30 år efter Berlinmurens fald: Forsker fortæller om de spøgelsesagtige Stasi-fotos
Vi gør klogt i at reflektere over, hvad vi har lært af Stasis masseovervågning af DDR-borgerne.
Berlin Muren Stasi DDR Østtyskland Vestberlin flugtforsøg afhoppere afledningsmanøvre fotografier skjult overvågning stikkere arkiv efterkrigstiden forklædning sagsmapper elsker

Fotografier taget gennem et knaphul har en mærkværdig mørk skygge hele vejen rundt i kanten, der minder om den spøgelsesagtige effekt, man får med et lavteknologisk plastikkamera. (Foto: BStU MfS HA II Fo 865 Bl. 09./BStU Stasi Records Agency Berlin)

Fotografier taget gennem et knaphul har en mærkværdig mørk skygge hele vejen rundt i kanten, der minder om den spøgelsesagtige effekt, man får med et lavteknologisk plastikkamera. (Foto: BStU MfS HA II Fo 865 Bl. 09./BStU Stasi Records Agency Berlin)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Da Berlinermuren delte byen fra 1961 til 1989 overvågede DDR's Ministerie for Statssikkerhed - i folkemunde kendt som Stasi - indbyggerne i Østtyskland.

Agenterne blev trænet i at fotografere, forklæde sig samt skygge og efterspore på Stasi's egen skole.

Overvågningen skete gennem indsamling af dokumenter, video, endda menneskelugt - og cirka 2 millioner fotografier, der i dag er opbevaret i Stasi-arkiverne

Den skjulte fotografering krævede, at kameraerne blev skjult i urtepotter, kuglepenne, jakke og tasker.

Man udviklede endda kameraer, der var så små, at man kunne gemme kameralinsen bag et knaphul og udløseren i jakkelommen.

Indsigt uden fortilfælde

Nu, 30 år efter Murens fald, leverer billederne fra denne masseovervågning os en indsigt uden fortilfælde i både Statis' aktiviter og de mennesker, der forsøgte at flygte fra øst til vest.

Fotografierne taget gennem et knaphul har en mærkværdig mørk skygge hele vejen rundt i kanten, der minder om den spøgelsesagtige effekt, som man kan opnå ved brug af et lavteknologisk plastikkamera.

Fotografierne er kun sjældent i fokus, men ser nærmest ud som om, agentener var opsatte på at fange de mistænkte 'på fersk gerning'.  

En række fotografier fra 1975 viser et par, der overleverer en taske på gaden. Stati-agenten følger parret og tager billeder, mens de bevæger sig hen imod en bil.

Stasi-arkivet kaster en mistænkeligt lys over disse egentlig ganske uskyldige handlinger. Men Stasi-arkivet røber ikke mere om parrets skæbne eller om denne hændelse.

Det er sandsynligvis fordi, mange billeder og registreringer blev ødelagt eller destrueret  i forsøget på at skjule den illegale masseovervågning.

Berlin Muren Stasi DDR Østtyskland Vestberlin flugtforsøg afhoppere afledningsmanøvre fotografier skjult overvågning stikkere arkiv efterkrigstiden forklædning sagsmapper elsker

Stasi-fotografierne får ganske uskyldige hverdagshændelser til at se dybt mistænkelige ud. (Foto: BStU MfS HA II Fo 865 Bl. 13/The Conversation)

Flugtruter

Berlinermuren blev hovedsagligt opført for at standse strømmen af DDR-bogere, som flygtede fra Østtyskland til det mere velstående og demokratiske Vesten.

Mere end 5.000 personer flygtede fra Østtyskland mellem 1961 og 1989.

De hoppede ud ad vinduer, der befandt sig lige på grænsen mellem øst og vest, de brugte luftballoner, tunneler, bilernes bagagerum - ja, der er endda rapporteringer om en flugtplan indeni den udhulede mave på en model af en ko.

En berømt flugt fandt sted 29. juli 1965, da Heinz Holzapfel rejste fra Leipzig til Østberlin med sin kone og deres søn.

Familien gemte sig i en ministeriebygning i nærheden af Muren, før de bevægede sig op på taget , hvor de signalerede med en lygte til hjælpere i Vestberlin, der kastede en nylonsnor bundet fast til en hammer.

Det var en kold og blæsende nat, og flugten over Muren i et hejsesystem fremstillet ud af et cykelhjul og en bæresele var yderst farlig.

Et pressefoto viser Heinz Holzapfel og sønnen i god behold  i Vestberlin, hvor de fremviser bæreselen. De smiler og ser lykkelige ud efter at have overlevet flugten, som tog mere end et år at planlægge.

Berlin Muren Stasi DDR Østtyskland Vestberlin flugtforsøg afhoppere afledningsmanøvre fotografier skjult overvågning stikkere arkiv efterkrigstiden forklædning sagsmapper elsker

 Heinz Holzapfel og søn demonstrerer, hvordan de på mirakuløs vis slap helskindede til Vestberlin. (Foto: Anonym/The Conversation)

Overvågning af Muren

Potentielle afhoppere blev fulgt nøje af Stasi-agenterne for at afværge flugtforsøg og for at arrestere de mistænkte.

Mellem juli og august 1962 begyndte Stasi-agenter at overvåge en forladt restaurant i Kreuzberg, en bydel i Berlin.

Stikkere rapporterede om udgravning af en tunnel, der løb under Muren fra restauranten. 

Stasi-agenterne udarbejdede en detaljeret rapport om alle personer, der gik ind eller ud ad restauranten: hårfarve, køn, højde, påklædning, hvad tid de ankom eller forlod etablissementet, og om de ankom på gåben eller i bil.

Foruden mange notater er der også fotografier, hvoraf visse ligner stillbilleder fra en film.

Andre fotografier er af ringe kvalitet, som om fotografen skulle skynde sig for at fange øjeblikket. 

Berlin Muren Stasi DDR Østtyskland Vestberlin flugtforsøg afhoppere afledningsmanøvre fotografier skjult overvågning stikkere arkiv efterkrigstiden forklædning sagsmapper elsker

Stasi-agenterne har mistanke om et flugtforsøg i nærheden af en grænseovergang, 26. august, 1962. (Foto: BStU MfS HA I 13255, Bild 0123 8/The Conversation)

En dag i august havde Stasi-agenterne travlt med at fotografere midt i hektisk aktivitet, da de forventede, at et flugtforsøg var nært forestående.

En række personer - som var under mistanke som følge af deres tilstedeværelse i nærheden af en grænseovergang - mødtes med en gruppe venner, som ankom i bil (adskillige flugtforsøg blev gjort ved at køre ind i eller under bommen ved grænseovergangen), mens andre så til fra et tag i nærheden.

Hele optrinnet var muligvis en afledningsmanøvre. Tunnelen og flugtforsøget blev opgivet af ukendte årsager, og Stasi-agenterne foretog ikke en eneste arrest.

Smertefulde minder gemt i de historiske arkiver

I slutningen af 1989 stormede borgere DDR’s Ministerie for Statssikkerhed efter en række revolutioner, der rystede Østeuropa.

Berlinmurens fald den 9. november markerede afslutningen på efterkrigstiden og Tysklands splittelse.

I dag kan enkeltpersoner tilgå deres Stasi-sagsmappe, der muligvis indeholder fotografier og evidens om stikkere, der kunne være familiemedlemmer, ægtefæller, venner og elskere.

Berlin Muren Stasi DDR Østtyskland Vestberlin flugtforsøg afhoppere afledningsmanøvre fotografier skjult overvågning stikkere arkiv efterkrigstiden forklædning sagsmapper elsker

Sagsmappe fortæller om en families flugt 7. maj 1962. Sagsmapperne er i dag offentligt tilgængelige. (Foto: BStU MfS HA I 3278 S. 0181/The Conversation)

Vera Iburg, som arbejder med arkiverne, fortalte det tyske tidsskrift Der Spiegel:

»Det er frygteligt. De ondsindede løgne, som folk fortæller, og den menneskelige naturs svaghed er fortvivlende.«

I dag ser vi fotografierne som æstetiske objekter og arkiv-evidens på et regimes masseovervågning, men for ofrene vækker de stadig en smertefuld genklang.

Vi gør klogt i at reflektere over, hvad vi har lært af Stasi og de hverdagsliv, som var under konstant overvågning. 

Donna West Brett modtager støtte fra Australian Academy of the Humanities og Ernst and Rosemarie Keller Award for research. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Berlinmurens historie er stadig relevant i dag 30 år efter dens fald

LÆS OGSÅ: ’De andres liv’ – en historie om overvågning i 80’ernes DDR, der trækker tråde til nutiden

LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om Murens fald

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.