200 år siden statsbankerot: Danskere brugte nødpenge
Den danske stat måtte i januar måned 1813 sande, at den var gået bankerot. De danske kurantdaler-sedler havde mistet så meget værdi, at mange danskere brugte nødpenge.

Vi kan i år fejre et lidt dystert jubilæum. Det er nemlig 200 år siden, Danmark gik bankerot. For at finansiere krigene mod England havde den danske stat ladet seddelpressen køre uhæmmet, og det førte til en ukontrollabel inflation.

Pengesedler fik mindre og mindre værdi, og til sidst var de næsten ingenting værd. 

Mønternes pålydende lå hurtigt under prisen på det metal, de var lavet af, hvorfor ihændehavere af mønter nødigt gav disse ud. Det medførte bl.a. en stor mangel på skillemønt, og derfor blev der rundt omkring i Danmark udstedt private sedler for at kunne honorere behovet for skillemønt. 

Lavede nødpengesedler

De private sedler - eller såkaldte nødpengesedler - blev udstedt, da ingen længere havde tillid til statens kurantdaler-sedler.

En samtidig kilde fortæller ifølge arkivar på Statens Arkiver Christian Larsen, at kurantdaler-sedlerne undertiden blev brugt til at tænde piben med.

I galleriet ovenfor kan du se billeder af nogle af de bevarede nødpengesedler fra tiden op til statsbankerotten og en række andre interessante dokumenter fra tiden omkring bankerotten.

Dokumenterne ligger i dag på Statens Arkiver.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker