6 tiltag: Sådan skaber læreren ro i klasseværelset
Svenske forskere peger på seks metoder, der giver eleverne ro i klasseværelset. Men nyuddannede lærere er dårligt forberedt på, hvad der kræves, ifølge en norsk forsker.
skole læring forstyrrelse håndtering tiltag lærere elever ro klasseværelset

Svenske forskere har gransket, hvad der kendetegner de lærere, som formår at holde ro i klasseværelset. (Foto: Shutterstock)

Svenske forskere har gransket, hvad der kendetegner de lærere, som formår at holde ro i klasseværelset. (Foto: Shutterstock)

Efter mange måneders hel eller delvis digital undervisning mødes eleverne fysisk igen til undervisning på skolerne.

Når den første genforeningsglæde har lagt sig, ser mange frem til at at kunne modtage undervisning uden teknologiske barrierer.

Men mange elever generes af uro i klasseværelset. Elever, der taler og larmer, gør, at mange læringsmotiverede elever kæmper med at koncentrere sig.

Mere støj i de ældre klasser

Værst ser det ud i udskolingen.

3 ud af 10 elever i 5. klasse i Sverige bliver forstyrret af andre elever i klassen.  Til sammenligning bliver 6 ud af 10 elever i 9. klasse forstyrret af andre elever.

Det viser den svenske skoleinspektions spørgeundersøgelse fra 2020, som forskning.se har gengivet.

En norsk undersøgelse viser lignende tal for 15-17-årige (se faktaboks).

Forstyrrende snak og uro betyder også, at lærerne skal bruge meget tid på at tysse på eleverne på bekostning af undervisningen.

6 ud af 10 elever bliver forstyrret


Et stort norsk studie har kortlagt forstyrrelser i klasseværelset. 544 elever fra Norge deltog i undersøgelsen, der blev foretaget i 2017.

Her er hovedpointerne:

  • Mange elever oplever, at støj i klasseværelset påvirker læringen.
  • Seks ud af ti norske skoleelever mellem 15 og 17 år siger, at de bliver forstyrret af klassekammeraterne mindst én gang om ugen.
  • Halvdelen af ​​eleverne udtalte, at andre elevers adfærd var meget forstyrrende.
  • Elever, der talte uden at få lov om ikke-faglige ting, var det mest udbredte forstyrrelseselement.
  • Lærerne har svært ved at håndtere problemet. 

Studiet var en del af Magnar Ødegårds ph.d.-afhandling.

Kilde: Institut for Specialpædagogik, UiO

Kræver aktivt lederskab af læreren

Svenske lærere har nu efterspurgt mere viden om, hvordan de kan skabe et godt læringsmiljø og arbejdsro for eleverne.

Nogle lærere ser ud til at have en slags naturlig autoritet, der gør, at de slipper for at hæve stemmen.

Men hvordan lykkes det for nogle lærere at skabe ro i klasseværelset, mens andre lærere skal hæve stemmen for at overdøve elevernes snak?

Det svenske Skoleforskningsinstitut har nu undersøgt forskningen for at finde svar på spørgsmålet.

Forskerne beskriver lærernes arbejde i klasseværelset som en slags lederskab. At sikre arbejdsro i klassen er en kompliceret opgave, der kræver aktivt lederskab af læreren, mener instituttet.

Det omfatter både forebyggende tiltag og rutiner for foranstaltninger, når der er uro.

Seks tiltag

Forskerne fandt visse kendetegn ved det lederskab, lærerne udøver, som fremmer arbejdsro i klasseværelset. 

Resultaterne er opsummeret i seks hovedpunkter, gengivet af forskning.se:

  1. Lær eleverne at kende og skab positive relationer
  2. Vælg og tilpas arbejdsmetoder baseret på elevernes behov
  3. Forebyg gennem klare forventninger og struktur
  4. Aktivér eleverne og gør dem involverede
  5. Støt eleverne og mød dem i deres adfærd
  6. Evaluér ud fra observationer

Ifølge forskerne kan disse metoder til at skabe ro bruges uanset undervisningemnet.

Får for lidt opmærksomhed

Alle elever i norske skoler har ret til et fysisk og psykosocialt skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og læring, melder Stortinget, Norges parlament og lovgivende forsamling.

Men det kæmper mange lærere med at skabe.

Forsker Magnar Ødegård skrev for få år siden en ph.d. om emnet uro i skoler ved Universitetet i Oslo. Den norske undersøgelse fra 2017, gengivet i faktaboksen, blev foretaget som et led i denne ph.d.

Han mener, at uro i klasseværelset - og hvad lærere og skoleledelse skal gøre ved det - har fået for lidt opmærksomhed.

Lærere mangler støtte fra kolleger og ledelse

Magnar Ødegård er nu lektor ved Institut for Pædagogik ved Høgskolen i Østfold, Norge, og han forsker i, hvordan lærere håndterer uro i klasseværelset.

»Studiet svarer til vores forskning på området,« skriver Magmar Ødegård i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»Dette studie dokumenterer, at uro i skolerne er en betydelig udfordring i flere lande. Samtidig kæmper lærerne med at håndtere denne form for adfærd.«

Som studiet påpeger, kan lærerne spille en vigtig rolle i at fremme arbejdsroen. Men de kan ikke stå alene i dette arbejde, skriver Magnar Ødegård.

Lærerne har brug for støtte fra kolleger, skoleledelse, forældre og andre instanser, mener han.

»I projektet, vi arbejder med, peger vores data i retning af, at uro i skolen kan forstærke oplevelsen af ​​ensomhed i lærerfaget. Og at lærerne mangler et støttesystem, der kan varetage og hjælpe dem, når de oplever udfordringer i forbindelse med at håndtere uro,« skriver han.

Han påpeger, at det er veldokumenteret, at læringsmiljøet, relationelle og faglige forhold hænger uløseligt sammen.

Nyuddannede lærere kun »lidt forberedte« på stort relationsarbejde

Også arbejdets faktiske form kan nogle gange tage pusten fra de nyuddannelse, fortæller Magnar Ødegård.

»I vores nuværende projekt har vi fundet, at nyuddannede lærere oplever, at de kun er lidt forberedte på den mængde relationelt arbejde, der kræves i klasseværelset,« påpeger han.

For at fremme gode læringsbetingelser i klassen er vi afhængige af, at lærernes arbejdsforhold og forberedelser til praksis er gode, så de kan anvende både deres teoretiske og praktiske viden i undervisningen, mener Magnar Ødegård.

»Det er en forudsætning for god håndtering af uroligheder i klasseværelset,« understreger han.

Magnar Ødegård samarbejder med professor emeritus Liv Duesund ved Institut for Specialpædagogik, UiO, om projektet ‘Teachers’ Skillful Coping with Disruptive Behavior in Norwegian and American Classrooms’.

Arbejdsmetoder

Der er i det hele taget en bred efterspørgsel på løsninger - og det kan kun gå for langsomt.

»Det haster med at præsentere forskning, der kan give lærerne øget viden om arbejdsmetoder og lederskab i klasseværelset,« siger Camilio von Greiff, der er direktør for Skoleforskningsinstituttet til forskning.se.

Han understreger, at lærerne ikke alene er ansvarlige for læringsroen. Men nu valgte forskerne at lede efter, hvad lærerne kan i klasseværelset.

Skoleforskningsinstituttet er en statslig myndighed, der arbejder for, at undervisningen i børnehaver og skoler er baseret på et videnskabeligt grundlag.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk