Aber aber ikke bare efter
Aber kan kommunikere med mennesker og endda føre en form for samtale, viser et projekt udført af en dansk forsker i USA

Panbanisha kan gøre et ønske klart via sit kommunikationskeyboard . (Foto: Liz Rupert-Pugh/Great Ape Trust)

Aber kan godt kommunikere med mennesker og give udtryk for behov. Det har en dansk filosof fundet ud af ved at studere kommunikation mellem aber og forskere, og opdagelsen går stik imod tidligere antagelser om dyrs sprog eller mangel på samme.

Det er vores evne til at tale og kommunikere, der for alvor gør mennesker til mennesker, og som adskiller os fra alle de andre dyr. Siden 1966 har den amerikanske lingvist Noam Chomskys påstand om, at det kun er os mennesker, der fødes med et sprogmodul, fået lov til at stå uimodsagt. Nu har den danske filosof og ph.d.-studerende Janni Pedersen med analyse af samtaler mellem bonoboaber og forskere påvist, at aber, der er blevet trænet i sprog siden fødslen, har et sprog, der er sammenligneligt med menneskers.

Kun mennesker har sprog

Sprog består af både syntaks og semantik. Med andre ord: Når vi kommunikerer med hinanden, er vi bekendt med reglerne for, hvordan vi konstruerer en betydningsbærende sætning, og vi har en fælles forståelse for, hvad ordene betyder.

Dette sæt spilleregler lærer vi fra fødslen, og alle mennesker lærer det uden at blive undervist i det. Derfor, konkluderede Noam Chomsky i 1966, er mennesket født med at sproginstinkt, som gør os unikke i forhold til de andre dyr, også vores nærmeste fætre og kusiner menneskeaberne.

Men det er helt forkert, har en lille gruppe forskere sagt i mange år. Det er forskere, som har arbejdet med menneskeaber, og de har hele tiden sagt, at de kan kommunikere med aberne. Sludder har lingvisterne svaret. Aberne, aber bare efter. De gentager blot, hvad der bliver sagt, de dresseres til at reproducere sætninger, men de kan ikke spontant give udtryk for deres meninger eller ønsker. De har ikke et sprog i menneskelig forstand.

Filosof studerer abesprog

Ved at undersøge samtaler mellem forsker og abe kunne filosof Janni Pedersen konstatere, at der fandt kommunikation sted.

»Hvis vi holder op med at fokusere på sprog som opbygningen af sætninger, men fokuserer på, at sprog blandt andet finder sted for at få noget til at ske. Så kan vi jo se, at en samtale består af meget mere end grammatisk korrekte sætninger. Sprog er et middel til kommunikation, og kommunikation består eksempelvis også af pauser, man gentager for at vise, at man har forstået modparten. Man tager tråden op, og man skiftes til at tale. Alt det kan vi se, at bonobo-aben Panbanisha mestrer, « siger hun.

I en af de videooptagelser Janni Pedersen bruger til at underbygge sin tese om, at aber besidder et højt kommunikationsniveau, er hunaben Panbanisha ca. syv år gammel, hvilket svarer til at være teenager. Hun vil op til en forsker Russ. Det kan han ikke, for han passer på en hund, som er bange for Panbanisha.

Fakta

VIDSTE DU

  • Aber har ikke stemmebånd som mennesker, så de kan ikke tale som os.
  • Nogle forskere har lært aber at kommunikere via tegnsprog
  • Aben Panbanisha har en bærbar computer med et keyboard med knap 400 tegn, den trykker på.
  • Panbanisha sprog svarer til et 2 1/2 år gammelt barn.

Hun henvender sig til en anden forsker Sue, og via sit kommunikationskeyboard giver hun udtryk for, at hun vil op til Russ. Samtalen går frem og tilbage, forskeren Sue prøver på at aflede Panbanishas opmærksomhed og få hende til at gøre noget andet. Hun foreslår at ringe til en tredje person Pam, som Panbanisha er glad for.

Det accepterer aben Panbanisha, MEN, for at gøre det vil hun op til Russ. Hvilket hun får lov til.

»Når man ser videoen, er det tydeligt, at Panbanisha er bekendt med det, som kaldes at skiftes til at kommunikere 'turn-taking'. Hun venter på, at forskeren Sue har svaret og bruger det, Sue har sagt til at svare hende med. Hun holder fokus i kommunikationen, så selv om Sue forsøger at aflede hendes opmærksomhed med et kontraforslag om en tredje person, så accepterer Panbanisha dette, men hun får sat sin vilje igennem og opnår det, hun startede ud med. Hun kommer op til Russ,« forklarer Janni Pedersen.

Kommunikation er meget mere end sprog

Hardcore-lingvister af Noam Chomskys skole fokuserer på selve sproget, mens forskere som Janni Pedersen, der er ved at tage en ph.d. i antropologi og evolutionær biologi på Iowa State University i USA, mener, at sprog blot er en del af det at kommunikere. Panbanisha er for eksempel i stand til at forstå, når forskeren Sue refererer til en tredje person Pam, som ikke er til stede. Panbanisha tager straks tråden op og siger TELEFON. Hun giver udtryk for, at de skal ringe til Pam.

Enhver, som kommer i kontakt med disse aber, kan tydeligt se, at disse aber kommunikerer for at opnå noget. De taler med mig hele tiden

ph.d.-studerende Janni Pedersen

»Kommunikationen bliver et redskab for at opnå noget, Panbanisha ønsker, og hun viser med al tydelighed, at hun evner at følge en samtale. Sproget er ikke en isoleret ting. Små børn lærer jo også , at sproglig kommunikation handler om at vente på, hvornår det er ens tur etc.«

Aberne bliver fornærmede

Da Janni Pedersen første gang fik lov til møde aberne, blev hun overrasket over, hvor meget de forventede at kommunikere med hende.

»Enhver, som kommer i kontakt med disse aber, kan tydeligt se, at de kommunikerer for at opnå noget. De taler med mig hele tiden. Og jeg lærte også hurtigt at jeg SKAL samtale med dem for at få dem til at gøre det, jeg ønsker. De forventer samtidig at blive hørt. Hvis jeg ikke lytter til dem og tager deres tråd op i kommunikationen med dem, så bliver de fornærmede og stædige og vil ikke samarbejde,« siger hun.

Men hvad kan abesprog fortælle os? Er det ikke en kunstig situation at lære disse aber at tale, det kan de jo ikke ude i naturen. Er det ikke bare en anden form for dressur?

»Disse aber har spontant lært at tale. Men for at kunne kommunikere med forskerne - det vi kalder interspecies communication, dvs. kommunikation på tværs af arter - så er de jo nødt til at lære forskernes sprog. Man har siden fødslen talt meget med aberne, som det normalt sker med menneskebørn. Og på den måde får vi en unik mulighed for at se hvordan sprog fungerer.«

»Der er tale om basale observationer, som vi faktisk ikke kan få på anden vis. Ved at studere abers sprog kan vi komme nærmere en forklaring på, hvordan mennesket har udviklet sit sprog, men vi bliver også klogere på, hvad sprog er, og dermed bliver vi klogere på os selv. Desuden vil vi også holde op med at sætte mennesket over alt andet. Ved at studere aber, som har et sprog og aber, der ikke har udviklet et sprog, kan vi også sammenligne de to. Det kan man jo ikke gøre med børn, det er jo uetisk,« siger Janni Pedersen.