60 procent af verdens primater tæt på udryddelse
Et nyt studie af aber, gorillaer, lemurer og andre af vores nærmeste slægtninge konkluderer, at 60 procent af alle primatarter er truet med udryddelse.
gorilla truet primat

Gorillaer og 60 procent af verdens andre arter af primater er truede, lyder det i et nyt studie. (Foto: Conservation International / Russell A. Mittermeier) 

Gorillaer og 60 procent af verdens andre arter af primater er truede, lyder det i et nyt studie. (Foto: Conservation International / Russell A. Mittermeier) 

Primater er menneskets nærmeste slægtninge, og de spiller en vigtig rolle for alt lige fra sundhedsforskning og evolutionsstudier til lokale naturområder og økosystemer.

I et nyt studie kortlægger forskerne, hvordan det går for gorillaer, orangutanger, chimpanser, lemurer og andre af verdens 504 arter af primater.

Konklusionen lyder, at situationen er »alarmerende«, og at der skal handles nu, hvis ikke verden skal miste en stor del af primaterne.

»Omkring 60 procent af primatarter er nu truede med udryddelse, og for omkring 75 procent af arterne er bestanden faldende,« skriver forskerne i deres undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Fare for masseudryddelse

Primater

Primater er pattedyr, som overordnet set inddeles i to grupper: Halvaber og aber.

Mennesket er også en primat og hører under gruppen aber.

De mindste arter i gruppen aber vejer 100 g (dværgsilkeabe), mens de største vejer 200 kg (gorilla).

Halvaber omfatter arter som dværglemurer, lemurer og indrier.

I det nye studie sammenfatter forskerne data over 504 arter og underarter af primater.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der tale om den hidtil mest omfattende kortlægning af trusselsbilledet for verdens primater.

Forskerne påpeger, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil vi i løbet af de næste 25-50 år blive vidner til en 'masseudryddelse' blandt verdens primater. En sådan udryddelse af store dele af primaterne vil ikke alene gå ud over lokale økosystemer – det vil også gå ud over menneskers levebrød, kultur og religion i en række samfund, mener forskerne.

»Primater er vores tætteste levende slægtninge. De er en utrolig central gruppe for tropiske regnskove, og de er en økonomisk ressource, især gennem økoturisme, som er i fremgang mange steder, fra Rwanda til Madagaskar, Kina og Brasilien. Det ville være tragisk at miste bare en enkelt art,« siger amerikanske Russel Mittermeier, som er forfatter til studiet og en verdens førende primatologer, til Videnskab.dk.

Stærk nedgang for flere bestande

Den nye undersøgelse viser, at en række primatarter er nået ned på bestande på kun få tusinde individer – det gælder eksempelvis arter som kattalemuren, sort stumpnæseabe og den østlige lavlandsgorilla. Sidstnævnte har ifølge forskerne oplevet en nedgang i bestanden på omkring 77 procent; fra 17.000 i 1995 til cirka 3.800 individer i 2014/15.

Et andet slemt eksempel er Hainan gibbonaben – en menneskeabe, som lever i Kina, og som der ifølge forskerne er mindre end 30 individer tilbage af.

Den nye undersøgelse er en sammenfatning af studier, rapporter og data over forskellige primater i hele verden.

»Studiet er en opsummering af vores viden på nuværende tidspunkt. Vi sammenfatter det hele for at understrege udryddelseskrisen for primater,« siger Russel Mittermeier, som er tidligere mangeårig præsident for Conservation International, leder af primatgruppen i World Conservation Union (IUCN) og forskningsprofessor ved Stony Brook University i USA.

Sort stumpnæseabe, kattalemuren, gylden stumpnæseabe, bjerggorillaen hvidkindet gibbon

De truede primater inkluderer (fra øverst i midten og med uret): Sort stumpnæseabe, kattalemuren, gylden stumpnæseabe, bjerggorillaen og hvidkindet gibbon. (Fotos: Paul Garber, Matthias Appel, Paul Garber, Ruggiero Richard og Fan Peng-Fei).

Kaster lys over et alvorligt problem

Selvom studiet på den måde ikke bringer nye data på bordet, mener den danske primatforsker Christina Hvilsom fra Zoologisk Have København, at undersøgelsen er rigtig vigtig, fordi den kaster lys over en alvorlig krise for verdens aber.

»Der findes en masse forskning og opgørelser over forskellige grupper af primater. Det gode ved det her studie er, at det samler al den viden, vi har, og giver os et overblik over, hvordan det egentlig står til. Og desværre er konklusionen, at det står rigtig grelt til,« siger ph.d. Christina Hvilsom, som forsker i chimpanser og andre primater, men ikke har været en del af det nye studie.

Selvom nogle primatarter klarer sig langt bedre end andre, er trusselsbilledet nogenlunde enslydende over store dele af verden – det handler grundlæggende om, at mennesker truer både dyrene og deres levesteder.

skovrydning sumatra primater trussel

Skovrydning som her i Sumatra er en af de store trusler mod verdens primater. (Foto: W. F. Laurance)

Forskerne skriver, at den største trussel mod primaternes levesteder er udvidelse af landbrugsområder, efterfulgt af skovrydning, skovbrug og husdyrbrug.

En af studiets hovedforfattere, professor Paul Garber, forklarer, at det går ud over primaterne, når mennesker fælder de tropiske skove, bygger veje og laver minedrift på »unødigt destruktive og uholdbare måder«.

»Disse primater klamrer sig til livet i skovene i lande som Kina, Madagaskar, Indonesien, Tanzania og Den Demokratiske Republik Congo,« siger professor Paul Garber i en pressemeddelelse fra University of Illinois i USA.

Jagt og illegal handel truer også primater 

Jagt og fældefangst er ifølge studiet også direkte trusler mod primaterne, ligesom forskerne også påpeger, at forurening og klimaændringer er voksende trusler, som kan accelerere hastigheden af arternes udryddelse.

Danske Christina Hvilsom vurderer, at studiet laver en fin analyse og opsummering på truslerne mod primater.

»Trusselsbilledet er forskelligt fra art til art og fra region til region, men overordnet set er det de samme ting, det handler om. Det er konvertering af dyrenes habitat – altså skovområder – til landbrug, og så er det skovhugst, hvor mennesker rydder skovene for at sælge træer. Og så er det jagt. Både i forhold til illegal handel men også i forhold til, at der stadig er mennesker rundt omkring i verden, som spiser visse primater,« forklarer Christina Hvilsom.

Primater lærer os om os selv

Christina Hvilsom mener ligesom forskerne bag studiet, at det vil være et stort tab, hvis vi mister flere primater.

»Primater har en enorm betydning for os som mennesker. Vi deler en fælles evolutionær historie, og vi kan lære en masse om os selv og vores udvikling ved at studere primaterne. Det gælder både vores egen evolutionære historie, men også i forhold til for eksempel sygdomme, adfærdsforskning og hukommelsesforskning. Her spiller studier på aber en vigtig rolle,« siger Christina Hvilsom.

De 31 primatologer, som står bag det nye studie, konkluderer, at det er »nødvendig t med omgående global opmærksomhed for at vende den overhængende risiko for primatudryddelse.«

De påpeger, at fire lande – Brasilien, Indonesien, Madagaskar og Den Demokratiske Republik Congo – er oplagte mål at sætte ind i kampen for at redde primaterne. To tredjedele af alle primatarter bor nemlig i disse lande, skriver forskerne.

gylden løveabe primat abe

En gylden løveabe i Brasilien. Brasilien er et af de fire lande, som forskerne forslår at fokusere indsatsen på for at redde primaterne. (Foto: Russell A. Mittermeier)

Hjælp til mennesker er hjælp til primater

Studiet understreger også, at en mulig løsning på primaternes problemer rent faktisk er at forbedre forholdene for mennesker i visse egne – flere af primaternes levesteder overlapper med steder, hvor der bor fattige og hastigt voksende befolkninger.

»En indsats mod lokal fattigdom og en lempelse af befolkningstilvæksten er en nødvendig del af primatbevaringen. Opbygning af økonomier baseret på bevarelse af skove og deres primatindbyggere og udvidelse af uddannelsesmuligheder for kvinder ville kunne begynde at tage fat på nogle af de største trusler mod disse dyr,« siger professor Paul Garber i pressemeddelelsen.

Det nye studie kombinerer data fra IUCN's rødliste over truede dyrearter, videnskabelige studier og rapporter samt FN’s databaser. Ethvert estimat af størrelsen på de forskellige primatbestande omfatter en vis grad af usikkerhed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk