måske abens identitet?

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk