200 forskere: Uddel forskningsmidler til grupper – ikke enkelte forskere
KOMMENTAR: De evalueringsmetoder, der bruges i dag, forsimpler, hvad det vil sige at være en god forsker og underkender værdien og omfanget af teamwork.
unge_forskere_forskningsmidler

Selvom forskning oftest udføres af et helt hold, uddeles midlerne ofte kun til en enkelt person, som også er den eneste, der bliver evalueret i ansøgningen. (Foto: Shutterstock)

Selvom forskning oftest udføres af et helt hold, uddeles midlerne ofte kun til en enkelt person, som også er den eneste, der bliver evalueret i ansøgningen. (Foto: Shutterstock)

Skal forskningsmidler uddeles til grupper i stedet for individuelle forskere? Er den måde, forskere evalueres på i dag, uhensigtsmæssig for forskningen?

Ville befolkningen blive bedre til at tolke og forstå forskningsresultater, hvis forskerne engagerede sig mere i offentligheden?

Ifølge 49 unge forskere inden for sundheds- klinisk- og naturvidenskabelig grundforskning er svaret på alle tre spørgsmål 'ja!'

Fem udfordringer i forskningskulturen

I november 2019 var vi samlet til Danish Diabetes Academys årlige vinterskole, hvor vi diskuterede fem udfordringer i forskningskulturen og kom med innovative løsninger. 

Udfordringerne var udarbejdet af os, en undergruppe af den videnskabelige komite bag vinterskolen, bestående af postdocs Maria Hauge Pedersen, Sara Lind Jepsen, Kaja Plucinska og samt ph.d. og chefkonsulent Gretchen Repasky – alle fra Københavns Universitet.  

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Forinden var deltagerne blevet delt op i fem grupper, der tacklede hver deres udfordring. Hver deltager interviewede tre kollegaer – fra ph.d.-studerende til professorniveau – omkring deres holdning til udfordringerne.

Vores løsningsforslag afspejler derfor omkring 200 forskeres input. Vi har i denne artikel valgt at fokusere på tre fremfor alle fem udfordringer:

  1. Hvordan skal forskere evalueres – herunder hvordan kan vi belønne grupper i stedet for individer?
  2. Hvordan sikres en fair fordeling af forskningsmidler?
  3. Hvordan kan vi øge offentlighedens tillid til forskning og undgå fejlfortolkning, når medierne formidler forskning?

Hvordan skal vi evaluere forskere og belønne teamwork?

Når forskere skal bedømmes i forbindelse med ansøgninger om forskningsmidler eller ansættelse, kigges der hovedsageligt på, hvor mange videnskabelige artikler de har publiceret, hvilke tidsskrifter de er publiceret i, og hvor succesfulde de tidligere har været med at hente forskningsmidler hjem.

Denne bedømmelse er problematisk, da den forsimpler, hvad det vil sige at være en god forsker, og den underkender den store rolle, teamwork har i dag.

Forskning af høj kvalitet er i større og større grad et resultat af teamwork på tværs af discipliner. Det resulterer i artikler med mange forfattere, hvor den enkelte forsker senere bedømmes ud fra placeringen i forfatterrækken.

Den, der har drevet projektet, står ofte først i rækken, mens seniorforskeren, der har vejledt og finansieret projektet, står sidst. Det er disse to pladser i forfatterækken, der virkelig tæller.

Men hvor man placeres i rækken, er ikke altid hverken ligetil eller fair. Og det store fokus på første- og sidste-forfattere anerkender ikke den reelle holdindsats, der ligger bag resultaterne.

Derfor er det problematisk, at placeringen af ens navn ved publicering tæller så højt i bedømmelsen af forskere. Derfor har vi også valgt i en publiceret editorial over arbejdet med disse udfordringer at liste alle deltagere på vinterskolen som en samlet forfattergruppe uden hverken første- eller sidste-forfattere.

Vores løsning? Kig på langt flere faktorer

Vores forslag til en løsning er desuden at inkorporere en bedømmelse af forskere, der kigger på langt flere faktorer.

En bedømmelse, der i tillæg til antal videnskabelige artikler, placeringen af ens navn og succes med at hente forskningsmidler hjem inkluderer vigtige professionelle kompetencer inden for vejledning, mentorskab, undervisning, offentlig formidling, projektledelse og samarbejde.

En bedømmelse, der også inkluderer specialiserede kompetencer, som for eksempel specialistviden inden for statistik, programmering, eksperimentelle metoder, klinisk forskning osv. 

For hver kompetence udregnes en score, baseret på den enkeltes erfaring og kompetencer. Denne metode kan bruges til at sammenligne ansøgere i forbindelse med ansættelser eller uddeling af forskningsmidler.

unge_forskere_forskningsmidler

De unge forskere, mener artiklens forfattere, er ofte mere bekymrede for ikke at kunne skaffe forskningsmidler end deres ældre kollegaer. (Foto: Shutterstock)

Denne metode vil gøre mængden af kompetencer i en forskningsgruppe meget tydelig – og dermed også tydeliggøre eventuelle mangler – og den vil dermed også kunne bruges til at sammensætte et stærkere forskningshold, hvor de individuelle kompetencer supplerer hinanden.

Implementering af en sådan evalueringsmodel vil tage tid og kræve udvikling og testning. Men på sigt vil den kunne bruges som et standardværktøj i forbindelse med ansættelser og uddeling af forskningsmidler.

Hvordan sikrer vi en fair fordeling af forskningsmidler?

Forskningsmidler er en kilde til konstant bekymring for forskere. Og ofte en større bekymring for yngre forskere end for deres veletablerede kollegaer.

Forskningsmidler går ofte til emner, der er oppe i tiden, og til forskere, som tidligere har været succesfulde med at hente midler hjem.  

Samtidig er succesraten for ansøgninger om forskningsmidler blevet meget lav, da der er mange om buddet.

For eksempel var succesraten hos en af de største danske offentlige fonde, Danmarks Frie Forskningsfond, i 2018 på 17 procent, mens succesraten på at få det fulde ansøgte beløb var på 14 procent. Samtidigt var 71 procent af bevillingsmodtagerne over 39 år.

Konkurrencen om forskningsmidler har skabt et hyperkompetitivt miljø, hvori yngre forskere har svært ved at konkurrere.

Ifølge et studie fra 2018 af to forskere fra henholdsvis Sverige og Holland, er der intet, der tyder på, at øget konkurrence, som vi ser det i dag, øger kvaliteten af den forskning, der laves. Derimod oplever vi, at høj og skæv konkurrence forhindrer igangsættelse af nye projekter.

Uddel midler til et forskningshold, ikke én seniorforsker

Én mulighed for at opnå en mere fair fordeling af forskningsmidler er at uddele midler til forskningshold frem for individer. 

Succesfulde ansøgninger om forskningsmidler inkluderer ofte samarbejder på tværs af forskningsgrupper og ekspertiser. Men selvom forskningen skal udføres af et helt hold, uddeles midlerne ofte kun til en enkelt person, og det er denne person, der evalueres i ansøgningen.

Derfor er det ofte den etablerede seniorforsker, der søger om pengene.  

Hvad hvis midlerne i stedet blev uddelt til et forskerhold, hvor holdet som helhed evalueres? Herved overses de unge forskerne ikke. De får derimod anerkendelse for deres andel i projektet og et mere solidt grundlag at bygge deres forskning videre på.

Hvordan kan vi øge offentlighedens tillid til forskning?

Den sidste problemstilling, vi vil tage op her, handler om manglende tillid til formidling af forskning.

I en undersøgelse foretaget af YouGov for Uddannnelses- og Forskningsministeriet i 2017 blev 1.007 danskere spurgt ind til blandt andet deres interesse i forskning og deres tillid til kommunikation af forskningsresultater.

Mens hele 82 procent kun i nogen, ringe eller slet ingen grad havde tillid til, at medierne rapporterer videnskabeligt data på en retvisende måde, var det dog stadig 2 ud af 3, der havde en stor grad af tillid til universitetsforskere.

Hvordan kan vi forbedre forskningsformidling og komme denne mistillid til livs?

Mere undervisning i videnskab og videnskabsformidling

Her er uddannelse og kommunikation altafgørende, og der er mange områder, vi kan sætte ind på.

Først og fremmest er det utroligt vigtigt, at journalister uddannes i at tolke og formidle forskningsresultater retvisende, så fejlfortolkninger undgås. 

Derudover kunne man advokere for, at børn allerede i folkeskolen i større grad bør undervises i kildekritik, statistik og den videnskabelige metode.

Endelig vil det være gavnligt tidligt at undervise i videnskabshistorie og i, hvordan eksempelvis sundhedsvidenskaben har forlænget vores livstid, øget vores livskvalitet og reduceret dødeligheden af en lang række sygdomme.

Den type undervisning kan forhåbentlig øge tilliden til videnskab.

Forskerne og universiteterne skal også selv på banen. Vi skal have mere direkte interaktion, forsker og borger imellem, og forskere skal også trænes i at samarbejde med journalister. Denne kommunikationstræning kunne blive en obligatorisk del af ph.d.-uddannelsen.

Derudover kan fakulteter ude på de enkelte universiteter holde flere åbent hus arrangementer, hvor offentligheden inviteres ind bag dørene for at se laboratorierne, lære om den forskning, der foregår, og møde menneskene bag forskningen.

Læs videre om negative resultater og open science

Vi har her dækket en fraktion af det, der blev diskuteret på vinterskolen.

Vi diskuterede også andre væsentlige aspekter, der er nødvendige for at ændre forskningskulturen til det bedre.

Eksempelvis har såvel videnskabelige tidsskrifter som forskere en tendens til primært at publicere positive fund – altså fund, der viser, at den her pille virker mod den her sygdom.

De negative fund, som ikke finder nogen effekt af pillen mod sygdommen, har sværere ved at blive antaget i tidsskrifterne. Hvilket tilsammen skaber en tendens kaldet publiceringsbias, som potentielt skævvrider vores opfattelse af et forskningsfelt.

Læs mere i Videnskab.dk-artiklen 'Forskning bliver farlig, når de negative resultater glemmes', Forskerzonen-artiklen 'Ny undersøgelse viser ingenting – men det er også noget' samt vinterskolens bud på, hvordan vi kan få publiceret flere negative resultater i vores videnskabelige artikel.

Endelig diskuterer vi også, hvordan open science kan være en fordel. Open science-begrebet dækker over bevægelsen for at gøre videnskabelig forskning og dens formidling tilgængelig for alle niveauer i et undersøgende samfund, fra amatør til professionel.

Open science er gennemsigtig og tilgængelig viden, der deles og udvikles gennem samarbejdsnetværk. Det kan for eksempel være via fri adgang til forskningsartikler og forskningsdata.

De samlede løsningsforslag er i samarbejde mellem alle deltagerne på vinterskolen publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Physiologica.

Vi opfordrer dig til at læse videre der, hvis du efter denne artikel har lyst til at læse mere uddybende om aktuelle problemer og løsninger i forskningskulturen.

Du kan se det fulde overblik over de udfordringer, vinterskolens deltagere diskuterede, her.

 
Opbakning til de unge forskere

Forskerne bag ovenstående artikel har spurgt to fremtrædende forskere indenfor vores forskningsfelt, hvad de synes om vinterskolens arbejde og forslag til en ny forskningsstruktur.

Deres svar kommer her:

»I den etablerede forskerverden har vi en tendens til at ’gøre som vi plejer’ og ikke tænke nyt,« lyder det fra Allan Flyvbjerg, bestyrelsesformand for Danish Diabetes Academy, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen og tidligere dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet gennem seks år. 

»Det er derfor super inspirerende at en gruppe af 200 unge diabetesforskere, som er dem der skal arbejde i fremtidens forskningsverden, engagerer sig i at forme fremtidens – og dermed deres eget kommende – forskningsmiljø. De unge danske og internationale diabetesforskere forslag er derfor et vigtigt bidrag til udformningen af fremtidens forskningsstruktur,« fortæller han.

Juleen R. Zierath, professor og generaldirektør for Novo Nordisk Fondens Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, siger:

»Der er mange grunde til at forbedre vores nuværende tilgang til evaluering af forskning. Et tidskrifts impact factor er en overfladisk guide, og retningslinjer for evaluering anvender ofte subjektive standarder, der er åbne for fortolkning.«

»Der er brug for bedre evalueringsmetoder, som integrerer et bredere sæt af objektive standarder, og giver anerkendelse til individuelle forskere, som arbejder i kollektive forskningsmiljøer. De unge forskere giver et vigtigt input til en debat, der i sidste ende vil hjælpe det videnskabelige miljø med lettere at kunne evaluere værdien af dets arbejde.«

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.