At finde et par 340 år gamle lokumstønder, der stadig er fulde af lort, er lidt af et arkæologisk scoop. Og det er, præcis hvad man fandt i 2011, da der skulle ny granitbelægning på Kultorvet.
Nu kan analyser af de afføringsprøver, der blev taget fra tønderne, fortælle rigtig meget om, hvordan københavnerne levede i slutningen af 1680’erne.
De spiste overraskende varieret, men fund af parasitæg fra blandt andet bændelorm vidner om tvivlsom hygiejne. Det skriver Politiken.
Udover svinekød, som DNA-analyser viser, at bændelormene er kommet via, har københavnerne, der har brugt latrinerne, spist:
- hasselnødder, æbler, kirsebær, hindbær, brombær, solbær, skov- og almindelige jordbær
- rug, hvede og havre
- sild, torsk, ål og aborre
- sennepsfrø, dild, koriander og hyld
Men tønderne afslører også, at københavnerne har spist mad, der kom langvejs fra:
Der er fundet kryddernellike, som må være kommet fra Indonesien, og vindruer, figner og citrusfrugt, som kan stamme fra Middelhavslandene.
Andre fund fra det arkæologiske lag - hollandske kakler, kridtpiber og mønter blandt andet - kan tyde på, at der har boet hollandske købmænd på Kultorvet.
De mere eksotiske indslag i afføringen har derfor muligvis fundet vej hertil via Holland.
Studiet er publiceret i Journal of Archaeological Science Report.
ele
